Politik

Ghettoerne har spillet fallit

BLOG: Udviklingen i Danmarks 31 ghettoområder står fuldstændigt stille.

Ghettoerne bliver ved med at være udsatte områder, og tre årtiers ellers velmenende integrationsindsatser og oprydningsarbejde har slået fejl.

Sammensætningen af beboerne i de 31 socialt mest belastede boligområder er nogenlunde den samme som i 1985, skriver nemlig Berlingske onsdag på baggrund af en større rapport om problemet. Det betyder altså, at vores nuværende arbejde med ghettoerne ikke fungerer, og det er derfor tid til, at der skal tænkes nyt, og at der ryddes op.

Nærpoliti i alle ghettoer

Jeg har sagt det mange gange før, og jeg gentager det gerne igen. Jeg vil under ingen omstændigheder acceptere, at ghettoerne rundt omkring ude i landet lukker sig om sig selv. De er meget ofte og i vid udstrækning slet ikke en del af de danske samfund i dag – de kører simpelthen deres eget show fuldstændigt som en slags skyggedanmark – og så ødelægges både integrationen og indsatsen for at få folk i arbejde. Det er ikke godt for nogen.

Jeg vil heller ikke acceptere, at der er ghettoer, hvor dansk lov og ret ikke bliver respekteret. Tryghed og sikkerhed er det allermest fundamentale udgangspunkt for et godt liv, og det kommer ikke af sig selv. Derfor må vi oprette nærpolitistationer i alle ghettoer, så vi på den måde kan sikre, at politiet er til stede på de vigtigste steder.

Politiet kan sørge for at gribe hurtigt ind, hvis der sker lovovertrædelser, og deres blotte tilstedeværelse vil uden tvivl også have en præventiv effekt.

Øget behov for forebyggelse

Der er brug for en hård og kontant tilgang til problemet, men det kan ikke stå alene. Derfor bliver vi også nødt til at skrue op for den forbyggende indsats, så vi kan arbejde videre på længere sigt. Jeg har selv arbejdet som SSP-konsulent, og jeg ved, at det er noget, der faktisk gør en forskel. Det er noget, som kommunerne allerede i dag arbejder med, men det kan sagtens blive mere intenst – selvfølgelig særligt i de mest nødvendige områder.

Børn og unge, der bor i en ghetto og kan risikere at se frem imod et liv, der indeholder kriminalitet eller arbejdsløshed, har brug for en fast hånd. De skal ikke være i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert. Men de har også behov for at føle, at de kan blive til noget – for det kan de.

Jeg har en vision om, at vi ikke skal have en eneste ghetto. Det kommer vi ikke nærmere af, alene hvis vi river bygningerne ned, selvom det kan være gode løsninger nogle steder. Men vi skal ghettoerne til livs, fordi vi nedbryder parallelsamfundene og får folk i arbejde og ud i vores mange samfund.

30 år er gået med ghettoer nu. Hvis vi ikke for alvor tør tage fat om problemet, vil vi have samme diskussion igen om 30 år. Og det kan ingen vente på.