Hizb ut-Tahrir er en propagandamaskine

16x9
Hizb ut-Tahrir holdte årlig konference i Nørrebrohallen søndag den 8. november 2015. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

Det kan siges ganske enkelt: Jeg bliver vred af organisationer som Hizb ut-Tahrir.

En politisk organisation som Hizb ut-Tahrir lytter ikke. De tager patent på en sandhed med fremmedfjendskhed og mistro, der ikke afspejler vores samfund. Det gør mig vred – for de gør det ved at tilbyde et fællesskab til de mere udsatte grupper af mennesker, som er en modbevægelse mod det danske samfund og mod den fælles danske kultur.

Det er ikke et attraktivt fællesskab for nogen – hverken dem, der alternativt ville ende i bandemiljøer, eller dem der hvileløst ikke ved, hvor de hører til. For hvis Hizb ut-Tahrirs indflydelse vinder indpas, bliver det bl.a. med værdier om at modsætte sig integration i Danmark, og en vej, hvor fremmedfjendskhed og mistro til bliver en større del af manges bevidsthed. Det er ikke hensigtsmæssigt for nogen.  Det bekymrer mig, at nogen føler sig tiltrukket af et sådant fællesskab. Men det understreger også vigtigheden af, at vi får integreret og omfavnet borgere i Danmark ordentligt fra starten, og bliver bedre til at oplyse om de mange tilbud om andre stærke og positive fællesskaber, der er i Danmark.

Men det kræver en indsats. Og det er vi politikere meget enige om. Derfor er vi også blevet enige om en satspuljeaftale, hvor vi styrker indsatsen for forebyggelse af radikalisering og social kontrol. Det gør vi ved at afsætte penge til bedre exitmuligheder og udslusningsboliger til både unge, kvinder og mænd som hjælpes ud af undertrykkelse. Samtidig har vi også afsat midler til på kommunalt- og lokalt plan, at inddrage lokale aktører, stærke stemmer, daginstitutioner, skoler og klubber i integrationen. På den måde holder vi fokus på en reel integration. For det er tid til at række ud og inddrage flere i vores samfund, så vi sørger for, at langt færre lader sig forføre af organisationer som Hizb ut-Tahrir.

Jeg går et hundrede procent ind for religionsfrihed og retten til, at vi i Danmark er forskellige og ikke altid er enige. Det er det smukke ved det samfund, vi sammen har skabt. Jeg tager gerne debatten med mange forskellige organisationer, både religiøse og andre. Derfor hører jeg også, at Hizb ut-Tahrir tager andre muslimer som gidsler i deres offentlige retorik. Det er ikke okay, når de ikke deler samme grundholdninger uagtet deres religion. Her skal være plads til, at være lige den man er, og stadig indgå i det danske samfund.

Vi skal ikke være bange for at søge debatten med Hizb ut-Tahrir. Det er jeg ikke. Gennem en debat af gennemarbejdede argumenter kan vi udfordre dem på deres postulater. Vi skal alle stå til ansvar for vores ytringer, selvom de er frie. Det skal Hizb ut-Tahrir også.