Politik

Løkke udskyder samlet aftale om 2025-planen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) får ikke lavet en samlet 2025-plan, erkender han nu.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har valgt at udskyde forhandlingerne om regeringens udspil til en 2025-plan på ubestemt tid. Det sker, efter forhandlingerne er gået i hårdknude. Forhandlingerne genoptages først, når der er forhandlet en finanslov for 2017 på plads.

Det meddeler statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et interview med DR Nyheder.

- Derfor må man bare konstatere, at med det tidspres, vi har, kan det ikke lade sig gøre at komme i mål. Og jeg synes, at vi skal komme i mål, siger statsministeren til DR Nyheder.

Dog meddeleler Lars Løkke Rasmussen, at han stadig vil forsøge at få en hurtig aftale i hus angåede finansloven, de nye ejendomsvurderinger og PSO-aftalen. 

Lars Løkke Rasmussen har forud for dagens melding taget de øvrige partiledere i blå blok i ed om at udskyde dele af forhandlingerne.

Regeringen under hård tidspres

I første omgang vil statsministeren - i forståelse med partilederne i Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti - lægge op til at få en finanslov på plads.

Ifølge TV 2s politiske analytiker Thomas Funding sker det for at sikre, at regeringen når at blive enige om en aftale inden udløbsdatoen:

- Når klokken slår 12 nytårsaften, er der behov for, at Riget og de offentlige institutioner ved, hvad de skal bruge penge på. Det betyder, at man i løbet af de næste 14 dage meget gerne skal have landet en finanslovsaftale. Det lyder af meget tid, men det er det ikke, siger han.

Thomas Funding sætter også spørgsmålstegn ved, om regeringen, når de formentlig har indgået en finanslovsaftale, har tid til at indgå en 2025-plan, inden den næste deadline kommer ved årsskiftet.

Løkke opgiver samlet aftale om 2025-plan

Dilemma om topskattelettelser 

Hvis regeringen ikke når at indgå en 2025-plan, kan regeringen risikere at blive væltet.

Tidligere på året kom Liberal Alliance med en trussel om at vælge regeringen, hvis der ikke kom topskattelettelser inden grundlovsdag. Regeringen valgte at udskyde skattereformen til efteråret og bebudede samtidig den såkaldte 2025-plan for dansk økonomi, der skulle rumme bud på nye reformer. I starten af februar satte Anders Samuelsen, der er politisk leder af Liberal Alliance, en ny deadline for regeringen. Regeringen fik indtil 1. januar 2017.

Lars Løkke Rasmussens valg om at udsætte en samlet aftale om 2025-planen udsætter dermed også dilemmaet om topskattelettelser.

Regeringen har i sit 2025-udspil foreslået en sænkelse af topskatten på fem procentpoint for indkomster, der går op til en million kroner. Liberal Alliance har dog krævet, at topskattelettelsen går ”hele vejen op” og også omfatter indtægter over en million – ellers vil Liberal Alliance aktivt vælte regeringen, som partileder Anders Samuelsen har truet med, skriver DR Nyheder.

Lars Løkke Rasmussen, det her ændrer vel ikke på Anders Samuelsens ultimatum og hans deadline om, at der inden nytår skal lægge en topskattelettelse, ellers vælter han regeringen?

- Man kan bare konstatere, at hvis ikke vi nu kommer i gang med rigtige forhandlinger, og hvis ikke folk møder ind med en ambition om at tale om det, man kan blive enige om - frem for det der skiller - så kommer vi slet ikke hen til nytår. Så vil vi stå her om to uger uden nogen finanslov og dermed i en total blindgyde, siger statsministeren til DR Nyheder.

Partiledere: God idé

Ifølge Anders Samuelsen er det en god idé at dele forhandlingerne om finansloven og 2025-planen op.

- Det er en fremragende idé. Vi skal i gang med at forhandle finansloven, og den er adskilt fra skattepolitiske ting. Derfor er det en god idé at dele tingene op, siger han til Ritzau.

Også Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er tilfreds. Dermed skal uenigheder om blandt andet eventuelle topskattelettelser ikke stå i vejen for forhandlinger om næste års finanslov, argumenterer han.

- Endelig, siger Kristian Thulesen Dahl til Ritzau.

Overblik: Her er forhandlingerne der udskydes

  1. Arbejdsmarked og skat:

    - Skattenedsættelse for godt 4,5 milliarder kroner i form af et nyt jobfradrag til beskæftigede.

     

    - Nedsættelse af topskatten for cirka 1,5 milliarder kroner for indkomster under en million kroner om året.

     

    - Gradueret loft over børnechecken, så den aftrappes med antallet af børn.

     

    - Lavere rentefradrag, der indfases i 2021-2025.

     

    - Afskaffelse af den grønne check.

  2. Asylansøgere

    - Mulighed for at kunne afvise asylansøgere på grænsen.

     

    - Styrket dansk bidrag til indsatsen i nærområderne.

     

    - Ikke flere kvoteflygtninge i 2016.

  3. Pension

    - Folkepensionsalderen hæves med seks måneder den 1. januar 2025 - fra 67 til 67,5 år.

     

    - Efterlønsalderen forhøjes tilsvarende med seks måneder, så alle generationer opnår samme efterlønsperiode som under gældende regler.

     

    - Ny seniorfleksjobordning for nedslidte.

     

    - Gradvis indførelse af en obligatorisk pensionsopsparing for personer uden eller med meget begrænsede pensionsindbetalinger.

     

    - Personer med indkomst over 300.000 får et ekstra jobfradrag, hvis de sparer op til deres alderdom.

     

    - Ny ordning skal øge tilskyndelsen til at spare op sidst i arbejdslivet.

  4. SU

    - Omlægning af uddannelsesstøtten, så SU-stipendier og rentefrit SU-lån hver udgør halvdelen af det samlede beløb, de studerende får til rådighed.

     

    - SU-stipendierne begrænses til normeret studietid.

     

    - Samtidig får studerende højere fribeløb ved studiejob og et øget beskæftigelsesfradrag, når de efter studierne kommer i arbejde.

  5. Velfærd og sikkerhed

    - Stigning i de offentlige serviceudgifter på gennemsnit 0,5 procent om året frem til 2025. Det svarer til ca. 2,5 milliarder kroner ekstra hvert år.

     

    - Velfærdspulje på en milliard kroner om året fra 2019 til bedre sundhed, ældrepleje og anden kernevelfærd.

     

    - Sikkerhedspulje på 800 millioner kroner om året fra 2019 til styrket national sikkerhed i form af blandt andet forsvar, politi og terrorindsats.

     

  6. Boligskatter

    - Regeringen vil fra nytår 2021 ophæve det gældende boligskattestop og nedsætte satserne for ejendomsværdiskatten og grundskylden.