Politik

Funding: Der er ikke et ord om, hvor regeringen vil finde pengene

Det er stadig et åbent spørgmål, hvordan regeringen vil finde milliarderne til alt det, den gerne vil.

Selv om det først er i morgen, regeringen løfter sløret for både 2025-planen og finansloven for næste år, så har flere ministre de seneste par dage fremlagt nogle af forslagene.

Men man har ikke hørt noget konkret om, hvor pengene til en bredere motorvej, bedre dagtilbud til små børn og flere køkkener på plejehjemmene skal komme fra.

Når regeringen drypvist lancerer forslagene er det for at sikre sig en optimal mediedækning. Meget ville drukne, hvis det først kom frem i morgen. Men det handler også om at ”glasere” de potentielle ubehageligheder, som planen og finanslovsforslaget måtte indeholde.

Det er lidt ligesom hos brugtvognsforhandleren. Man starter ikke med at tale om prisen.

Thomas Funding, politisk analytiker, TV 2

Måske det største i dansk politik længe

Det vurderer TV 2s politiske analytiker Thomas Funding, der kalder 2025-planen ”den potentielt største begivenhed i denne regeringsperiode”.

- Det er lidt ligesom hos brugtvognsforhandleren. Man starter ikke med at tale om prisen, men om at bilen har fint soltag, store alu-fælge, stor motor og tonede ruder og så videre – og så snakker man pris til sidst. Løkke taler om alle lyksalighederne uden at sætte pris på dem, siger han.

Tilbage i juli fastslog finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et interview med TV 2 NEWS, at intet er fredet. Det var her, han lancerede udtrykket ”et katalog af ubehageligheder”.

- Det, vi sidder og kigger på, er alt, hvad vi kan komme i tanke om. Det udestående er så at træffe de politiske beslutninger. Hvad er det, vi så vil stå model til. Der lægger vi jo hovedet på skafottet. Der er et katalog af ubehageligheder, vi sidder og kigger på, lød det dengang fra finansministeren,

Hjort føler sig ikke bundet

Samtidig gjorde han klart, at han ikke føler sig bundet af hvad Venstre tidligere har sagt. 

Dermed afviste han ikke at lade pensionsalderen stige allerede fra 2025 i stedet for fra 2030 - noget, som hans chef, statsminister Lars Løkke Rasmussen ellers flere gange klart har afvist. 

- For Venstre og for mig er det ikke nogen ambition, at folk skal så sent på pension som overhovedet muligt. Derfor synes jeg, at det her næsten masochistiske fokus på, at nu skal vi tvinge folk på pension så sent som muligt, er forkert, sagde Lars Løkke Rasmussen til Børsen i april sidste år - og gentog budskabet i maj i år. 

Balancen kan flyttes

Hvorvidt regeringen så kigger på at hæve pensionsalderen, ville Claus Hjort Frederiksen ikke gå nærmere ind i – det ville være ”no-go” at afsløre det på forhånd – men det er en af de oplagte muligheder, vurderer Thomas Funding.

Der kan også findes nogle milliarder kroner ved at omlægge SU’en på kandidatuddannelser, så den fremover vil være et lån.

Og så er der endelig det, der på finansministerielt sprog kaldes det strukturelle balancepunkt i dansk økonomi. Sådan et kan man flytte på. Det giver flere penge i kassen.

- De fleste partier bekender sig til, at de offentlige finanser skal gå i nul på bundlinjen i 2020. Det punkt kan man rykke til 2025, så man kører med underskud i fem år mere. Det kan give nogle milliarder, og det kan være nogle af de milliarder, der kan komme i spil, vurderer Thomas Funding.

Funding: God grund til at være skeptisk

Når Thomas Funding i aften følger med i hvad Lars Løkke Rasmussen siger i sin enetale til befolkningen på Facebook, vil han særligt lytte efter en ting.

- I forhold til indholdet er det værd at være opmærksom på, om han kommer med bud på finansieringen. Ellers skal man i hvert fald som seer eller lytter være en anelse skeptisk. Det, der afgør det hele, er når man finder ud af hvor pengene skal komme fra, siger han. 

Regeringen præsenterer både sit forslag til 2025-planen og finansloven for 2017 på to pressemøder tirsdag. Klokken 20.00 mandag aften fortæller Lars Løkke Rasmussen blandt andet om målene med planen på Facebook.