Elever: Sparekniven har nået gymnasiernes hjerte

16x9
Gymnasieelever frygter, at besparelser vil ramme deres lærere og dermed kernen i undervisningen Foto: Asger Ladefoged / Scanpix

Besparelser koster gymnasierne 1.000 lærerstillinger. Det betyder dårligere undervisning, advarer eleverne.

Landets gymnasier har allerede skåret på udgifterne til brevpapir, matematikbøger og andre håndgribelige materialer.

Nu har kravet om besparelser nået lærerne, og dermed er selve undervisningen i fare.

Sådan lyder det fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

1.000 færre lærere

Som en konsekvens af den besparelse på to procent, som gymnasierne blev pålagt i finansloven for 2016, vil der ifølge Politiken være i alt 1.000 færre lærere i dette skoleår sammenlignet med sidste skoleår.

- Det gør en rigtig stor forskel for den enkelte elev. For jo flere elever hver lærer skal undervise, jo mindre tid bliver der til den enkelte elev, siger Martin Thing, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

- Vi er bange for, at det kommer til at gå ud over elevernes indflydelse på undervisningen og forskelligheden i forløbene på tværs af studieretningerne.

Det er Gymnasieskolernes Lærerforening, der har opgjort antallet af lærere. De 1.000 lærere forsvinder fra gymnasiernes samlede lærerstand på cirka 15.000.

- Jeg ved fra eleverne i skolebestyrelserne, at gymnasierne virkelig har prøvet at skære alle andre steder end på lærerlønningerne, fordi man ved, at det er der, det går direkte ud over kvaliteten i undervisningen, siger Martin Thing.

- Vi ved, at kvaliteten af undervisningen er direkte forbundet til, hvor lang tid hver lærer har til den enkelte elev, siger han.

Flere besparelser forude

En del af besparelsen sker blandt midlertidigt ansatte lærere, skriver Politiken. Da midlertidigt ansatte i gennemsnit har en lavere beskæftigelsesgrad end fastansatte, svarer de 1.000 færre til et fald på godt fem procent fuldtidsansatte.

Besparelsen på to procent er kun begyndelsen. Blandt andet lægger finansloven for 2017 op til, at gymnasierne skal spare cirka fem procent i 2017.

Hos SF varsler undervisningsordfører Jacob Mark, at nedskæringerne vil udløse et samråd.

- Jeg har den holdning, at vi får ikke dygtigere gymnasieelever og bedre uddannelser, hvis vi ikke har lærere, der har tid nok til at udføre deres arbejde. Og det er næsten umuligt med den besparelse, der ligger på gymnasierne, siger han.