Stadig flertal mod fri hash i Danmark: - Hells Angels er ikke gået konkurs i udlandet

Partiet Alternativet håber på et snarligt politisk flertal for legalisering af hash. I hvert fald stiller partiets formand, Uffe Elbæk, spørgsmålet: "Et politisk flertal rundt om hjørnet?" på Twitter lørdag morgen. 

Det sker efter De Radikales udmelding, om at de nu går med i holdet af partier, der ønsker, at staten giver sig i kast med hashhandel. De afgørende stemmer for et flertal kommer man dog til at kigge længe efter. For både i Venstre, hos Dansk Folkeparti og hos Socialdemokraterne fastholder man en nultolerance over for hashen.

 - Vi holder os til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og der er slet ingen slinger i valsen. Hash er farligt, det er en glidebane, og det er vanedannende. Og derfor er Venstres holdning den, som den altid har været, nemlig at det ikke skal legaliseres, siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.

Se også

Radikal leder skifter holdning: Vil have hash gjort lovligt

Hjælper ikke

 Selv om blandt andre den tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen i København og senioranklager Anne Birgitte Stürup fra Statsadvokaten i København i juni argumenterede for en legalisering, tror Preben Bang Henriksen heller ikke, at en legalisering kan mindske kriminaliteten.

 - Jeg tror ikke, at det vil afhjælpe noget kriminalitet. I Holland har man akkurat lige så meget bandeaktivitet, selv om hashen er legaliseret. Hells Angels er ikke gået konkurs i Holland, og jeg tror, at banderne vil fortsætte i bedste velgående, siger retsordføreren. 

Socialdemokraterne ønsker ikke at udtale sig om legalisering af hash lørdag, men henholder sig til tidligere udtalelser om, at man ikke går ind for en legalisering af hash. En udmelding partiet fastholder, til trods for at partimedlemmet Frank Jensen, der også er overborgmester i København, har foreslået en såkaldt københavnermodel, hvor man laver forsøg med kontrolleret legalisering af hash. 

Hos Dansk Folkeparti ønsker retsordfører, Peter Kofod Poulsen, at intensivere jagten på de kriminelle bander frem for at legalisere hash, siger han til DR.

Sådan ser det ud i udlandet

• I Holland er al produktion og forbrug af stoffer officielt ulovligt. Men der gælder nogle andre regler for cannabis. I de såkaldte "coffeeshops" er det fra 18 år tilladt at købe og ryge op til fem gram cannabis om dagen.
• Portugal valgte i 2001 at afkriminalisere cannabis til eget forbrug. I praksis betyder det, at man kan have op til 25 gram cannabis på sig uden at blive dømt for det. Har man mere end 25 gram på sig, vurderer myndighederne, at det overstiger mængden til eget forbrug. Derfor risikerer man så en bøde.
• I december 2013 blev Uruguay det første land i verden til at legalisere al produktion og forbrug af cannabis. Alle har ret til at besidde, ryge, dyrke og sælge cannabis. Borgerne skal dog registreres i en database, hvor deres forbrug bliver overvåget. Det er tilladt at købe 40 gram om måneden. Uruguay er bare et af en lang række lande i Sydamerika, der har lempet synet på euforiserende stoffer. Det sker som følge af årtiers blodig og dyr kamp mod stoffer og narkotikakarteller.
• I USA sælges hash lovligt i flere delstater. Blandt andet i Colorado, hvor borgerne har haft adgang til fri hash siden 1. januar 2014. Den første måned tjente Colorado 18,8 millioner danske kroner ind til statskassen på salget af hash. En af konsekvenserne har været et moderat stigende forbrug blandt brugere over 26 år. Omvendt er der kommet færre hashkriminelle. I 2010 blev 30.000 beboere i Colorado sigtet for besiddelse og forbrug af hash. I 2014 blev under 2500 sigtet for hashkriminalitet.
• Canada producerer årligt omkring 400 kilo cannabis til medicinsk brug, og sundhedsmyndighederne rådgiver patienterne omkring brug af medicinsk cannabis. Rådgivningen består bl.a. i at give patienterne information om hvordan stoffet virker, samt hvordan de får en medicintilladelse til cannabis. Landets læger kan også få rådgivning omkring medicinsk cannabis og behandling af patienter fra sundhedsmyndighederne.
• I Israel har medicinsk cannabis været tilladt siden begyndelsen af 90’erne. Det gives primært til kræftpatienter, folk med kroniske smerter og patienter med posttraumatisk stresssyndrom. Landet har et såkaldt instruktørteam, der instruerer patienterne i at ryge, spise, eller smøre cannabissen på kroppen. Det anslås, at der i 2012 var 10.000 cannabispatienter i Israel.

Kilder: Berlingske, Netavisen, DR, Denver Post, AFP og Reuters.

Herunder kan du se, hvordan hash påvirker kroppen

Hvad er hash?

U‑turn er Københavns Kommunes tilbud til unge under 25 år, der ryger hash eller tager stoffer. De har hrunder lavet en gennemgang af, hvad hash egentlig er:

- Hash er, bortset fra alkohol, det mest anvendte rusmiddel i verden.

- Det udvendes af hampeplanten (Cannabis Sativa L.). Planten indeholder ca. 400 forskellige stoffer, heraf 80 såkaldte cannabinoider. Det er de psykoaktive stoffer i cannabisplanten.

- Det bedst kendte cannabinoid er tetrahydrocannabinol (THC), som menes at være det stof, der fremkalder hash'ens virkninger.

Virkninger og bivirkninger- Rusvirkningen optræder ca. 2 til 4 timer efter indtagelsen. Virkningen er mest af alt sløvende. Rusen kan opleves som en let opstemthed, forstyrrelser af tidsoplevelsen og mere intense sanseoplevelser. Man får tit lyst til slik o.l.

- Når selve rusen ophører afløses den af træthed.

- Hvis man indtager meget store mængder, kan det ske at man ser tingene forvrænget eller ser ting, der ikke findes. Man vil dog samtidig vide at synsoplevelserne er fremkaldt af rusen, så det er ikke egentlige hallucinationer.

- Længerevarende, regelmæssig brug af hash kan give problemer med hukommelse og indlæring, forvrænget virkelighedsopfattelse og problemer med tænkning og problemløsning. Man kan gradvist miste sin motivation og interesse for omverdenen.

- Hash er ikke direkte giftigt for kroppen (i modsætning til alle andre rusmidler inkl. alkohol). Derfor er der aldrig observeret dødsfald som direkte følge af brug af hash.Kilde: U‑TURN