Ny partiformand snart klar til valg: – I værste fald kan det ende i en borgerkrig
Pernille Vermund er formand for Nye Borgerlige, som snart er opstillingsberettiget. Hun vil stoppe al asylbehandling og hjemsende flere udlændinge.
Smittebærer, rabiat, rebel, dødsensfarlig, fremmedfjendsk.
Det skorter ikke på de tillægsord, der er blevet brugt af offentlige debattører til at beskrive et af de nyeste skud på den landspolitiske stamme: Pernille Vermund, partiformand for Nye Borgerlige.
Den relativt nye partiformand undrer sig. Hvorfor skulle det være fremmedfjendsk at ønske en anden udlændingepolitik, spørger den 40-årige Pernille Vermund retorisk, da TV 2 møder hende til et længere interview.
- Men jeg klynker ikke. Så skulle jeg ikke være gået ind i politik. Men jeg savner nuancerne, siger partiformanden, som selv kalder sin politik for ’skarp’.
Partiet blev stiftet sidste efterår, og selvsikkerheden fejler ikke noget. Pernille Vermund peger på sig selv som statsministerkandidat og tror på, at partiet efter et valg bliver tungen på vægtskålen, som tvinger en fremtidig blå regering til at indføre et asylstop. Hun rasler med sablen, og føler sig 'fuldstændig overbevist om' at der kommer et asylstop, hvis Nye Borgerlige kommer i Folketinget.
Det er også partiets hovedformål: At få stoppet alle asylansøgere i overhovedet at søge asyl i Danmark. Dernæst at give herboende udlændinge to år til ’enten at finde et job eller planlægge rejsen hjem’.
- Den desperation, som er hos befolkningen lige nu, skal ikke nå så vidt, at der skabes splid i vores samfund. Nogen må tage politisk ansvar. Jeg synes, at det er uhyggeligt, at vi risikerer vores retsstat og demokrati, når folk tager sagen i egen hånd på grund af desperationen. Der må vi ikke nå til, siger Pernille Vermund med henvisning til nogle af de sager, hvor borgere har begået hærværk mod eksempelvis asylcentre og senest en indvandrers kiosk.
Én stor kritik af de kulturelle forandringer
Skylden skyder hun på handlingslammede politikere, der ikke tager tyren ved de horn, som Nye Borgerlige ser som problemet: Overstatslige aftaler, menneskeretskonventioner og især flygtningekonventionen.
- Når Søren Pind (justitsminister, red.) siger, at vi gerne vil løse problemet, men at konventionerne forhindrer os, så bliver folk desperate. Sådan er det jo. Men hvis vi først mister respekten for vores retssystem, så skaber det konflikt og uro - i værste tilfælde en borgerkrig. Når man ser på Frankrig, kan man godt være bekymret for, hvad det ender med, siger Pernille Vermund.
- Hvis jeg ikke havde engageret mig politisk, så ville jeg have været bekymret. Ikke for en borgerkrig i første omgang – der går noget tid – men for de konflikter, der er indledningen til borgerkrigslignende tilstande, siger Pernille Vermund.
Problemet, som partiformanden henviser til, er mangfoldigt. For partiets udlændingepolitik tager udgangspunkt i én stor bredside mod den kulturforandring, som følger med indvandringen.
- Vores frisind er noget af det vigtigste at bevare. Det er noget, som ligger i vores kultur, men som ikke ligger i alles kultur. Vi har et ansvar for at sikre, at dem der kommer hertil respekterer vores samfund og bidrager positivt. Kriminelle er der ingen grund til at beholde – eller overhovedet byde velkommen, siger Pernille Vermund.
Partiet ønsker, at det slet ikke skal være muligt at søge asyl i landet. Derimod skal vi tage imod nogle få hundrede personer, som vi selv udvælger - de såkaldte kvoteflygtninge. Samtidig skal det være sværere at få ophold i landet, og endnu sværere at få statsborgerskab.
- Med den forkerte befolkning kan demokratiet blive afskaffet. Så jeg vil sikre, at vi kun får demokratisk sindede borgere. Du må gerne være udemokratisk og opholde dig lovligt i landet – men stemmeretten og statsborgerskabet skal gives til langt færre.
- Øg kravene og lad os selv bestemme
Kravene for at blive statsborger skal være større, og så mener partiformanden, at politikere skal vurdere hver enkelt af de resterende ansøgere og bestemme om de kan få statsborgerskab.
- Vi skal ikke være tolerante over for det intolerante. Vi skal ikke være så barmhjertige, at vi også kan leve med, at folk slår os ihjel eller kommer hertil for at afskaffe demokratiet. Det er den største udfordring med islam og med dem – ikke alle – der kommer hertil og ikke passer ind, lyder det fra partiformanden.
Det skal også være sværere at komme hertil for at arbejde, mener Nye Borgerlige: Kravene skal sættes i vejret og du må kun komme over landets grænser, såfremt du kan forsørge dig selv. Pernille Vermund forklarer, at de øgede krav til opholdstilladelsen, vil 'dæmme op for dem der i dag bliver familiesammenført'.
Samtidig ønsker partiet at folk fra Irak, Afghanistan, Libanon og Somalia skal mødes med yderlige skærpede krav – her skal de have et job på hånden, som giver bedre løn, end hvis de kom fra et andet land.
- Det er de fire lande, der er allerværst. Erfaringerne viser, at især andengenerationen af den her gruppe mennesker, har svært ved at indordne sig.
Det lyder voldsomt generaliserende for den afghaner, som kunne komme hertil, kunne forsørge sig selv og gerne vil integrere sig?
- Ja, og det vil det også være i en periode. Men om måske 10 år, vil man have sorteret de dårlige fra, og så vil statistikken have ændret sig. Så kan de være velkomne, siger Pernille Vermund.
- Vi kan ikke være tjent med, at folk ligger i gummibåde henover Middelhavet, hvor de drukner. Menneskesmuglere lever af det her. Folk skal ikke udsættes for den fare ved at blive lokket med et liv i sus og dus i Vesten, mener Pernille Vermund.
- Konventioner er ligeså udemokratiske som sharia
Meget af partiets udlændingepolitik er i konflikt med gældende internationale konventioner. Det ved Pernille Vermund godt, og hun mener, at løsningen ligger ligefor:
- Et opgør med flygtningekonvention er fuldstændig afgørende for at få Danmark på rette kurs igen.
Hun kalder konventionen lige så udemokratisk som sharia-lovgivning. Sharia-lovgivning blev nedfældet for 1300 år siden, og på samme måde er konventionerne også et ekko fra en anden tid, forklarer hun. Den stammer fra 1951, og er ifølge Nye Borgerlige ikke gearet til de flygtningestrømme, Europa i øjeblikket oplever fra mellemøstlige og nordafrikanske lande.
- Vores udlændingepolitik er baseret på, at vi har en totalt fri nationalstat. Vi skal ud af EU og have et opgør med konventionerne. Vi er med i konventionerne for at holde andre lande op på det. Jeg har stor tiltro til, at Danmark ikke vil blive et sted, hvor vi indfører dødsstraf eller tortur - vi skal ud af konventionerne for at sikre fred og fordragelighed, siger Pernille Vermund.
Alle borgerlige partier har meldt sig klar til at se på, om Danmark skal være medlem af konventionerne i den form de har i dag. Selvom de fleste peger på, at en ændring skal ske i fælles europæisk gensidighed, så er Pernille Vermund fortrøstningsfuld i forhold til at få lavet om på konventionerne, som oprindeligt blev aftalt for at sikre til dels almene menneskerettigheder og beskyttelse mod krig, tortur og forfølgelse.
- Løsningen findes ikke i EU. De har haft ansvaret, men svigter det. Når man har afgivet ansvaret til nogle, som svigter det, så må hvert land tage ansvaret tilbage og selv finde løsninger, mener Pernille Vermund.
Et totalt sammenbrud af internationale aftaler, der bliver afløst af nationale staters egne love og regler, frygter hun ikke. Hun mener, at man landene imellem vil finde inspiration – og en situation, hvor hundredetusindvis af mennesker, står ved porten til Europa, skal heller ikke frygtes.
- Det er fordi, man tænker, at de skal hertil. De har ikke noget at gøre her. Der er masser af andre steder at tage hen, og vi ved, at mange ikke er rigtige flygtninge. Vi skal ikke tage imod nogle – heller ikke krigsflygtninge, mener Pernille Vermund.
Hun frygter derfor ikke for folks desperation ved de ydre grænser, for de ’er i forvejen desperate’. Uanset om Vesten deltager i krige eller ej, så mener partiformanden, at de millioner af mennesker som lever i krig og ufred, bliver ved med at bekrige hinanden.
- Den krig og ufred kan vi ikke tage ansvar for. Vi kan kun tage ansvar for den danske befolkning. Vi er ikke forpligtet til at tage ansvar for, hvad der foregår i andre lande, siger hun.
- Vi kan se, at flere af dem, som flygter fra krig og ødelæggelse, tager deres interne stridigheder med sig til vores del af verden. Det skal vi forhindre. De må retur og selv finde løsninger i deres lande. Vi kan ikke adoptere krig og ufred. Det skal vi ikke. Det må vi ikke. Det kan vi ikke tillade, siger Pernille Vermund.
Hun afviser samtidig, at Nye Borgerliges politik vil medføre splid i vores eget samfund.
- Nogle bliver marginaliseret i dag, fordi man ikke tager fat i ballademagerne. Så de 60 til 70 procent, som kan leve i god ro og orden bliver marginaliseret fordi de sidste får lov til at fylde så meget. Hvis vi var konsekvente, og sendte kriminelle ud af landet, ville de sidste kunne leve her i fred og fordragelighed. Der er mange, der bidrager til vores fællesskab og er gode danskere. Dem svigter vi, hvis vi ikke sorterer de brodne kar fra, siger Pernille Vermund.
Tidligere konservativ, nu partileder
Pernille Vermund holder lige nu ferie i lystbådehavnen i Aarhus. Men som partiformand for et nystiftet parti er der god ræson i at lægge blåt hav og ferie på hylden i en stund, for at tale med pressen. For der er stadig mange, som ikke ved hvad Nye Borgerlige er for en størrelse, forklarer hun.
- Hvis vi skal brage ind i Folketinget, er den største udfordring tid. Desværre er udviklingen sådan, at der bliver større behov for nogle, som vil stoppe udviklingen, siger Pernille Vermund.
Hun er klar over, at hendes politik er markant, men hun føler sig nødsaget til at tage kampen op. Også selvom det koster både lønindtægter og tid.
Pernille Vermund er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole, og har sideløbende med sit politiske projekt sin egen tegnestue. Hun er typen, der kører en ældre mørkegrøn Jaguar Sovereign og bor i et charmerende stråtækt landhus i Snekkersten i Nordsjælland. Hun løber, vinterbader og dyrker fitness.
Kaldet ind i politik kom, da hun stillede op for De Konservative. Hun har siddet i byrådet for partiet og var opstillet som folketingskandidat for samme ved seneste valg. Hun kom dog ikke ind, og så sig nødsaget til at danne et parti, som hun selv ville sætte kryds ved – for De Konservative er ifølge Pernille Vermund alt for splittet og på forkert vej i forhold til at føre nationalkonservativ politik.
- Det offentlige blander sig i for meget
Vi bliver afbrudt i interviewet, der foregår på en havnecafé i Aarhus, hvor Pernille Vermund ellers ferierede. En is-leverandør med sækkevognen fyldt, kommer forbi caféens hjørne, hvor Vermund har forklaret, at det ikke kun er udlændingepolitikken, som optager Nye Borgerlige. Partiet slår sig også op på en meget liberal økonomisk kurs.
Is-leverandøren genkender Pernille Vermund. Han har lige skrevet under på, at partiet må stille op til valget, og er tydeligvis en smule benovet over at se partiformanden på den café, hvortil han leverer is i løbet af sin arbejdsdag.
- Vi knokler, og så sidder der en hel stribe derude, der sidder og drikker kaffe. Det kan bringe mit pis i kog, siger is-leverandøren til Pernille Vermund.
- Det, der bringer dit pis i kog, er vel ikke, at de drikker kaffe? Det er vel, at de ikke selv betaler for det?
- De laver jo ikke en skid.
- Det er det, jeg mener, siger Pernille Vermund med et smil.
- Vi andre skal knokle røven ud af bukserne for at holde deres røve oppe. Nu har jeg lige fået salgstallene. Jeg har solgt is for fem millioner kroner. Men punktafgiften og is-afgiften. Det er næsten en million kroner. Så kommer momsen oveni. For fanden det er dyrt, beklager is-leverandøren sig.
Pernille Vermund stemmer i - afgifterne holder væksthjulene bremset, og gør det svært for erhvervsdrivende at holde sig oven vande. Skatten og afgifterne skal ned, hvis det står til Pernille Vermund.
Selv kalder Nye Borgerlige deres politik for en blanding af DF’s udlændingepolitik og LA’s økonomiske politik.
- Alt er ikke det samme. Men det er for, at folk lettere kan forstå hvorhenne vi står. Vi ønsker jo en meget mindre offentlig sektor, siger Pernille Vermund.
Nogle er de mest markante ønsker på området er blandt andet, at al integration skal væk fra den offentlige ydelsesliste. Som i alt.
- Dem, der kommer hertil fra alle andre lande end mellemøstlige og nordafrikanske, er generelt gode til at integrere sig. Men dem, som kommer fra de her lande, er pakket ind i sagsbehandleromsorg som handler mere om deres rettigheder i stedet for pligter. Den gruppe mennesker skal aktivt integrere sig, mener Pernille Vermund.
Dermed skal det være slut med sprogskoler, indvandrerklubber og andre offentlige tilbud, som kan hjælpe folk i gang med en ny tilværelse i et fremmed land.
- Integration er en privat sag, siger Pernille Vermund.
Skal man have børn, hvis man ikke har råd?
Det offentlige påtager sig generelt for mange pligter. Så offentlige projekter som eksempelvis lektiecaféer skal skrottes – kun kernevelfærdsområder som sundhed, uddannelse og politi skal have en offentlig pengekasse bag sig, mener Nye Borgerlige.
- Skal man have børn, hvis man ikke har råd? Nej. Lad os nu fjerne den massive omfordeling og så sænke skattetrykket tilsvarende, så vi får lov til at beholde vores egne penge, siger Pernille Vermund.
Bureaukratiet får også kritiske røster med på vejen – det skal der gøres op med. Meget mindre administration er mantraet. Det gælder også for et andet markant politikområde: Nemlig, at kommunerne må klare sig selv.
I dag bliver der omfordelt milliarder af kroner i landets kommuner for at mindske kommunekassernes ulighed.
- Jeg vil ikke være bekymret for uligheden, hvis man samtidig decentraliserer det offentlige, så kommunerne får mere selvbestemmelse, siger Pernille Vermund.
Hun medgiver, at fattigere kommuner vil få sværere ved at klare sig.
- I dag er omfordelingen så omfattende, at vi har hele byer, hvor folk lever af offentlige ydelser, og så er det folk i storbyen, der arbejder og betaler til en anden kommune. Når kommunerne får sværere ved at klare sig, vil priserne omvendt falde. Så vil en nystiftet familie måske kunne arbejde i en storby, men bo i et billigere område, siger Pernille Vermund.
Indsatsen skal nemlig ske samtidig med, at registrerings- og benzinafgiften skal sættes drastisk ned, og på den måde mener partiet, at markedet nok skal få de fattigere kommuner på ret kurs igen - for 'så stort er Danmark altså heller ikke'.
Hellere rød blok end manglende løsninger
Pernille Vermund er stålfast i sin tro på, at Nye Borgerlige kan gøre en forskel efter næste folketingsvalg – især hvis udfaldet bliver et blåt flertal.
- Hvis vi kommer i Folketinget, så er jeg sikker på at vi får et asylstop og et opgør med flygtningekonventionen. Man kan ikke blive statsminister, hvis man har et flertal imod sig, og der vil altid være nogle, som sidder på de afgørende mandater, siger Pernille Vermund.
Hun forklarer, at ønsket om et asylstop er et ’fuldstændigt ufravigeligt krav’, hvis man vil have Nye Borgerliges mandater i ryggen og dermed potentielt sikre sig flertal. Hvis Venstre ikke vil gå med til det, vil Pernille Vermund hellere pege på en anden statsminister.
- Det er umuligt at sige hvordan situationen er efter et valg. Men selv med et valg om tre år, har verdenssituationen nok ikke ændret sig væsentligt, og vi skal have løst de her udfordringer, siger Pernille Vermund.
Summa summarum vil et blåt flertal med afgørende mandater til Nye Borgerlige altså betyde enten asylstop eller en regeringsdannelse henover midten i dansk politik. Spurgt ind til hvor stejlt Pernille Vermund vil stå på kravet efter et valg, er hun meget direkte:
- Hvis jeg gjorde andet, så skulle det være fordi jeg fik en hjerneblødning. Hvorfor skulle jeg det? Så vil folk være i deres fulde ret til at give mig et los bagi. Det giver ingen mening for mig. Det skal jo løses, siger Pernille Vermund.
Hun mener også, at et blåt flertal udenom Venstre kunne enes om en statsministerpost til en anden end Venstre-formanden, og erklærer sig fuldstændig klar til at påtage sig regeringsansvar.
- Man kan sagtens forestille sig en regering uden Venstre. De står i vejen for at løse de udfordringer, som vi står overfor. Det er et knæfald for de internationale forpligtelser, som står i vejen for at løse udfordringerne. Det er uansvarligt. Jeg kan ikke have respekt for, at man holder konventioner og internationale aftaler hellige og ufravigelige. Det er ikke demokratisk, siger Pernille Vermund.
Hun peger selv på sig selv som statsminister efter valget – men det sker alene, fordi hun ikke kender til den parlamentariske situation efter valget, hvorfor hun ikke vil pege på nogen specifikt.