Politik

Frivillig alkolås til spritbilister er en fiasko: Nu bliver loven lavet om

Politikerne erkender, at alkolås-ordning ikke har virket efter hensigten. Nu ændres loven, så dømte spritbilister kan beholde kørekortet.

Siden april 2015 har dømte spritbilister haft mulighed for at komme hurtigere tilbage bag rattet, hvis de frivilligt vælger at installere en alkolås i deres bil.

Men ordningen har været en kæmpe fiasko.

For hvor Rigspolitiet havde skønnet, at 500-1000 spritbilister årligt ville benytte sig af tilbuddet, er virkeligheden efter mere end et år, at kun omkring 25 personer har valgt at få installeret en alkolås. Det oplyser Transport- og Byggeministeriet til TV 2.

Derfor skal ordningen nu laves om. Det er Folketingets partier blevet enige om, og en ny ordning fremsættes efter planen som lovforslag senere på efteråret.

- 25 personer er et lavt tal, som viser, at ordningen ikke har været en succes, og det tager vi konsekvensen af med denne politiske aftale, siger transportminister Hans Christian Schmidt (V).

Eksperter advarede mod manglende effekt

Politikerne var ellers advaret, da både Rådet for Sikker Trafik og andre eksperter og fagfolk på forhånd havde påpeget, at effekten af ordningen ville være begrænset.

Den nuværende ordning er skruet sådan sammen, at bilister, der tages med en promille på mellem 1,2 og 2, og som derved normalt ville miste kørekortet i tre år, nu kan være tilbage på vejene efter bare to år, hvis de siger ja til en alkolås.

FAKTA: Alkolås-ordningen

Promille på 1,2 til 2 

  • Uden alkolås: 3 års frakendelse
  • Med alkolås (i dag): 2 års frakendelse + 2 års alkolås
  • Med alkolås (ny ordning): Ingen frakendelse og 3 års alkolås

Promille over 2,0 (ændres ikke)

  • Uden alkolås: Tre års frakendelse og herefter 2 år uden generhvervelse
  • Med alkolås: Tre års frakendelse og herefter 2 års alkolås

Men regningen på mindst 20.000 kroner hænger bilisten selv på, og dertil er gevinsten simpelthen alt for lille, lød kritikken.

- Vi har aldrig været i tvivl om, at den ordning, man lavede i Danmark, ikke ville have nogen effekt. Så vi er rigtig glade for, at der nu er politisk mod og mandshjerte til at gribe stafetten og få lavet en bedre ordning, siger Mogens Kjærgaard Møller, der er direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Spritbilister kan beholde kørekortet

Med den nye ordning kan spritbilister, der havde en promille på mellem 1,2 og 2, helt undgå at miste kørekortet, hvis de installerer en alkolås.

- Den nuværende ordning demotiverer folk så meget, at de bare fortsætter med at køre spritkørsel. Nu får vi en ordning, som vi ved fra udlandet har rigtig god effekt, og det er jeg sikker på, vi også vil se herhjemme, siger Mogens Kjærgaard Møller.

Inspirationen er hentet i Sverige, hvor man siden 1999 har haft en obligatorisk alkolåsordning, og i samme periode er andelen af spritbilister, der får en ny dom for spritkørsel, faldet fra 60 til 10 procent.

Hensigten med at ændre ordningen er blandt andet, at en spritdom ikke også skal koste folk jobbet, hvis de er afhængige af at kunne køre bil. 

- Med den nye ordning giver vi folk mulighed for at vælge alkolåsen som et alternativ til en ubetinget frakendelse af kørekortet. Og det hjælper forhåbentlig på bilisternes motivation til at vælge denne ordning, siger Hans Christian Schmidt.

Reglerne forbliver dog de samme for spritbilister med en promille på over 2. De skal fortsat undvære kørekortet i mindst tre år.

- Man har lov at blive klogere

Men med udsigt til at ændre loven efter kun lidt over et år, erkender politikerne på Christiansborg altså, at de tog fejl, da de lavede den nuværende ordning og ikke lyttede til fagfolkene.

- Der er altid nogle kloge kritikere og nogen, der synes, man kan gøre det anderledes, når vi laver en ny lov. Her har vi lavet en evaluering, hvor vi har fundet ud af, at kritikerne måske havde ret den her gang, og derfor ændrer vi også på det. Man har altid lov til at blive klogere, siger Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen.

Det er meningen, at den nye ordning skal evalueres efter to år, og at det i den forbindelse skal vurderes, om ordningen er blevet anvendt efter hensigten.