33.000 danskere rammes af kontanthjælpsloftet 1. oktober
Når kontanthjælpsloftet træder i kraft 1. oktober, vil 33.000 personer blive trukket i ydelser.
Omkring 33.000 danskere får i disse dage brev om, at de foreløbigt står til at blive trukket i deres ydelser som konsekvens af kontanthjælpsloftet. Det oplyser beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) til Ritzau.
Regeringen havde skønnet, at 27.800 fuldtidspersoner i år ville blive ramt.
- Det er nogenlunde som forventet, siger Jørn Neergaard Larsen, der understreger, at det regnetekniske begreb "fuldtidspersoner" ikke direkte kan sammenlignes med det antal danskere, der reelt bliver ramt.
- Meningen med kontanthjælpsloftet er jo at sikre, at mennesker, der fuldt ud er på kontanthjælp, har et rådighedsbeløb, der ligger lidt under det rådighedsbeløb, man har, når man fuldt ud arbejder til en overenskomstmæssig løn, siger beskæftigelsesministeren.
650 skal i arbejde
Regeringen vurderer, at kontanthjælpsloven og 225-timers reglen, der begge træder i kraft 1. oktober, vil få 650 danskere fra overførselsindkomst og ud på arbejdsmarkedet.
225-timers reglen vil ramme 9000 fuldtidspersoner om året, vurderer regeringen.
Reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere bliver skåret i kontanthjælpen, hvis de ikke har haft mindst 225 timers almindeligt lønnet arbejde i løbet af et år.
I sidste uge fik kontanthjælpsmodtagere brev fra deres kommuner om, hvor meget de maksimalt ville kunne modtage i forskellige ydelser efter indførelsen af kontanthjælpsloftet.
Brevet, der nu lander i 33.000 danskeres digitale postkasse, kommer fra Udbetaling Danmark og fortæller, hvad folk mere præcist vil modtage fremover.
Minister: Man kan arbejde sig ud af virkningerne
Loftet er blevet kritiseret for blot at gøre de arbejdsløse fattigere uden at få dem i job. Men den kritik preller af på ministeren.
- Meningen med kontanthjælpsloftet er jo at sikre, at mennesker, der fuldt ud er på kontanthjælp, har et rådighedsbeløb, der ligger lidt under det rådighedsbeløb, man har, når man fuldt ud arbejder til en overenskomstmæssig løn, siger han.
Får man i løbet af oktober nogle arbejdstimer, kan man komme helt ud af kontanthjælpsloftet, påpeger Jørn Neergaard Larsen:
- Vi har bygget det op på en sådan måde, at hvis bare man nu får fodfæste på arbejdsmarkedet med seks timer om ugen, så er man i stand til at arbejde sig ud af virkningerne af kontanthjælpsloftet.
Arbejdsdygtige eller for syge til at arbejde
Kritikere har påpeget, at også sygdomsramte kontanthjælpsmodtagere vil blive ramt af loftet.
- Det ligger i kontanthjælpssystemets natur, at der altid vil være syge, der er på kontanthjælp. Og derfor vil der også være syge, der bliver omfattet af kontanthjælpsloftet, lyder ministerens svar.
I løbet af efteråret skal bunken af kontanthjælpssager gennemgås for at vurdere, om folk er arbejdsdygtige eller reelt er for syge til at være på kontanthjælp og i stedet eksempelvis skal igennem et ressourceforløb.
- Kontanthjælp skal være en midlertidig ydelse, siger Jørn Neergaard Larsen.
I løbet af efteråret vil I kigge på det. Er det tilfredsstillende, når der allerede 1. oktober er sygdomsramte kontanthjælpsmodtagere, der mister en del af deres ydelser?
- Ja, det er det. Vi er jo i den situation, at man ikke kan løse alle opgaver på én gang. Vi ønsker under alle omstændigheder at sikre, at mennesker, der er på kontanthjælp - uanset hvorfor de er det - har en lidt mindre, samlet offentlig forsørgelse, end når man arbejder til en overenskomstmæssig mindsteløn.