Politik

Her er Trumps politik: Det er ikke kun en skør ide

Mandag aften fremlagde Trump sin økonomiske politik, og den fokuserer især på skattelettelser og jobskabelse.

- Disse reformer vil være den største skatterevolution siden Reagens skattereformer, der skabte mange års vækst og jobskabelse, lød det fra Trump, med henvisning til den nok mest populære republikanske præsident nogensinde.

Først og fremmest vil Trump sætte skatterne kraftigt ned. Virksomhedsskatten skal sættes ned fra 35 procent til blot 15 procent, mens en del af de amerikanske arbejdere helt skal slippe for at betale indkomstskat. Og det er ikke nødvendigvis kun en skør ide, siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.

- Al erfaring viser, at man godt kan lave nogle skattelettelser, der har positiv effekt og til dels finansierer sig selv. Og det kan man også i USA - især på selskabsskatten, der er meget høj. Men så mange skattelettelser der her er tale om kræver noget finansiering og forhøjelse andre steder. Ellers vil det føre til underskud på de offentlige finanser. På kort sigt vil det give et løft, men det vil altså komme til at koste på længere sigt, siger han.

Jobsene er altså også forsvundet til robotter og teknologien

Las Olsen

Så langt, så godt. Så fra en økonoms perspektiv er Trump altså ikke helt ude i hampen med forslaget om en lavere selskabsskat om end han måske skal tone ambitionerne lidt ned. Men som der er sædvane for politikere, bydes der gerne over i første udspil.

Mens Trump vil afregulere økonomien i det amerikanske samfund, skal reguleringen på handel med udlandet strammes op. Det er en del af planen om at beskytte USA og sætte de amerikanske arbejdere i centrum.

- Trump vil hive industrijob hjem til USA igen. Men man skal være opmærksom på, at manglen på industrijob ikke kun skyldes, at de er forsvundet til Mexico og Kina. Det handler også om produktiviteten har ændret sig – der skal for eksempel færre timer til at fremstille en bil. Jobsene er altså også forsvundet til robotter og teknologien, siger Las Olsen.

- USAs gæld kan godt være større end den er nu

Las Olsen

Og så vil det også koste de amerikanske forbrugere penge. Skal varerne produceres i USA, altså til en højere løn end i Kina og Mexico, bliver varerne også dyrere.

Holder Trump fast i sine planer om de meget store skattelettelser og hjemtagelse af jobs, der er mistet til udlandet, vil resultatet formentlig blive, at han efterlader en udfordring til den næste generation.

- USAs gæld kan godt være større end den er nu. Og underskuddet på de offentlige finanser i USA er nede på et niveau, der er håndterbart. Men der venter store udgifter i fremtiden, siger Las Olsen og fortsætter:

- USA har en pukkel foran sig af udgifter på sundhedsområdet og på pensioner, man ved kommer, som der ikke er sat penge af til i øjeblikket. Så selv hvis man ikke gør noget (som for eksempel skattelettelser, red.) får man et offentligt underskud, der skal håndteres. Og gør man det her, vil det kræve store indgreb hen ad vejen.

Der udover vil Trump lempe kraftigt på reguleringen på miljøområdet og se den øgede regulering af den finansielle sektor efter finanskrisen efter i sømmene. 

  • Alder

    68 år

    70 år

  • Hjemstavn

    Chicago

    New York

  • Religion

    Metodist

    Protestant

  • Gift med

    Bill Clinton, præsident i USA 1993 - 2001

    Melania Trump, smykke- og urdesigner. Tidligere model

  • Børn

    Chelsea

    Donald Jr., Ivanka, Eric, Tiffany, Barron

  • Politisk erfaring

    Førstedame i Arkansas (1979 - 1981, 1983 - 1992), Førstedame (1993 - 2001), Præsidentkandidat (2008), Senator (2001 - 2009), Udenrigsminister (2009 - 2013)

    Ingen

  • Politiske holdninger: Kvinders frie ret til abort

  • Politiske holdninger: Går ind for retten til ægteskab mellem homoseksuelle

  • Politiske holdninger: Miljøloven er for restriktiv

  • Politiske holdninger: Strengere straffe reducerer kriminalitet

  • Politiske holdninger: Fri ret til at bære våben

  • Politiske holdninger: Udvid ObamaCare

  • Politiske holdninger: Prioriter grøn energi

  • Politiske holdninger: Højere topskat

  • Politiske holdninger: Støtter en udvidelse af militæret