Partiet betaler nu hele beløbet tilbage til EU, skriver Kristian Thulesen Dahl i sit ugebrev.
De seneste dages kritik af Dansk Folkepartis brug af EU-støttekroner til partiets sommergruppemøder i 2014 og 2015 får nu partiet til at tilbagebetale hele beløbet - 200.000 kroner - omgående.
Det skriver partiformand Kristian Thulesen Dahl i sit ugentlige nyhedsbrev, der er mĂĄlrettet de knap 16.000 medlemmer af Dansk Folkeparti.
- Penge, der måtte være kommet DF i Danmark til gavn, men hvor vurderingen er, at vi ikke måtte have draget gavn heraf, betales tilbage. Uanset om vi i den konkrete sag måtte have en anden vurdering. Tvivlen vil gøre, at vi betaler tilbage, skriver Kristian Thulesen Dahl i ugebrevet.
- Nu mĂĄ der ryddes op
Her erkender DF-formanden også, at forløbet i "den rodebutik, som MELD tilsyneladende har været" ikke har været kønt.
- Det rigtige program er ikke sendt med til Europa-Parlamentet, og folk svarer forvirret på, om de har deltaget i en MELD-konference eller ej. Det dur selvfølgelig ikke. Derfor støtter jeg naturligvis, at DF’s nye gruppeformand i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, tager kontakt til Europa-Parlamentets administration med henblik på at få bragt tingene i orden, skriver han og slår fast:
- Alle mĂĄ have en forventning om, at der nu endeligt ryddes op.
Sagen omkring DF's rolle i den europæiske politiske alliance MELD og dennes tilhørende fond FELD tog sin begyndelse i oktober sidste år, hvor Rikke Karlsson forlod Dansk Folkeparti i protest mod manglende indsigt i MELD og FELDs økonomi.
To arrangementer pĂĄ samme tid
De 200.000 kroner, som Dansk Folkeparti nu betaler tilbage, var øremærket EU-relevante aktiviteter, men DR og Ekstra Bladet kunne i weekenden fortælle, at pengene i stedet er blevet brugt på at afholde sommergruppemøder for folketingsgruppen - og det er i strid med reglerne, lød vurderingen fra flere juridiske eksperter.
Dansk Folkeparti fik tildelt støtten til to EU-konferencer i MELD-regi. Konferencer, der fandt sted samtidig med sommergruppemøderne.
Først forklarede Dansk Folkepartis tidligere gruppeformand Morten Messerschmidt, at der var tale om to arrangementer - selv om tidspunktet var sammenfaldende. Dernæst sagde den nuværende gruppeformand Anders Vistisen, at partiet ville granske om pengene skal betales tilbage.
Vistisen: Der er skabt sĂĄ meget forvirring
Og det har Kristian Thulesen Dahl altsĂĄ nu afgjort.
- Der er mange, der hver dag kæmper en kamp for Dansk Folkeparti og vores holdninger. Disse mange gode mennesker må have en berettiget forventning om, at vi får bragt orden i disse ting. Dette, vil jeg arbejde benhårdt for at sikre, sker, slutter han i nyhedsbrevet.
Anders Vistisen uddyber over for TV 2, at Dansk Folkeparti ønsker helt rene linjer.
- Vi har sagt helt fra begyndelsen, at vi ville betale tilbage, hvis de her midler var blevet brugt uden for skiven – på en måde, som Europa-Parlamentet ikke mente var i orden. Nu er der blevet så meget forvirring omkring hvorvidt vi bevidst forsøgte at snyde eller at MELD åbenbart bliver betragtet som en gavebod, at vi egentlig synes, det mest rene er, at vi siger til Europa-Parlamentet får pengene uanset hvad, siger han.
Se et længere interview med Anders Vistisen herunder:
Det er mest rigtige at betale pengene tilbage, siger DFs gruppeformand i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen.
Sagerne om Meld, Feld, Karlsson og Messerschmidt
2012
Meld blev grundlagt
Meld bliver grundlagt, delvist finansieret af EU.
Meld er en forkortelse for Movement for a Europe of Liberties and Democracy. Det var en politisk, europæisk alliance.
Feld var en politisk fond, der var tilknyttet Meld. Fonden havde til opgave at observere, analysere og bidrage til den europæiske, politiske debat.
Feld stĂĄr for Foundation for a Europa of Liberties and Democracy.
Morten Messerschmidt i ledelsen
Morten Messerschmidt bliver en del af ledelsen i Meld.
2014
Morten Messerschmidt fĂĄr stort valg
Dansk Folkeparti får et historisk godt valgresultat til europaparlamentsvalget og bliver Danmarks største parti.
Valget er i særlig grad en personlig succes for Morten Messerschmidt, der slår Poul Nyrup Rasmussens rekord for flest personlige stemmer ved et EP-valg. Han bliver formand for en fire mand stor DF-gruppe i parlamentet.
Rikke Karlsson bliver indskrevet i Melds bestyrelse
Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann, der begge er blandt de fire medlemmer af DF i parlamentet, bliver indskrevet som medlemmer af bestyrelsen i Meld og Feld.
De var ikke til stede ved generalforsamlingen, men havde ifølge Morten Messerschmidt givet mundtligt tilsagn om, at de ønskede at være med. Dokumenterne er underskrevet af ham.
2015
Rikke Karlsson melder sig ud af DF
Rikke Karlsson har i løbet af 2015 flere gange bedt om indsigt i, hvad Meld og Feld bruger sine penge på.
Det har hun gjort hos Morten Messerschmidt, som er en ledende figur i bĂĄde partiet og fonden.
Ifølge Rikke Karlsson nægter han hende imidlertid indsigt, og det får hende til at melde sig ud af Dansk Folkeparti og blive løsgænger i Europa-Parlamentet.
Messerschmidt svarede, at der ikke var nogen grund til bekymring og sagde om sin tidligere partifælle til Berlingske:
- Det virker pĂĄ mig mest af alt som om, hun er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles og ikke kan overskue, hvad der sker omkring hende.
Meld og Feld lukker
Meld og Feld blev lukket ved udgangen af 2015.
2016
DF skal betale misbrugte midler tilbage
Den politiske ledelse i europaparlamentet, præsidiet, afgør, at Dansk Folkeparti skal betale 2,9 millioner kroner tilbage.
Det skyldes, at penge fra Meld og Feld ifølge præsidiet er blevet brugt til at føre valgkamp i Danmark, mens Morten Messerschmidt har været en ledende figur.
Partiet har siden betalt 1,6 millioner kroner tilbage, men nægter at betale de sidste 1,3 millioner kroner.
Rikke Karlsson politianmelder Messerschmidt
Rikke Karlsson anmelder Morten Messerschmidt for identitetstyveri.
Hun anklager ham for at have misbrugt hendes identitet, da han meldte hende ind i Meld og Feld uden hendes vidende.
I samme forbindelse siger Jørn Dohrmann også, at han ikke vidste, at han var medlem af bestyrelsen. Han er dog ikke en del af politianmeldelsen.
Messerschmidt trækker sig som DF-formand
Morten Messerschmidt erkender, at han har begået fejl i processen med Meld og Feld og trækker sig derfor som leder af Dansk Folkepartis nu tre mand store gruppe i Europa-Parlamentet.
Han fastholder dog, at bĂĄde Karlsson og Dohrmann havde givet ham mundtligt tilsagn, men han erkender at have fejlet med dokumentationen.
Rikke Karlsson fastholder sag
Morten Messerschmidts tilbagetræden som DF-formand og erkendelse af visse fejl får ikke Rikke Karlsson til at trække sin politianmeldelse tilbage.
Hun understreger, at det er et DF-anliggende og ikke direkte relateret til hendes sag.
DF's Kristian Thuelsen Dahl (th) og Peter Skraarup (tv) på partiets sommergruppemøde i Skagen onsdag d. 5. august 2015. Foto: Cathrine Ertmann / Scanpix
Over to år - i 2014 og 2015 - har Dansk Folkeparti brugt 200.000 kroner, partiet har fået i EU-støtte til at finansiere partiets sommergruppemøder, fortæller DR og Ekstra Bladet. Eksperter vurderer, at det er ulovligt. Dansk Folkepartis gruppeformand Anders Vistisen erklærer sig parat til at betale beløbet tilbage, hvis pengene er brugt ulovligt.
Første politiker afhøres
EU’s antisvindelenhed Olaf påbegynder afhøringerne af personer i sagen om Melds mulige misbrug af EU-midler. Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti afhøres som den første i sagen, skriver DR.
Partiformand Kristian Thulesen Dahl siger til DR's TV Avisen, at partiet har besluttet at smide Morten Messerschmidt ud af partiets centrale organ, koordinationsudvalget. Det tæller foruden Thuelsen Dahl også næstformand Søren Espersen, gruppeformand Peter Skaarup, pressechef Søren Søndergaard og indtil i dag Morten Messerschmidt.