Politik

Mette Frederiksen i TV 2-magasin: Politikere skal være mere ærlige

Mette Frederiksen Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark

Fejl er en uundgåelig del af livet som politiker, mener Mette Frederiksen.

- Der vil blive begået fejl, når politikerne til efteråret skal få de afgørende forhandlinger om Danmarks fremtid til at falde på plads.

Det siger Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen her til aften i magasinet Lippert – et Walk and talkshow på TV 2 NEWS.

Fejl er nemlig en uundgåelig del af livet som politiker, når man beskæftiger sig med komplicerede emner.

- Når vi sidder på Christiansborg og har så mange brikker i spil, og træffer så store beslutninger, så er det næsten umuligt, at vi ikke noget sted kommer til at ramme forkert. Så skal vi da også være de første til at sige – okay – der var noget, der ikke virkede ordentligt,  siger Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen efterlyser, at de danske politikere er villige til at være mere ærlige.

- Måske vil det i virkeligheden klæde os, og måske ville det klæde den politiske diskussion, hvis der kom lidt mere oprigtighed og ærlighed ind i diskussionen. Fordi hvis jeg laver en reform, da vi sidder i regering, som ikke virker efter hensigten, så skal jeg da være den første til at erkende det, og også forsøge at lave den om. Ligesom, at hvis man laver noget, der rammer nogle mennesker, så må man jo stå ved det, afslutter socialdemokraternes formand.