Alternativet afviser kæmpe-hul: Koster ikke velstand, hvis alle arbejder mindre
Politiske modstandere kalder Alternativets forslag for virkelighedsfjernt og asocialt. Men kritik og beregninger preller af på Alternativet.
Et hul i statskassen på 130 milliarder - svarende til omkring en femtedel af udgifterne til den offentlige sektor.
Det vil ifølge Finansministeriets beregninger være konsekvensen, hvis Alternativets forslag om at sænke den normale arbejdsuge fra 37 til 30 timer over de næste ti år bliver til virkelighed. Det skriver Politiken torsdag.
Men det preller af på Alternativets finansordfører, Josephine Fock, som slet ikke anerkender Finansministeriets beregning.
- I de her beregninger er der for eksempel slet ikke taget højde for den produktivitetsstigning, vi ved, der også er, hvis man nedsætter arbejdstiden. Som det er sket fra 1960 og til nu, har der været en produktivitetsstigning i samme periode, hvor man altså har nedsat arbejdstiden. En produktivitetsstigning på 282 procent, siger Josephine Fock og fortsætter:
- Der er også effekter, som at folk får tidligere fri, og at vi så skal bruge færre penge på daginstitutioner. Den her beregning er enormt ensidig. Og nej, derfor anerkender jeg faktisk ikke præmissen for beregningen.
Men er vi enige om at det her kommer til at koste nogle penge? Det er vel ikke gratis, hvis vi alle sammen arbejder mindre? Hvor skal de penge findes?
- I virkeligheden vil jeg sige, at jeg ikke har set dokumentation for, at det ikke er gratis. Måden man finansierer det her på i overenskomstsystemet er i virkeligheden, at man siger, at der er produktivitetsstigninger – noget af den stigning bruger vi til at købe folk ned i tid, så de bevarer deres realløn. Som det har været hidtil, har det ikke kostet samfundet noget. Og det er derfor, jeg siger, at jeg ikke anerkender Finansministeriets beregninger, for de har overhovedet ikke taget højde for de dynamiske effekter, for eksempel også det, at vi får færre stressrelaterede sygdomme.
Asocialt, virkelighedsfjernt
Alternativets forslag om en 30-timers arbejdsuge er ikke ny. Sidste år beregnede Tænketanken Kraka, at forslaget kunne koste statskassen hele 270 milliarder – svarende til hvad vi i dag bruger på sundhedssektoren, forsvaret og undervisningssektoren tilsammen.
Blandt de øvrige partier på Christiansborg er der ikke meget opbakning til Alternativets idé.
Jakob Ellemann, Venstres politiske ordfører, mener at det er på tide, at Alternativet melder sig ind i "virkelighedens verden":
Liberal Alliances leder Anders Samuelsen skriver:
Socialdemokraternes gruppesekretær og tidligere minister Christine Antorini mener, at Alternativets forslag er ’hamrende asocialt’.
Vi arbejder meget mindre end tidligere
Gennem de seneste mere end 100 år er arbejdstiden i Danmark faldet markant.
I 1900 var den ugentlige arbejdstid ifølge overenskomsterne i jernindustrien på 60 timer. I 1915 blev den nedsat til 56 timer – svarende til en arbejdsdag på otte timer syv dage om ugen. FAOS under Københavns Universitet har lavet et samlet overblik over overenskomstændringer i arbejdstiden gennem tiden.
Arbejdstiden blev sidst ændret i 1990, så den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid nu er 37 timer.
Nanna Højlund, der er næstformand i LO - hovedorganisation for 18 fagforbund med i alt en million medlemmer - svarer torsdag formiddag på Twitter ikke klart på, om fagbevægelsen har et mål om at få nedbragt arbejdstiden yderligere i forbindelse med fremtidige overenskomstforhandlinger: