Det ved vi om finansloven: 4 mia. kroner til børn, ældre og sundhed
Regeringen vil bruge i alt 1,3 milliarder kroner på bedre børnetilbud og et klippekort til ældrepleje.
Det er først tirsdag at regeringens kassemester, finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), løfter sløret for, hvordan regeringspartiet vil bruge pengene næste år.
Allerede nu er der dog kommet noget frem om indholdet i statens husholdningsbudget, finansloven for 2017, der vil rumme udgifter for omkring 650 milliarder kroner. Langt fra alle disse penge er i spil. Mange af milliarderne er nemlig allerede brugt på forhånd på alt fra folkepension (129,9 milliarder kroner) til økonomisk støtte til velfærd i kommunerne (200 milliarder kroner) - for blot at nævne to af de tunge poster.
Millioner til bedre børnepasning
Søndag fortalte børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby, at regeringen vil afsætte 580 millioner kroner over de næste fire år til at styrke dagtilbud for børn under fem år. Pengene skal blandt andet brydes nedbryde den negative sociale arv.
- Vi vil blandt andet fokusere på de børn, der kommer fra hjem, hvor der ikke er særlig mange bøger i reolerne, forklarer minister over for Jyllands-Posten.
Klippekort til ældre
Men også de ældre trænger til et løft, mener regeringen. 720 millioner kroner over de næste fire år skal derfor gå til en klippekort-ordning til ældre på plejehjem samt til køkkener eller andre aktiviteter på ældrecentrene, der styrker de ældres madoplevelse.
Klippene kan bruges på ekstra hjælp eller støtte til alt fra gåture til eksra rengøring - alt efter hvad den ældre selv ønsker.
- Initiativet er med til at give større selvbestemmelse i eget liv. At blive gammel er ikke ensbetydende med, at man ikke stadig har lyst til at gøre de ting, man har holdt af, siger Sophie Løhde til Ritzau.
Udvidelse af E45
500 millioner kroner skal sætte en stopper for den massive trafik og kødannelser på en af Jyllands største trafikale flaskehalse - E45-motorvejen mellem Skanderborg og Aarhus.
Det foreslår transportminister Hans Christian Schmidt (V). Pengene skal gå til at udvide den tosporede motorvej til tre spor i hver retning over de kommende tre til fire år. Det ekstra spor kan anlægges i den nuværende midterrabat. Staten slipper dermed for at købe og/eller ekspropriere nye arealer.
Straffene for grov gruppevold skal hæves
90 millioner kroner skal bruges frem mod 2020 på en såkaldt strafskærpelsespulje, foreslår justitsminister Søren Pind (V).
Ministeren vil sikre, at domstolene i højere grad udnytter strafferammen, når de dømmer i sager om grov vold begået af flere personer.
Derfor skal en del af de 90 millioner kroner gå til fængslerne, som kommer til at huse flere personer i længere tid.
Bedre behandling af kræftramte og ingen unge rygere i 2030
2,2 milliarder kroner skal bruges over de kommende fire år på en ny kræftplan, foreslår sundheds- og ældreminister Sophie Løhde.
Pengene skal blandt andet gå til nye skannere og strålekanoner, ligesom hver enkelt patient tildeles en læge, som bliver ansvarlig for vedkommendes behandlingsforløb.
Desuden har regeringen et mål om, at børn og unge er røgfri i 2030 - blandt andet hjulpet på vej af rygeforbud i skoler og på ungdomsuddannelserne.
Boost til udenrigstjenesten
Efter mange års nedskæringer på Udenrigsministeriets budgetter skal den danske udenrigstjeneste have et løft i millionklassen.
Det oplyser udenrigsminister Kristian Jensen (V) til Jyllands-Posten mandag. I finansloven vil regeringen derfor afsætte 35 millioner kr. ekstra næste år stigende til 70 millioner kr. årligt fra 2018 til en generel styrkelse af diplomatiet og Danmarks indsats rundt i verden. Ministerens boost til udenrigstjenesten kommer efter 16 års uafbrudte nedskæringer på Danmarks diplomati.
Styrkelse af sikkerheden
På Venstres sommergruppemøde 12. august lancerede Lars Løkke Rasmusssen en plan om at styrke forsvaret, politiet og efterretningstjenesterne.
Han satte ikke tal på, men sagde, at der er tale om "et milliardbeløb" - og at regeringen senere på måneden ville fremlægge en plan.
Beskedent råderum
Om regeringen ender med at få sine krav gennemført afhænger helt af de politiske forhandlinger, som Folketingets partier snart skal i gang med. Her vil de andre borgerlige partier også møde op med en stribe krav.
Og pengene er knappe. Det såkaldte finanspolitiske råderum - altså de ekstra penge, der er til rådighed til nye initiativer - er frem mod 2020 ganske beskedent.
Ifølge Claus Hjort Frederiksens egne tal er der blot 10 milliarder kroner i råderum, hvis statsbudgettet skal hænge sammen om fire år.