Kritiserer Alternativets nej til mande-debatter: - For meget grønt tylskørt over det
Alternativet angriber med deres boykot af mande-debatter en problemstilling, som ikke er reel, mener Dansk Folkeparti.
Tåbeligt eller spændende?
Debatten raser, efter at Alternativets politiske ordfører Rasmus Nordqvist onsdag formiddag slog fast, at han og de øvrige mænd i partiets folketingsgruppe fremover ikke vil stille op til paneldebatter, hvis der ikke også er kvinder med.
- Det er vigtigt, når man sidder i en position, som vi gør, at vi også gør opmærksom på de udfordringer, der stadig er omkring ligestilling. Det her er et meget vigtigt område. Og der er både kvinder og mænd indenfor ethvert område, som kan udtale sig og berige debatten, lød begrundelsen fra Rasmus Nordqvist.
Grønt tylskørt
Forslaget bliver dog mødt med hovedrysten hos blå bloks største parti, Dansk Folkeparti:
- Jeg synes, det er noget mærkeligt noget, at man vil gå ind og blande sig i hvem nogle arrangører inviterer til et politisk møde. Man må da invitere, hvem man har lyst til, siger Kenneth Kristensen Berth, der sidder i Folketinget for DF.
- Der er for meget grønt tylskørt over det her. De angriber en problemstilling, som ikke er reel. Og jeg konstaterer, at hver gang jeg ser noget med Alternativet, så er det Uffe Elbæk eller Rasmus Nordqvist, der siger noget. Så måske man skulle begynde med at kigge sig selv i spejlet, siger Kenneth Kristensen Berth.
På sociale medier har Alternativets forslag også vakt debat. Den mest populære kommentar på TV 2 News’ Facebook-side er eksempelvis særdeles kritisk overfor forslaget:
- Nej tak. Jeg vil til en hver tid foretrække at høre på en politiker, der er valgt ud fra sine kompetencer, end én, der er valgt ud fra, hvad vedkommende har mellem benene, skriver Susanne Lund Pedersen.
Rasmus Jarlov, der sidder i Folketinget for Konservative, har også en bemærkning til forslaget:
Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen kalder forslaget tåbeligt:
KVINFO: Spændende
Flere bakker dog også Alternativets initiativ op. Blandt andet Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, der på Twitter benytter sig af hashtagget #JamaisSansElles – en fransk kampagne, der har som mål at få flere kvinder repræsenteret i den offentlige debat:
Organisationen KVINFO, der arbejder for ligestilling, skriver, at ”det bliver spændende at se, hvilken effekt det får”:
Morten Kabell (EL), der er teknik- og miljøborgmester i Købehavn, skriver på Twitter, at han vil følge Alternativets eksempel:
Hvad mener du? Du kan blande dig i debatten på TV 2 News' Facebook-side.