Politik

Omstridt smykkelov koster børnefamilie 10.000 kroner

Den iranske familie blev stoppet i Københavns Lufthavn med falske rejsedokumenter. Da de søgte asyl, fik de beslaglagt en del af deres kontanter.

Det er ikke meget, den såkaldte smykkelov er blevet brugt, siden den blev vedtaget for snart otte måneder siden, men i løbet af sommeren har blandt andre en iransk børnefamilie fået beslaglagt kontanter.

Det oplyser Rigspolitiet til TV 2.

Siden den første beslaglæggelse i slutningen af juni, hvor fem udlændinge fik inddraget omkring 80.000 kroner, har der været yderligere to sager.

Den ene fandt sted 14. juli, hvor en iransk familie med to voksne og to børn blev stoppet i Københavns Lufthavn, da de forsøgte at rejse ind på falske rejsedokumenter. De blev sigtet for dokumentfalsk og anholdt, men under sagsbehandlingen søgte forældrene asyl for hele familien i Danmark.

I den forbindelse fandt politiet valuta svarende til cirka 50.000 kroner hos familien, og af det beløb beslaglagde ordensmagten omkring 10.000 kroner.

Den anden sag er fra 3. august, hvor politiet midt i København stoppede en mand fra Algeriet, som opholdt sig ulovligt i Danmark. Han havde ingen rejsedokumenter og blev derfor anholdt sigtet for ulovligt ophold.

Under sagsbehandlingen søgte han asyl i Danmark, og her beslaglagde politiet valuta til en værdi af cirka 20.000 kroner ud af i alt 32.000 kroner, som blev fundet hos manden.

Må beslaglægge værdier over 10.000 kroner

Lov nummer 102, der i daglig tale bliver omtalt som smykkeloven, giver politiet mulighed for at beslaglægge kontanter og værdigenstande fra asylansøgere eller udlændinge med ulovligt ophold.

Det gælder dog kun for den del af kontantbeholdningen eller værdigenstandene, der overstiger 10.000 kroner.

Ifølge vejledningen bliver smykkeloven brugt, hvis Udlændingestyrelsen har eller forventes at få udgifter til eksempelvis indlogering og kost i forbindelse med udlændingenes ophold i Danmark.

Med de i alt tre beslaglæggelser har dansk politi nu inddraget valuta til en samlet værdi af cirka 110.000 kroner.

Loven vakte international opsigt 

Det skabte stor debat herhjemme, men også i udlandet, da loven blev vedtaget i februar. Store medier fra hele verden kritiserede dengang loven for blandt andet at give mindelser om nazi-Tysklands ageren i tiden omkring Anden Verdenskrig, og Lars Løkke Rasmussen blev i den britiske avis The Guardian portrætteret som nazist.

Trods protesterne i både ind- og udland stod regeringen fast på loven, som ifølge en udtalelse fra statsministeren i januar er det "måske mest misforståede lovforslag i Danmarkshistorien":

- Når man ser på debatten, får man nærmest et indtryk af, at når folk kommer til grænsen, skal de vendes på hovedet, og så skal man se, om man ikke kan ryste den sidste mønt ud af lommen på dem. Det er jo fuldstændig fortegnet og forkert, sagde Lars Løkke Rasmussen i januar.

Pind: Vi havde fuldstændig overset reaktionen

For en måned siden erkendte justitsminister Søren Pind, at smykkeloven havde været udformet anerledes, hvis regeringen havde været klar over, hvordan modtagelsen ville blive.

- Det, der var regeringens tanke med det, var det helt naturlige, at hvis folk kan betale selv, så skal de det, fordi det er grundkravet. Vi, for eksempel Statsministeren og jeg - for jeg kan tydeligt huske samtalen - havde fuldstændigt overset den reaktion, der ville være, sagde Søren Pind og tilføjede:

- Vores grundtilgang til det her var: Har du råd til at betale, kan du selv bidrage, så skal du være med. Det kom jo mildest talt ikke sådan ud.