Politik

Tusindvis af studerende kan ikke betale SU-lån tilbage

Næsten 9.000 unge har i dag en misligholdt gæld efter et SU-lån. Gennemføres regeringens SU-reform, vil tallet formentlig stige yderligere.

Mange tusinde unge vælger hvert år at tage et SU-lån for at få økonomien til hænge sammen under studietiden. Men stadigt flere har svært ved at betale pengene tilbage, når de har gennemført deres uddannelse.

Hvor der i 2010 var godt 4200 unge, der ikke kunne betale deres gæld til tiden, er tallet i dag næsten 9.000. Det viser tal, som Statens Administration har trukket for TV 2.

En stor del af stigningen kan sandsynligvis forklares med den høje ledighed blandt nyuddannede, forklarer forbrugerøkonom hos Nordea, Ann Lehmann Erichsen.

- Kommer man ud og oplever ikke at kunne få et job, bliver det svært at få råd til at afdrage på SU-lånet, hvis man kun skal leve af sin dimittendsats på dagpenge, siger hun.

Tallene fra Statens Administration viser også, at stadigt flere unge har beløb på flere hundrede tusinde kroner, som de ikke kan betale. I øjeblikket har 401 personer således misligholdte lån for over 250.000 kroner.

Konsekvensen for de unge er, at de misligholdte lån bliver overført til inddrivelse hos Skat.

Flere vil låne – og flere vil låne mere

I dag kan studerende få udbetalt 5.100 kroner i SU efter skat. Herudover er det muligt at optage et SU-lån på 3.000 kroner om måneden.

Det vil regeringen lave om på med sin 2025-plan, hvor der lægges op til at skære SU-beløbet med 800 kroner for til gengæld at øge det mulige lånebeløb med 1.300 kroner.

Gennemføres forslaget vil det med al sandsynlighed både betyde, at flere vil tage SU-lån, og at flere vil låne mere, vurderer Ann Lehmann Eriksen.

- Når du ændrer spillereglerne, vil folks adfærd også ændre sig, siger hun.

Færre SU-kroner til de unge kan dog også få flere forældre til at ændre adfærd. I dag får 19 procent af de unge hjælp hjemmefra, og ifølge Nordeas forbrugerøkonom er det forventeligt, at de forældre, der har mulighed for det, i højere grad vil lukke pengepungen op, så børnene kan komme igennem studiet uden at skulle optage lån.

Regeringens forslag har underlig signalværdi

I dag har over 450.000 danskere et SU-lån med en samlet restgæld til staten på over 29 milliarder kroner. Det er 70.000 låntagere og otte milliarder kroner mere end i 2010.

Det skyldes naturligt nok, at der er kommet flere studerende, men kan også forklares med stigende pres på boligmarkedet i de store studiebyer, hvorfor det kan blive aktuelt med et SU-lån for at kunne betale husleje.

Hvis flere studerende fremover vil låne mere som følge af regeringens forslag, vil andelen af unge med misligholdte SU-lån formentligt gøre det samme.

- Den risiko er der selvfølgelig. Hvis staten stiller en løsning til rådighed og tilbyder at låne mere, så kan man som studerende tænke, at staten nok har regnet ud, hvad der er passende at bruge, siger Ann Lehmann Eriksen.

Hun understreger, at den mulighed også er der i dag, hvor man kan tage private forbrugslån, hvilket det langt fra er alle, der gør. Men som forbrugerøkonom undrer hun sig over, at regeringen lægger op til at skære 800 kroner fra SU-stipendiet, men øger det mulige SU-lån med 1.300 kroner – og altså derved potentielt giver de unge mulighed for at øge det månedlige budget med 500 kroner.

- Hvorfor skulle man gøre det? Det er der ingen grund til, for så signalerer man jo, at det har du måske brug for. Så der er noget i signalværdien, jeg synes er lidt underlig, siger Ann Lehmann Eriksen.