Politik

DF opfordrer andre til at 'lægge alt frem': Nu afviser de selv at gøre det

Dansk Folkeparti kræver ofte, at politiske modstandere lægger alt frem i sager om fråds eller misbrug. Men i sag om EU-midler afviser de selv.

Læg alt frem for offentligheden. Det er den eneste måde at komme videre på og få genoprettet tilliden.

Sådan plejer rådet at lyde, når Dansk Folkepartis fremtrædende politikere har kommenteret på andre politikeres uheldige sager.

Hør for eksempel, hvad Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen sagde, da sagen om daværende forsvarsminister Carl Holst (V) og Holst’ særlige rådgiver var på sit højeste for godt et år siden:

- Jeg synes Carl Holst og Venstre skal se at få det her afsluttet på en ordentlig måde. Det kan ikke være rigtigt, at pressen skal trække ting ud hele tiden. Lad os nu få kortene lagt på bordet.

Eller læs, hvad partiformand Kristian Thulesen Dahl i forbindelse med samme sag udtalte:

- Carl Holst skal finde ud af, hvordan man kan håndtere sådan en sag. Det må være i hans interesse, at folk har et reelt indtryk af, at alt, hvad der er vigtigt, er fremme. Det kan han bidrage til, ved at tingene er tilgængelige. Hvis man har indtryk af, at tingene skal graves frem i afsløring på afsløring, så bliver det noget sejtrækkeri.

Løkke skulle lægge alt frem

Også i forbindelse med Lars Løkke Rasmussens (V) såkaldte GGGI-sag, var opfordringen fra Thulesen Dahl klar:

- Nu handler det om, at Lars Løkke får svaret på de spørgsmål, der er, og at han i befolkningens øjne fremstår som en, der har lagt alt frem.

Da det i 2008 blev afsløret, at Lars Løkke Rasmussen som daværende amtsborgermester i Frederiksborg Amt havde kørt i taxa for en kvart million kroner på skatteydernes regning, førte det til et krav fra daværende DF-formand Pia Kjærsgaard: 

- Løkke må spille bolden ud. Det er vores opfattelse, at han må lægge tingene frem, sagde hun til Nyhedsavisen

Thornings skattesag: Det skaber myter ikke at lægge alt frem

Dansk Folkeparti var også på banen med en opfordring i forbindelse med, at der i 2010 blev skabt tvivl Helle Thorning-Schmidts skatteforhold. Her mente partiets daværende skatteordfører Mikkel Dencker, at den tidligere S-formand burde fremlægge sine personlige skatteoplysninger:

- Det her skaber ny mystik. Folk vil da tale om, hvorfor de skjuler oplysningerne. Man kunne jo bare strege CPR-numre, kontonumre og andre private oplysninger over. Jeg frygter, det i virkeligheden handler om, at der er noget at skjule, sagde han dengang.

Lignende toner lød fra Pia Kjærsgaard. 

- Jeg kan da kun sige, at det ville være godt, hvis Helle Thorning-Schmidt lagde de her ni sider frem. Det andet skaber myter, og der må jo være en årsag til, at hun ikke lægger dem frem, sagde Pia Kjærsgaard til Ritzau.

DONG-aktierne skulle lægges frem

Der var ifølge Dansk Folkeparti også brug for åbenhed om hvilke bud, der blev givet på de af statens DONG-aktier, der blev solgt til Goldman Sachs. I maj sidste år slog Dansk Folkeparti fast, at en kommende Venstre-finansminister skulle fremvise buddene - ellers måtte vedkommende gå af, lød truslen. 

- Det er soleklart, at uanset hvilken regering der sidder, så gælder det her hævdvundne princip, at når Finansudvalget har behov for oplysninger, ja, så skal udvalget også have de oplysninger, sagde Kristian Thulesen Dahl.

Efter valget stod DF fast, og sagen endte med, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremlagde de ønskede oplysninger under en lukket seance i Finansministeriet.

EU er for lukket

Også på EU-området har Dansk Folkeparti krævet mere åbenhed. Det er blandt andet sket på hjemmesiden transparens.eu, som Morten Messerschmidt og Anders Visitsen står bag. 

På hjemmesiden www.transparens.eu, der administreres af Dansk Folkeparti, kræver EU-parlamentariker og partiets frontfigur i Bruxelles, Morten Messerschmidt, selv ”mere åbenhed” generelt i EU.

- Dansk Folkeparti ønsker langt større åbenhed – eksempelvis om pengesager, afstemninger og om domme, så borgere og journalister kan se med og kontrollere magthaverne, skriver de på siden. 

Espersen krævede undersøgelse af Ole Sohn

I 2011 var der brug for at undersøge daværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohns (SF) politiske fortid som medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, lød det fra udenrigsordfører Søren Espersen. 

- Nu må vi forlange, at de vedvarende og gentagne historier om Ole Sohns fortid som formand for de danske kommunister og beskyldningerne om, at den nye erhvervs- og vækstminister har modtaget sorte penge af det daværende sovjetstyre, bliver opklaret en gang for alle, udtalte Søren Espersen i en pressemeddelelse.

DF: Vi lægger ikke alt frem

Men nødvendigheden af at ”lægge alt frem” er i dag en anden, mener Dansk Folkeparti. Partiet har tirsdag meddelt, at de agter at tilbagebetale op imod 300.000 kroner, som er blevet givet gennem det skandaleramte europæiske parti MELD, hvor Morten Messerschmidt (DF) en overgang var formand. Penge, som Dansk Folkeparti blandt andet har brugt på politikeres medietræning, på en bustur og på avisannoncer.

Ovenstående tre eksempler på brugen af EU-penge har Dansk Folkeparti selv informeret TV 2 om. Men hverken medierne, vælgerne, eller de politiske modstandere, der de seneste dage har efterlyst fuld åbenhed fra DF’s side, vil komme til at se en fuld liste over, hvad partiet har brugt EU-midlerne på.

Det vil der sikkert være nogle, der er utilfredse med, og nogle som mener er for lidt. Men det er nu engang det, vi vurderer, at vi ønsker at fremlægge.

Anders Vistisen (DF)

Det slog Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa-Parlamentet Anders Vistisen fast tirsdag:

- I får at se, når vi kommer frem til vores konklusion, hvordan det bliver præsenteret. Det vigtigste for os er at nå til bunds i tingene og at vi får en god dialog med Europa-Parlamentet og Olaf (EU's antisvindel-enhed, red.) om hvordan vi får endt den her sag.

Men når I står i de her problemer, hvorfor kan du så ikke sige ’ja’ her og nu til, at I offentliggør alt, så man kan kigge jer i kortene? Altså et fuldt regnskab over, hvilke penge fra MELD, der er blevet brugt af Dansk Folkeparti?

- Vi prøver at rydde rigtig grundigt op. Men der er nogle ting her, vi formelt set ikke kan fremlægge. Og der er også nogle ting, vi ikke vil fremlægge.

Hvorfor?

- Der er nogle ting vi ikke kan fremlægge, fordi det er andre partiers andel af MELD, og jeg har ikke retten til at fremlægge hvad for eksempel en polak har brugt. Og hvorfor der er nogle ting, vi vælger ikke at fremlægge? Det er fordi, det er en snak vi tager med os selv om hvad der skal til, for at vi får et fyldestgørende billede. Det vurderer vi i Dansk Folkeparti. Og det vil der sikkert være nogle, der er utilfredse med, og nogle som mener er for lidt. Men det er nu engang det, vi vurderer, at vi ønsker at fremlægge, siger Anders Vistisen.

Dagens melding fra Dansk Folkeparti er blot seneste udvikling i den langstrakte sag om partiets sjusk eller svindel med EU-midler, som altså i sidste ende er skattekroner betalt af EU-borgere. I alt drejer det sig om mere end to millioner støttekroner, som Dansk Folkeparti enten har brugt direkte i modstrid med reglerne, eller som de selv har besluttet at tilbagebetale.

Skaarup: Man bør ikke undersøge sig selv

Dansk Folkeparti fremlægger fredag resultatet af sin egen gennemgang af de tilfælde, hvor partiet har fået EU-midler via den nu nedlagte fond MELD. Den fremgangmåde kan dog være problematisk, mente Peter Skaarup i hvert fald i 2014. 

Dengang krævede han en uvildig undersøgelse, da Rigspolitiet skulle undersøge en række sager, hvor folk muligvis var blevet uskyldigt dømt for påsatte brande.

- Vi skal passe på, at vi ikke beder ræven om at vogte gæs. Altså at vi beder Rigspolitiet om at undersøge sig selv,« sagde gruppeformanden dengang til DR.

EU's antisvindel-enhed, OLAF, er dog også i gang med en undersøgelse af sagen. 

Du kan få et overblik over sagen her:

Sagerne om Meld, Feld, Karlsson og Messerschmidt

  1. 2012

    1. Meld blev grundlagt

      Meld bliver grundlagt, delvist finansieret af EU. 

      Meld er en forkortelse for Movement for a Europe of Liberties and Democracy. Det var en politisk, europæisk alliance.

      Organisationen samlede de euroskeptiske partier fra EU's medlemslande og politikere fra hele EU i ét fælles parti - herunder Dansk Folkeparti.

    2. Feld blev grundlagt

      Feld bliver grundlagt umiddelbart efter Meld.

      Feld var en politisk fond, der var tilknyttet Meld. Fonden havde til opgave at observere, analysere og bidrage til den europæiske, politiske debat.

      Feld står for Foundation for a Europa of Liberties and Democracy.

    3. Morten Messerschmidt i ledelsen

      Morten Messerschmidt bliver en del af ledelsen i Meld.

  2. 2014

    1. Morten Messerschmidt får stort valg

      Dansk Folkeparti får et historisk godt valgresultat til europaparlamentsvalget og bliver Danmarks største parti.

      Valget er i særlig grad en personlig succes for Morten Messerschmidt, der slår Poul Nyrup Rasmussens rekord for flest personlige stemmer ved et EP-valg. Han bliver formand for en fire mand stor DF-gruppe i parlamentet.

    2. Rikke Karlsson bliver indskrevet i Melds bestyrelse

      Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann, der begge er blandt de fire medlemmer af DF i parlamentet, bliver indskrevet som medlemmer af bestyrelsen i Meld og Feld.

      De var ikke til stede ved generalforsamlingen, men havde ifølge Morten Messerschmidt givet mundtligt tilsagn om, at de ønskede at være med. Dokumenterne er underskrevet af ham.

  3. 2015

    1. Rikke Karlsson melder sig ud af DF

      Rikke Karlsson har i løbet af 2015 flere gange bedt om indsigt i, hvad Meld og Feld bruger sine penge på.

      Det har hun gjort hos Morten Messerschmidt, som er en ledende figur i både partiet og fonden. 

      Ifølge Rikke Karlsson nægter han hende imidlertid indsigt, og det får hende til at melde sig ud af Dansk Folkeparti og blive løsgænger i Europa-Parlamentet.

      Messerschmidt svarede, at der ikke var nogen grund til bekymring og sagde om sin tidligere partifælle til Berlingske:

      - Det virker på mig mest af alt som om, hun er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles og ikke kan overskue, hvad der sker omkring hende.

    2. Meld og Feld lukker

      Meld og Feld blev lukket ved udgangen af 2015.

  4. 2016

    1. DF skal betale misbrugte midler tilbage

      Den politiske ledelse i europaparlamentet, præsidiet, afgør, at Dansk Folkeparti skal betale 2,9 millioner kroner tilbage.

      Det skyldes, at penge fra Meld og Feld ifølge præsidiet er blevet brugt til at føre valgkamp i Danmark, mens Morten Messerschmidt har været en ledende figur.

      Partiet har siden betalt 1,6 millioner kroner tilbage, men nægter at betale de sidste 1,3 millioner kroner.

    2. Rikke Karlsson politianmelder Messerschmidt

      Rikke Karlsson anmelder Morten Messerschmidt for identitetstyveri.

      Hun anklager ham for at have misbrugt hendes identitet, da han meldte hende ind i Meld og Feld uden hendes vidende.

      I samme forbindelse siger Jørn Dohrmann også, at han ikke vidste, at han var medlem af bestyrelsen. Han er dog ikke en del af politianmeldelsen.

    3. Messerschmidt trækker sig som DF-formand

      Morten Messerschmidt erkender, at han har begået fejl i processen med Meld og Feld og trækker sig derfor som leder af Dansk Folkepartis nu tre mand store gruppe i Europa-Parlamentet.

      Han fastholder dog, at både Karlsson og Dohrmann havde givet ham mundtligt tilsagn, men han erkender at have fejlet med dokumentationen.

    4. Rikke Karlsson fastholder sag

      Morten Messerschmidts tilbagetræden som DF-formand og erkendelse af visse fejl får ikke Rikke Karlsson til at trække sin politianmeldelse tilbage.

      Hun understreger, at det er et DF-anliggende og ikke direkte relateret til hendes sag.

    5. Vistisen bliver ny gruppeformand

      Anders Vistisen overtager posten som gruppeformand og bebuder, at der skal strammes op på procedurerne i partiet.

       

    6. EU-støtte brugt til DFs sommergruppemøder

      DF's Kristian Thuelsen Dahl (th) og Peter Skraarup (tv) på partiets sommergruppemøde i Skagen onsdag d. 5. august 2015.

      Over to år - i 2014 og 2015 - har Dansk Folkeparti brugt 200.000 kroner, partiet har fået i EU-støtte til at finansiere partiets sommergruppemøder, fortæller DR og Ekstra Bladet. Eksperter vurderer, at det er ulovligt. Dansk Folkepartis gruppeformand Anders Vistisen erklærer sig parat til at betale beløbet tilbage, hvis pengene er brugt ulovligt. 

    7. Første politiker afhøres

      EU’s antisvindelenhed Olaf påbegynder afhøringerne af personer i sagen om Melds mulige misbrug af EU-midler. Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti afhøres som den første i sagen, skriver DR.

    8. DF betaler 200.000 kroner tilbage

      Dansk Folkeparti betaler 200.000 kroner tilbage, som partiet fik fra den europæiske gruppe Meld. Det oplyser partiformand Kristian Thulesen Dahl i sit ugebrev.

    9. Morten Messerschmidt smides ud af DFs ledelse

      Partiformand Kristian Thulesen Dahl siger til DR's TV Avisen, at partiet har besluttet at smide Morten Messerschmidt ud af partiets centrale organ, koordinationsudvalget. Det tæller foruden Thuelsen Dahl også næstformand Søren Espersen, gruppeformand Peter Skaarup, pressechef Søren Søndergaard og indtil i dag Morten Messerschmidt.