Nye oplysninger: Politifolk protesterede i Tibet-sag

Der kom nye oplysninger frem allerede på førstedagen med afhøringer i Tibet-kommissionen.

Langt fra alle politifolk var trygge ved deres fremfærd under det kinesiske præsidentsbesøg i 2012. Det kom frem under torsdagens afhøringer i Tibet-kommissionen. Her kunne udspørgeren Jacob Lund Poulsen fremlægge afhøringsrapporter fra forhør i Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Kommissionen skal undersøge, hvem der har ansvaret for, at politiet rev flag ud af hænderne på Tibet-aktivister og skjulte demonstranter for den kinesiske præsident. Noget, der formentligt er brud på grundlovens paragraffer om ytrings- og forsamlingsfrihed. Alt sammen tilsyneladende for ikke at fornærme kineserne med risiko for, at de ville aflyse handelsaftaler med Danmark.

Det var en indsatsleder under præsidentbesøget Bjarke Alberts, som udspørgeren konfronterede med afhøringsrapporten fra en gruppefører om en briefing på dagen. Her skulle indsatslederen angiveligt have sagt: ”Den kinesiske præsident må ikke se nogen tibetanske demonstranter eller tibetanske flag. Hvis I ser nogle tibetanske flag, så skal de bare tages fra dem”.

Til det svarede Bjarke Albers torsdag, at han ikke havde nogen erindring om, præcis hvordan ordene var faldet.

Da gruppeføreren og andre spurgte om hjemmel til denne ordre, skulle Alberts have svaret: ”Det siger Claus Hjelm Olsen” med henvisning til den vicepolitiinspektør, der havde et overordnet operativt ansvar under præsidentens besøg.

Tibet-kommissionen

Tibet-kommissionen består af tre medlemmer. Formanden er landsdommer Tuk Bagger og de øvrige medlemmer er advokat Ole Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen.

Udspørger er advokat Jakob Lund Poulsen.

Foreløbig vil kommissionen forhøre 58 centralt placerede personer i sagen – både fra politiet, embedsmænd og regeringen.

Seks tidligere ministre skal udspørges: Villy Søvndal, Holger K. Nielsen og Martin Lidegaard alle forhenværende udenrigsministre samt Morten Bødskov, Karen Hækkerup og Mette Frederiksen, der var justitsministre i perioden.

Der var oprindeligt afsat 18 forhørsdage.

Det var ikke første gang, der blev henvist til den operative leder. Tidligere på dagen havde en hidtil ukendt mail fra selvsamme Claus Hjelm Olsen stjålet billedet. En mail fra få dage før præsident Hu Jintao den 15. juni 2012 besøgte Danmark.

På skrift peppede han sine folk op. De skulle ”spotte og forhindre utilsigtede situationer”, ”ingen dumme situationer”. Og så den sætning, der rammer hele Tibet-sagen ind:

- Skal vi redde lidt bedre økonomiske vilkår til nationen og måske deraf et dryp til politiet, så skal I klare opgaven.

Måske med et glimt i øjet. Men i en sag, som drejer sig om, hvorvidt grundlovens paragraffer om ytrings- og forsamlingsfrihed sandsynligvis måtte vige, fordi kineserne ikke måtte tabe ansigt, blive fornærmede og annullere handelsaftaler, der står ordene med flammeskrift.

Operationsbefaling lå klar

Vi kender forløbet under præsidentens besøg. Allerede fra morgenstunden den 15. juni havde man fundet graffiti på fortorve mv. langs præsidentens rute. Det blev beordret fjernet. Senere fik aktivister med tibetanske flag revet dem ud af hænderne og demonstranter blev skjult bag politiets gruppevogne. Alt sammen altså for, at de ikke skulle ses af præsidenten og hans følge.

I dag fik vi endnu en gang slået fast, at politiet havde udarbejdet en operationsbefaling om netop det. Politiet skulle skærme demonstranter og flag fra kineserne.

- I dag kan jeg godt se, at det virker skræmmende. Men dengang hæftede jeg mig ikke ved det, sagde en anden indsatsleder Lars Ole Karlsen i kommissionen på spørgsmål fra udspørgeren Jacob Lund Poulsen.

I alt tre Indsatsledere blev forhørt i kommissionen i dag. De meldte alle hus forbi.

- Operationsbefalingen er udarbejdet et niveau over os forklarede den tredje afhørte indsatsleder Mikkel Brogaard.

Det sker der med kommissionens konklusioner

Tibet-kommissionen er ikke en domstol, men skal undersøge sagen. Når kommissionen har lagt sine konklusioner frem, er det derefter op til myndighederne om der skal føres tjenestemandssager for at drage nogen til ansvar. Når det gælder ministre, er Folketinget anklagemyndighed, hvis det ender i en rigsretssag.

Af tidligere kommissioner kan nævnes Skattesagskommissionen om mulig magtfordrejning under daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnocks skattesag eller statsborgerskabssagen, hvor integrationsministeriet blev undersøgt for ulovlig forsinkelse af statsborgerskab.

Pilen peger altså på ledere på højere plan. Men her meldte advokat Torben Koch, bisidder for den ledende politiinspektør Mogens Lauridsen, at hans klient må gå ram forbi. Selv om Mogens Lauridsen havde det øverste politimæssige ansvar for præsidentbesøget, så fik han først kendskab til operationsbefalingen i september sidste år, da sagen eksploderede, understregede Torben Koch.

- Det er den sjette kommissionsundersøgelse, jeg deltager i. Der er ikke kommet noget ud af de andre og det gør der heller ikke af denne her, sagde Torben Koch i morges, da han ankom til kommissionen.

På grund af sikkerhed

Advokatens opfattelse stemmer overens med udtalelser fra Morten Lauridsen den 16. juni 2012 til TV2, dagen efter præsidentbesøget. Konfronteret med optagelser af afskærmede demonstranter på Højbro Plads forklarede han, at det var på grund af sikkerhed.

- Det var en taktisk beslutning. Vi vidste ikke, om de ville overholde de aftaler, der var lavet, sagde Mogens Lauridsen.

Men den udlægning tror formanden for Støttekomiteen for Tibet, Anders Højmark Andersen, ikke på. Anders Højmark, der overværer kommissionens forhør kalder ”det absurd, hvis den øverste politiansvarlige under præsidentens besøg ikke vidste, hvad hans folk rendte og lavede”.

Kommissionen afhører Mogens Lauridsen i morgen fredag den 4. november. Politimanden bag den famøse mail, Claus Hjelm Olsen, må vente til 25. november. Til gengæld har kommissionen afsat en hel dag til ham.

De færreste på Christiansborg tror dog på, at politiet selv fik ideen til at bøje grundloven for at please kineserne. Mistanken er, at presset kom fra ledende embedsmænd i udenrigs- og justitsministeriet. Kommissionen skal senere afhøre en række af dem om deres rolle foruden seks tidligere ministre.

Tibet-sagen
2012
15. juni
Kinesisk statsbesøg
Den kinesiske præsident Hu Jintao besøger København. Demonstranter skærmes af og tibetanske flag tages fra aktivister, så de ikke kan ses fra kortegen, da præsidenten kører gennem byen. Trods grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed og demonstrationsret.
August 2012 – juli 2013
Justitsministre afviser
Flere justitsministre efter hinanden videregiver svar fra Københavns Politi til Folketinget. De afviser, at der var givet ordre til, at demonstranter ikke måtte være synlige.
2014
8. februar
Ledende politifolk afviser
Tibet-aktivist Thomas Goetz foran Københavns Byret. Bax Lindhardt / Scanpix Denmark
Københavns Byret afslutter sag anlagt af seks demonstranter mod politiet for ulovlig frihedsberøvelse. Ledende politifolk gentager, at der ikke var givet ordre om at holde demonstranter usynlige.
2015
29. april
Landsretten vil se kommunikation
Østre Landsret tvinger politiet til at fremlægge radiokommunikation.
22. september
Landsret: Én tilbageholdelse var ulovlig
Østre Landsret afgør ankesagen. Kun en af de seks demonstranter får medhold om ulovlig frihedsberøvelse. Retten tager ikke stilling til beslaglæggelse af flag med videre.
28. september
Operationsbefaling vil fjerne demonstranter
Københavns politidirektør Thorkild Foged finder operationsbefaling. Det fremgår, at demonstranter ikke må ses fra kortegen.
2. oktober
Kommission dannes
Justitsminister Søren Pind nedsætter Tibet-kommissionen. Den skal ikke kun undersøge politiets rolle, men også om andre – regering og embedsmænd – har et ansvar i sagen.
2016
31. oktober
Sigtelser
To ledende politifolk sigtes for at have løjet i retten.
3. november
Tibet-kommision begynder
58 skal afhøres over tre måneder. Politifolk, embedsmænd og seks tidligere ministre.