Kampen om Europol skydes for alvor i gang

16x9
Danmark skal gå efter en Europol-aftale nu, lyder vurderingen, men det bliver op ad bakke. Foto: LEX VAN LIESHOUT / Scanpix Denmark

Mens migrationskrisen er et åbent sår og Brexit lurer, skal Danmark gøre alt for at få en Europol-aftale - op ad bakke, men ikke umuligt, lyder det.

”Det ligger stille”.

Sådan har meldingen i månedsvis lydt fra danske og europæiske EU-kilder, når man som journalist i Bruxelles har spurgt ind til, hvordan det går med forhandlingerne om en dansk Europol-aftale.

Men nu sker der noget.

”Langt om længe”, mener man i Dansk Folkeparti, mens embedsværket og folk i regeringen samt kilder her i Bruxelles hele tiden har vidst, at før man var godt på den anden side af briternes Brexit-afstemning, så ville der reelt ikke være hverken fysisk eller mentalt plads til at forhandle om noget så småt – i hvert fald i EU-regi – som en dansk Europol-aftale. Ikke fordi grænseoverskridende kriminalitet ikke har prioritet. Slet ikke. Men simpelthen fordi det danske nej ved folkeafstemningen ramte lige ned i den største krise i EU's historie: Et sammensurium af migrationskrise, Brexit, schengenkrise, en stigende EU-skepsis – og alt sammen på samme tid.

Møderne ER nu så småt i gang på teknisk niveau og på højere embedsmandsniveau, og inden længe vil der også komme en delegation fra Danmark til Bruxelles.

De skal danne et fundament for den politiske samtale, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal have med kommissionsformand Jean-Claude Juncker formentlig i november måned. Det er i hvert fald, hvad kommissæren på området, grækeren Dimitris Avramopoulos, har lanceret.

Men inden da vil statsministeren helt sikkert bruge en af pauserne på det kommende EU-topmøde den 20.-21. oktober her i Bruxelles til endnu engang at få vendt sagen lidt mere i detaljer med Juncker – og gerne andre, hvis de ellers orker at høre på vores kvaler.

Hvad er det så, der tegner sig af muligheder for Danmark?

Tre mulige scenarier, som det ser ud lige nu:

  1. At få en Norge-plus aftale. Det vil sige en aftale, som andre ikke-EU-lande, men i et ”luksusformat”, hvor man fokuserer på en opgraderet operationel aftale, så der ligesom i dag er direkte adgang til de ekstremt vigtige databaser.
  2. En almindelig 3. landes aftale – som for eksempel den norske, hvor dansk politi i hver sag kan anmode om adgang til databaserne. Dette er en klart utilfredsstillende løsning for Danmark – da netop adgangen til databaserne er vitale for politiets arbejde. Skal man anmode i hvert enkelt tilfælde, spildes kostbar tid.
  3. Ingen aftale. Kun få af TV 2’ s kilder tror reelt på, at vi havner uden noget som helst. Men risikoen udelukkes ikke.

Læg mærke til, at ingen af scenarierne handler om en fuld og hel adgang til Europol, som vi har i dag. EU-kommissionen har allerede i klare vendinger fastslået, at vi selv har stemt nej til en fuld og hel adgang – og det nej må man jo så respektere. Det vil – siger kloge hoveder - sandsynligvis være traktatstridigt at give Danmark en fuld og hel adgang.

Og med vicepræsident i kommissionen, Frans Timmermans ord, for nogle uger siden om, at man som bekendt ikke kan være en lille smule gravid, så har han trukket en streg i sandet: Ingen fuld og hel adgang.

Forhandlingerne er i gang, og man går ikke længere efter en såkaldt parallelaftale, men en særaftale. Og hvorfor så det? Ikke nødvendigvis fordi nogen kan se en juridisk forskel på de to, for strengt taget er en parallelaftale vel også en form for særaftale. Men simpelthen fordi kommissionen ser rødt ved ordet parallel.

Vi har jo andre parallelaftaler, som i substansen ligestiller os med de øvrige EU-lande på fire områder blandt andet om forkyndelse i retstvister og fingeraftryk. Men netop denne ligestilling, mener kommissionen altså ikke længere kan lade sig gøre efter vedtagelsen af Lissabontraktaten, som Danmark jo har tilsluttet sig. Ergo formentlig en smallere særaftale i stedet for en fuld parallel.

Hvornår bliver vi for alvor klogere på, hvad vi kan få?

Måske i november. Statsministeren sagde sidste år, at han ønskede en afklaring inden årets udgang. Det kan godt være, at den tidsfrist ikke holder, og at vi først engang i det nye år har en afklaring. Men som en EU-kilde udtrykker det: ”En god aftale er bedre end en hurtig.”

Hvis Danmark intet får, så ryger vi ud af Europol den 1. maj næste år. Og lige nu ved vi, at dansk politi forbereder sig på et hvert scenario.