Den gode ulighed

I Danmark er vi vant til at tænke på ulighed som noget entydigt dårligt. Og det lyder jo heller ikke behageligt, ulighed. Særligt ikke når vi hylder lighed for loven, lige rettigheder, etc. Men hvis formålet er, at de svage skal have det bedre, så er måden, hvorpå vi i dag måler ulighed, helt forkert.

Med den såkaldte ”Gini-koefficient” måler man alene afstanden mellem de rigeste og de fattigste i et samfund. Hvis der bliver større afstand, stiger uligheden. Også selv om ingen bliver fattigere. For at formulere det lidt populært: Hvis Bill Gates flytter til Danmark i morgen, stiger uligheden. Men har vi fået det værre? Selvfølgelig ikke.

Så man kan altså få mere ulighed, mens alle bliver rigere. Det bliver desværre hyppigt overset af de, der tordner blindt mod ulighed. Det betyder også, at vi på en og samme tid kan blive utroligt fattige i Danmark, mens vi styrker ligheden. Så er vi bare lige dårligt stillede. Er det noget, vi ønsker? Selvfølgelig ikke.

Se også

Alt eller intet – eller måske meget lidt?

Ulighed er i sig selv ikke er et mål

Jeg vil gerne understrege, at ulighed i sig selv ikke er et mål. Der er to ting, der skaber væksten, dels hvor meget der samlet set bliver arbejdet i et samfund, dels hvordan man udnytter ressourcerne – eksempelvis at man kan forbedre produktiviteten ved smartere arbejdsgange, ny teknologi, osv. Hvis man skal opnå vækst i et af verdens mest lige lande, er det nærmest umuligt uden at uligheden også stiger lidt.

Men det er ikke desto mindre en god ide for Danmark, at vi bliver rigere, at vi får vækst. Ikke kun for at folk, der i forvejen har meget, kan købe nye køkkener og forbruge sig til mere materielle goder – det må de hjertens gerne – men fordi vi ved, at der overordnet sker noget godt i et samfund med vækst.

Med mere vækst kan vi i højere grad tiltrække (og fastholde, ikke mindst) den bedste arbejdskraft. Vi kan konkurrere med landene omkring os. Virksomheder får råd til at ansætte flere, altså færre vil være på forsørgelse, og privatpersoner får råd til at købe sig til hjælp med nogle af de opgaver, de selv klarer i dag. Man ringer i højere grad efter en maler eller en rengøringshjælp, hvis man har bedre råd.

Se også

Lavere skat er både rimeligt og nødvendigt

Og det er vel at mærke ikke penge, der er ”taget fra” noget eller nogen. Vækst sørger for, at den berømte samfundskage bliver større. Og det er godt for alle – i top og bund. Hvis den samlede velstand stiger, kan alle få mere – ikke automatisk lige meget mere, men mere. Det betyder også, at indkøbsmulighederne for det offentlige forbedres. Hvis vi skal have adgang til den nyeste teknologi og nye typer af medicin på sygehusene, eksempelvis, så skal vi have vækst.

Danmark er et af verdens mest lige lande, og det vil vi fortsat være, selvom vi sænker skatterne. Lavere skat vil medføre mere vækst og samlet set gøre Danmark til et rigere land. Den skat, der vil have den største effekt, er topskatten. Det ved vi. At fjerne topskatten vil ikke kun gavne de rige. Det vil give vækst, som gavner os alle, også selvom der bliver lidt større forskel på de øverste og de laveste indtægter.