Politik

Langballe: DF-manøvre gør det svært for Løkke - valg truer

af

Dansk Folkeparti har opstillet syv punkter, som de vil have gennemført på udlændingeområdet, hvis de skal lave finanslov med regeringen.

Dansk Folkeparti sætter nu regeringen under pres i forhandlingerne om næste års finanslov.

Hvis partiet skal være med i en aftale, skal der gennemføres en række udlændingestramninger - og det er ikke helt tilfældige stramninger. De syv stramninger er tæt på at være identiske med de tiltag, regeringen selv foreslog i august, da den økonomiske 2025-plan blev præsenteret.

De syv krav til finansloven indeholder blandt andet en nødbremse, der gør det muligt at afvise asylansøgere på grænsen.

Skærpede krav til flygtninge

Derudover skal der stilles større krav, før flygtninge og indvandrere kan få opholdstilladelse. Endelig skal optjeningskravene skærpes, for at flygtninge kan få velfærdsydelser som for eksempel børnecheck.

- Alle de her punkter handler om at få en strammere udlændingepolitik. Det er både i forhold til opholdskrav, det er ro og orden på de her asylcentre, hvor vi desværre har set mange problemer den seneste tid, og så er det strammere fortolkninger af konventioner, siger Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl torsdag aften til TV 2.

- Der er en masse gode ting i det, som vi har diskuteret blandt de fire partier, der forhandler finanslov. Nu siger vi så - hvorfor ikke tage den mængde, vi er enige om, og få det gennemført allerede nu ved de finanslovsforhandlinger, vi er i gang med.

Han afviser, at hans parti blander æbler og pærer sammen, når udlændingestramninger ifølge DF skal være en del af finansloven.

- Der er i høj grad økonomi i udlændingepolitik. Det har man også set. Alene det at man har kunnet nedjustere antallet, der kommer til Danmark næste år, har vel gjort, at der er tre milliarder kroner mindre i udgifter, end man oprindeligt havde forventet. Så der er rigtig meget økonomi i det her. Men der er selvfølgelig også værdipolitik, der handler om, at vi skal være herre i eget hus, lyder det fra formanden.

V: En stramning at vi er enige om det meste

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, mener, det er en stramning, når DF siger, at partierne på forhånd skulle være enige om de fleste punkter på udlændingeområdet.

- Vi har selvfølgelig nogle fælles interesser, men Dansk Folkeparti er - ligesom alle andre partier – velkomne til at komme med alle de forslag, ønsker og krav, men det skal i givet fald foregå ved forhandlingsbordet og ikke gennem pressen, siger Jacob Jensen til TV 2.

Langballe: DF gør det svært for Løkke

TV 2’s politiske redaktør Anders Langballe vurderer, at Dansk Folkepartis manøvre kan gøre det endnu vanskeligere for regeringen at lande den omstridte 2025-plan:

- De indrømmelser på udlændingeområdet, der skulle få den store 2025-plan til at glide ned hos Dansk Folkeparti, dem forsøger DF nu at sikre sig at få igennem allerede med finansloven. Det betyder, at hvis det ikke lykkes at få en 2025-plan igennem, så har DF så sikret sig de her stramninger, som man gerne vil have.

- Det kan godt være, at regeringen kan få en finanslov igennem, og jeg tror såmænd også, at man kan få store dele af de her syv krav vedtaget. Men når man så skal til at kigge på 2025-planen, så skal Lars Løkke Rasmussen til at finde nye imødekommelser til DF - og opfinde nye stramninger på udlændingeområdet. Så begynder det altså at blive rigtig svært for regeringen. Så det her kan være med til at gøre det endnu vanskeligere at få en 2025-plan på plads – og så truer et folketingsvalg endnu mere, lyder det fra Anders Langballe.

Herunder kan du se Dansk Folkepartis syv punkter.

DFs 7-punkts udlændingeudspil på Finansloven 2017

  1. En nødbremse, som gør det muligt at afvise asylansøgere på grænsen

    Der skal indføres en lovhjemmel, som giver mulighed for at afvise asylansøgere ved grænsen til et sikkert land. Nødbremsen vil kunne anvendes, hvis der opstår en krisesituation, hvor Dublinsystemet formelt set stadig fungerer, men hvor samarbejdet reelt er ophørt med at fungere, og hvor situationen kommer ud af kontrol.

  2. Styrket nærområdeindsats

    Med en stærkere indsats i nærområderne kan Danmark hjælpe flest og bedst og samtidig bidrage til, at færre mennesker begiver sig ud på en lang og farefuld flugt mod Europa og Danmark. Derudover tager Danmark ingen kvoteflygtninge i 2016.  

  3. Ro og orden

    Sikkerheds- og kontrolindsatsen på udlændingeområdet samt efterretningstjenesternes forebyggende og efterforskningsmæssige indsats skal styrkes yderligere. Der skal ligeledes arbejdes målrettet med ro og orden i og omkring asylcentrene og sættes ind over for tiggeri og gadegrupper, som skaber utryghed. 

  4. Strammere regler for ophold i Danmark

    Der skal stilles større krav på en række områder til de flygtninge og indvandrere, som ønsker at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark.

  5. Øget udsendelse og frivillig hjemrejse

    Flere afviste asylansøgere skal sendes ud af landet. Det kræver et tæt samarbejde med hjemlandene. Samarbejdet og dialogen skal styrkes med disse lande. For udlændinge, som har opholdstilladelse i Danmark, skal det gøres mere attraktivt at vende tilbage til deres hjemlande ved at forhøje den økonomiske hjælp.

  6. Øget brug af optjeningsprincipper for velfærdsydelser

    Et nyt beskæftigelseskrav for borgere på integrationsydelse, så overgangen til uddannelses- eller kontanthjælp udover ophold i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år yderligere betinges af, at man har haft fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt 2½ år inden for de seneste 8 år. Stramning af optjeningskrav for at opnå ret til fuld førtids- og folkepension – samt stramning af opholdskrav for at opnå ret til fuld børnecheck og børnetilskud.

  7. Konventioner

    Der er behov for at se kritisk på den måde, som den dynamiske fortolkning af konventionsteksterne i praksis gennem årene har bragt rækkevidden af konventionerne ud af trit med de oprindelige intentioner. Der skal arbejdes for, at vi kommer tilbage til de oprindelige beskyttelseshensyn. Regeringen har udtalt at der skal fokus på dette under det kommende danske formandskab for Europarådet.