DF presser Løkke med nye krav for at støtte Europol-afstemning
Hvis ikke Dansk Folkepartis krav bliver opfyldt, vil partiet ikke stille sig på ja-siden.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har signaleret, at regeringen ikke vil udskrive en ny folkeafstemning om Europol, med mindre Dansk Folkeparti anbefaler danskerne at stemme ja.
Men i stedet for at række hånden ud til regeringen hæver DF nu prisen. Partiet opstiller to krav, som skal være opfyldt, før det kan stille sig på ja-siden:
Det ene er, at regeringen udskriver en folkeafstemning om Danmarks medlemskab af Schengen-samarbejdet - Schengen forbyder landene at indføre permanent grænsekontrol. Det andet krav er, at danskerne ved folkeafstemningen skal stemme for at forlade Schengen.
Det skriver Berlingske fredag.
- Vil man have Dansk Folkepartis opbakning, så er dette måden at gøre det på, siger partiets EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth til Berlingske.
Gav garanti for dansk Europol-deltagelse
I valgkampen op til sidste års folkeafstemning om retsforbeholdet gav Dansk Folkeparti vælgerne en "garanti" for, at Danmark kunne forblive i Europol, selv om vælgerne stemte nej - hvilket de som bekendt gjorde.
Garantien baserede sig på, at Danmark enten kunne indgå en parallelaftale eller alternativt kunne få en ny folkeafstemning udelukkende om Europol.
Regeringen har siden nejet forsøgt at få en parallelaftale i hus, men EU-Kommissionen har foreløbig hældt ønskerne ned ad brættet, og derfor kan en ny folkeafstemning komme i spil. Et ja ved sådan en afstemning vil dog som følge af EU-regler betyde, at Danmark vil blive tættere knyttet til Schengen-samarbejdet, fordi vi forpligtes på et såkaldt "overstatsligt" niveau.
Dette vil ifølge DF gøre det "umuligt" at indføre permanent grænsekontrol i Danmark, og det er derfor, partiet stiller den nye betingelse.
Kenneth Kristensen Berth understreger, at han fortsat tror på, at regeringen kan indgå en parallelaftale, hvis blot regeringen "slår koldt vand i blodet".
Afviser at have gjort noget forkert
Dansk Folkepartis krav til regeringen er opsigtsvækkende, fordi partiet allerede før folkeafstemningen i december var bekendt med, at en folkeafstemning udelukkende om Europol - en såkaldt begrænset anvendelse af tilvalgsordningen - ville lænke Danmark strammere til Schengen-samarbejdet.
Dette blev afdækket allerede i september sidste år af Berlingske på baggrund af interne notater fra Justitsministeriet.
Alligevel oplyste Dansk Folkeparti ikke - hverken på det tidspunkt eller efterfølgende - noget om, at partiet derfor ville anbefale et nej til en afstemning udelukkende om Europol, eller at en dansk udtræden af Schengen-samarbejdet var en forudsætning.
Kenneth Kristensen Berth anerkender, at partiet længe har kendt til den juridiske problemstilling, men afviser, at partiets ageren af den grund er problematisk.
- Jeg tror ikke, det kommer bag på danskerne, at vi ikke er glade for Schengen og det grænseløse Europa. Det, vi gjorde i valgkampen, var blot at beskrive det faktuelle billede af Danmarks muligheder, såfremt vi stemte nej. Vi sagde ikke, at vi ville anbefale et ja uanset hvad. Så jeg kan ikke se, at vi har gjort noget forkert, siger Kenneth Kristensen Berth til Berlingske.