Frihandelsaftaler skader miljø og mennesker
Efter nogle kaotiske døgn ser det desværre ud til, at EU og Canada lander frihandelsaftalen CETA. 3,5 millioner EU-borgere har skrevet under mod både
Helt konkret vil aftalerne svække befolkningernes indflydelse på, hvilke miljø- og sundhedskrav vi kan stille til virksomheders produkter og måder at producere på.
Med frihandelsaftalerne kan store selskaber nemlig sagsøge fx Danmark for at indføre lovgivning, der kan påvirke selskabets forventede profit. Vi kan simpelthen ende i en situation, hvor et selskab for eksempel sagsøger Danmark for at indføre et forbud mod et giftstof i legetøj.
Det lyder som et fantasifuldt skrækscenarie, men den praksis er allerede virkelighed flere steder.
De canadiske myndigheder mistænkte en benzintype for at indeholde nervegas og ville på den baggrund forbyde import af benzinen. Men det ville kemivirksomheden Ethyl ikke finde sig i, og derfor sagsøgte de Canada. Udfaldet af sagen blev, at Canada måtte betale over 86 millioner kroner til Ethyl og trække lovgivningen tilbage.
Det kunne lade sig gøre, fordi Canadas frihandelsaftale med USA og Mexico minder om dem, EU agter at indgå. En aftale, hvor et land kan få svært ved at vedtage en ellers fornuftig lov, hvis den mindsker et multinationalt selskabs forventede fortjeneste.
Da Tyskland efter atomkatastrofen i Japan besluttede at udfase brugen af atomkraft hurtigere end planlagt, blev landet sagsøgt for over 30 milliarder kroner af det svenske energiselskab Vattenfall. Vattenfall bestyrede nemlig to atomkraftværker og havde med beslutningen udsigt til en mindsket indtjening.
Med TTIP- og CETA-aftalerne har vi udsigt til, at mange flere store selskaber fuldstædig vil kunne undergrave demokrati og miljølovgivning. Slaget om aftalerne er langt fra slut endnu. Derfor er det afgørende, at vi holder fast i protesterne, indtil begge aftaler er lagt i graven.