Politik

Derfor er finansloven ikke som andre love

Claus Hjort Frederiksen fremlægger i dag regeringens forslag til en finanslov.

Frem mod november skal politikerne have forhandlet statens husholdningsbudget på plads.

Normalt stjæler debatten om finansloven billedet hele efteråret. Sådan bliver det nok ikke helt i år, hvor der også er 2025-forhandlinger, men forhandlingerne om næste års husholdningsbudget er stadig noget af det vigtigste i folketingsåret.

Da Claus Hjort Frederiksen sidste efterår præsenterede regeringens bud på finansloven for i år, lød overskriften ”Stramme rammer – klare prioriteter”. Vi kender endnu ikke overskriften på næste års finanslovsforslag, men den politiske virkelighed er sådan cirka den samme.

Finansloven er heller ikke som andre love. Den fylder 500 sider til sammenligning med en almindelig lov, der er på 20-30 sider. Fordelt på 1.800 hovedposter er det finansloven, der bestemmer, hvordan mere end 600 milliarder kroner skal bruges.

Hjort er sent ude

Når Claus Hjort Frederiksen netop i dag har indbudt pressen til den årlige finanslovs-tam-tam i Finansministeriets pittoreske rentekammersal, er det næsten i sidste øjeblik.

Grundlovens § 45 fastslår nemlig, at regeringen skal fremsætte sit forslag til en finanslov for næste år inden udgangen af august. Ifølge grundlovens § 46 må ingen skatter opkræves med mindre den har hjemmel i en vedtaget finanslov. For at overholde grundloven skal Folketinget derfor tredjebehandle og vedtage finansloven inden politikerne går på juleferie.

Forinden venter en længere politisk armlægning. Alle skal kunne se sig selv i en aftale. For at sikre, at regeringens udspil ikke er helt skævt, har man som regel holdt nogle sonderingsmøder med de partier, man venter, vil være med i en aftale. Det vil altså sige Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Regeringen skal have loven igennem

Partierne mødes til en række officielle forhandlingsmøder, som Finansministeriet annoncerer, så medierne kan dække dem – men der er også kutyme for en række såkaldte hulemøder, der, som navnet antyder, er hemmelige. Sommetider ender den siddende regering med at indgå en række delaftaler, som nogle partier kan være med i, selv om de ikke er med i selve finansloven.

Sådan gik det dog ikke sidste år, hvor Løkke i en folketingsdebat fastslog:

- Hvis man vil dele gaver ud, må man også finansiere dem. Og hvis man er den, der bestiller musikken, må man også betale for den.

I november går finanslovsforhandlingerne ind i slutspurten. Typisk lander aftalen midt i november, så den er klar til tredjebehandlingen i december i Folketinget. Vedtages finansloven ikke, må regeringen gå af eller udskrive valg. Det er kun sket to gange i historien – i 1929 og 1983.