Politik

Her er de tre internationale aftaler, som DF vil have Danmark ud af

Hvad betyder de internationale konventioner egentlig? Og hvorfor er de i stigende grad under angreb fra politikerne? Vi giver her et overblik.

Dansk Folkeparti vil have et opgør med internationale konventioner.

Sådan lyder det onsdag fra partiformand Kristian Thulesen Dahl, som gør kravet til en del af de afgørende forhandlinger om Danmarks økonomi frem mod 2025.

Det er imidlertid langt fra første gang, at Dansk Folkeparti og andre partier har langet ud efter ’internationale konventioner’ de senere år.

Men hvad betyder ’internationale konventioner’ egentlig? Og hvorfor er de i stigende grad under angreb fra politikerne? Her er et overblik:

Når Kristian Thulesen Dahl onsdag kalder på et opgør med internationale konventioner, refererer han til tre internationale aftaler, som Danmark har tilsluttet sig: FN’s Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonventionen og FN’s Statsløsekonvention.

Lad os tage dem én ad gangen.

FN’s Flygtningekonvention

Flygtningekonventionen blev udarbejdet af FN i kølvandet på Anden Verdenskrig. Danmark ratificerede – altså tilsluttede sig – konventionen 17. november 1952.

I konventionen defineres en flygtning som en person, der ”som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig udenfor det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til - eller på grund af sådan frygt, ikke ønsker - at søge dette lands beskyttelse.”

Formålet med Flygtningekonventionen er at sikre, at også folk på flugt garanteres en række fundamentale menneskerettigheder, som FN’s Generalforsamling enstemmigt vedtog i 1948 med den såkaldte Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Konventionen fastslår blandt andet, at lande har pligt til at tage imod mennesker på flugt og ikke sende dem tilbage til lande, hvor de kunne frygte forfølgelse.

Flygtningekonventionen danner i dag grundlag for den danske asyllovgivning.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventionen

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er fra 1950 og har til formål at beskytte borgere mod overgreb på menneskerettighederne og sikre grundlæggende frihedsrettigheder. Konventionen er gjort til en del af dansk ret.

Blandt de rettigheder, som Menneskerettighedskonventionen har til hensigt at beskytte er ”ret til livet, forbud mod tortur mv., forbud mod slaveri og tvangsarbejde, ret til frihed og sikkerhed, ret til retfærdig rettergang, ingen straf uden hjemmel, ret til respekt for privatliv og familieliv, ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, ret til at indgå ægteskab og adgang til effektive retsmidler.

Hvis man mener, at ens rettigheder er blevet overtrådt af en stat, kan man indbringe sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

FN’s Statsløsekonvention

Danmark tiltrådte konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed i 1977. Konventionen giver personer, der er født og opvokset i et land, ret til statsborgerskab i det pågældende land, såfremt disse personer ikke er dømt for alvorlig kriminalitet.

DF: Forhindrer en selvstændig udlændingepolitik

Tilsammen forhindrer de tre ovenstående konventioner - ifølge kritikerne - Danmark i at føre en tilstrækkelig stram politik på udlændingeområdet.

- Vi skal frigøre os fra de bindinger, der forhindrer en selvstændig udlændingepolitik, som Kristian Thulesen Dahl formulerer det overfor Jyllands-Posten.

Dansk Folkeparti fremhæver overfor Jyllands-Posten selv tre konkrete sager, som de mener illustrerer problemerne med de tre konventioner:

  • Tidligere på året slog Højesteret fast, at Danmark ikke kunne udvise Gimi Levakovic, der står bag en lang række lovovertrædelser, til Kroatien. En sådan udvisning ville nemlig være et brud på Levakovics ret til familieliv, der er en del af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
  • Det kom i foråret frem, at en syrisk flygtning i Esbjerg har fået familiesammenført 17 af sine 20 børn til Danmark. Retten til familiens enhed fremhæves af både Flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskeretskonvention.
  • En udlænding, som Politiets Efterretningstjeneste vurderede kunne være til fare for landets sikkerhed, blev for et par år tilbage tildelt statsborgerskab, fordi man ifølge FN’s Statsløsekonvention kun kan nægte statsløse statsborgerskab, hvis de er dømt for en forbrydelse mod landets sikkerhed - ikke alene på grund af en vurdering.

Vi skal frigøre os fra de bindinger, der forhindrer en selvstændig udlændingepolitik

Kristian Thulesen Dahl, DF-formand

Mange politikere ser problemer med konventionerne

Kristian Thulesen Dahl ønsker i første omgang, at Danmark skal ”tage forbehold” for de områder i konventionerne, som ”vi ikke bryder os om”.

- Hvis de andre siger OK, er vi stadig med. Hvis de afviser det, træder vi ud (af konventionerne, red.), siger DF-formanden til Jyllands-Posten.

Der er ikke andre af Folketingets partier, som har meldt sig klar til direkte at udtræde af de internationale konventioner. Men en række partier har de seneste år fremhævet, at de finder dele af konventionerne problematiske.

- Konventionen beskytter en, som ikke skal beskyttes - og beskytter ikke alle os andre, har det eksempelvis lydt fra S-formand Mette Frederiksen om Statsløsekonventionen. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har åbnet for, at det internationale samfund kan blive nødt til at ”justere spillereglerne”, fordi konventionen ikke længere er tilpasset en moderne globaliseret verden.

K-formand Søren Pape Poulsen har efterlyst, at regeringen sætter sig i spidsen for at samle en koalition af lande, der skal arbejde for fundamentale ændringer af flygtningekonventionen.

Og Liberal Alliance har slået til lyd for, at Danmark skal suspendere sin deltagelse i FN's flygtningekonvention i to år.