Regeringen vil tvinge 750.000 til at spare op til pensionen
Danskere, der ikke har sparet op til deres pension bliver fremover tvunget til det, foreslår regeringen. Sund fornuft, svarer økonomer.
Regeringen lægger i sit store 2025-udspil op til, at alle danskere skal spare op til pensionen. Ifølge regeringen er det noget, 750.000 danskere for nuværende ikke gør. Det vil regeringen gøre noget ved - og redskaberne er både tvang og tilskyndelse.
I 2025-udspillet, der blev præsenteret tirsdag, lægger regeringen op til at indføre en obligatorisk pensionsopsparing for dem uden eller med meget begrænsede pensionsindbetalinger. Samtidig skal personer, der tjener mere end 300.000 kroner, have et ekstra jobfradrag, hvis de sparer op til deres alderdom.
Endelig skal en ny aldersopsparingsordning øge tilskyndelsen til at spare op sidst i arbejdslivet.
- Der er i dag omkring 750.000 voksne danskere, der slet ikke – eller ikke i tilstrækkeligt omfang – sparer op til deres alderdom. Det er uhensigtsmæssigt både for fællesskabet og den enkelte. Den enkelte kommer til at stå økonomisk dårligere i sin alderdom og være mere afhængig af ydelser fra staten. Og fællesskabet må i for høj grad tage over og betale skattefinansierede supplerende ydelser til ældre med lav opsparing, står der i regeringens forslag til 2025-plan, skriver regeringen i udspillet.
Samfundet sparer tillæggene til pensionen
Og det er sund fornuft, siger flere økonomer til Ritzau.
- Pensionsopsparing hos den enkelte er godt for samfundet, for så undgår man nogle af de pensionstillæg, vi har i dag. Der er mange af de ældre, som får tillæg, fordi de ikke har sparet op gennem deres arbejdsmarkedsordninger. Hvis vi kan få folk til at spare mere op, så sparer staten penge på den lange bane, siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann.
Hos Nordea ser forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen også fin ræson i, at få flere til at sætte til side til alderdommen.
- Der er en lang række mennesker i Danmark, eksempelvis selvstændige, der ikke får sparet op til pensionen. Enten fordi de ikke tænker over det, eller fordi de prioriterer at bruge den indtægt, de har, med det samme, siger hun.
Folkepensionen er måske ikke nok
Udviklingen på arbejdsmarkedet lige nu betyder samtidig, at flere får en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er mennesker i næsten alle fag, der lever på tidsbestemte kontrakter og fra opgave til opgave.
- Færre og færre har en fastansættelse, og så har man heller ikke sin pensionsopsparing gennem arbejdet. Hvis ikke man gør noget, som eksempelvis at gøre det obligatorisk, vil mange af dem ikke have en pension ud over folkepensionen. Og man kan ikke regne med, at de offentlige ydelser ligner dem, der er i dag, når de skal på pension, siger Ann Lehmann Erichsen.
På den baggrund mener hun, at regeringen træffer det rigtige valg, når den sigter efter en lovpligtig, privat pensionsopsparing.
- Det er vigtigt, at så mange som muligt tager ansvar for deres egen opsparing. Og vi ved, at tvang virker. Så skal folk forholde sig til det. Og man kan vel også diskutere, om det er tvang. Folk med fast arbejde er jo også tvunget til at spare op, siger hun.
Med regeringens forslag skal både kontanthjælpsmodtagere, selvstændige og andre, der ikke allerede er med i en obligatorisk arbejdsmarkedspension, tvinges til at spare mindst to procent af deres løn op.
- Det er en ordning, der starter i 2018 med en meget blød indfasning, stigende med en kvart procent årligt til to procent, forklarer beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.
Han understreger, at denne type påtvunget privat pensionsopsparing også vil blive modregnet i de ydelser, man får som pensionist i tillæg til folkepensionens grundbeløb.