Politik

Regeringens 2025-plan stopper 25 års CO2-nedgang

Regerings politik øger udslippet af drivhusgasser med ti procent, viser beregninger. Det vækker kritik fra flere sider.

Venstre-regeringen er i gang med et historisk opgør med dansk klimapolitik, som vil betyde, at CO2-udslippet for første gang i årtier stiger markant, skriver Ingeniøren.

Regeringens og Energistyrelsens egne tal viser, at 2025-planen og Landbrugspakken sammen øger udslippet af drivhusgasser med godt fire millioner ton i 2020. Det svarer til knap ti procent, og en så stor stigning er ikke set siden 1990.

Tidligere klimakommissær Connie Hedegaard, i dag formand for den grønne tænketank Concito, kalder det ‘optimalt tåbeligt’ at skifte kurs, netop som over 50 lande har ratificeret sidste års klimaaftale fra Paris:

- Resten af verden har endelig fundet ud af, at det er den vej, de også skal gå. Så skal vi ikke stoppe, siger hun til Ingeniøren og tilføjer, at det både har taget tid og kostet penge at opbygge fortællingen om vores grønne omstilling.

Ordfører: Uacceptabelt midt i en klimakrise

Ifølge Connie Hedegaard, som var konservativ klima- og energiminister fra 2004 til 2009, burde det ikke være muligt at snakke om, hvad vi skal leve af frem mod 2025, uden klima integreret i debatten.

Initiativer fra tidligere regeringer betyder, at udledningen af drivhusgasser vil være lavere i 2020 end i 2015. Men i årene frem mod 2020 vil de stige og give en ellers nedadgående kurve et knæk opad.

Denne konsekvens af 2025-planen fremgår af et svar til Alternativets klimaordfører, Christian Poll. Han ser den øgede udledning som et brud med skiftende regeringers klimapolitik:

- Det kommer ikke bag på mig, at 2025-planen har en klimaeffekt, men jeg er chokeret over, at den er ni procent. Det er uacceptabelt midt i en klimakrise, siger han til Ingeniøren.

Minister: Helt på linje med regeringens politik

Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) henviser til, at langt størstedelen af det stigende udslip sker i kraftværker og andre virksomheder, der er forpligtede til at købe ekstra CO2-kvoter, når de øger deres udslip. Derfor holdes udslippet neutralt på europæisk plan.

- Kvotehandelssystemet skal sikre en omkostningseffektiv reduktionsindsats på tværs af EU, hvor det bedst kan betale sig. Det er helt på linje med regeringens klimapolitik, skriver han i en e-mail til Ingeniøren.

Ifølge formanden for Klimarådet, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet, har det dog meget lange udsigter, før CO2-kvoterne får virkning:

- Der er desværre et meget stort overskud, så den samlede mængde af kvoter ligger væsentligt over CO2-udslippet i EU. Derfor vil systemet i lang tid fremover ikke lægge loft over udledningerne.