Chikanen af politibetjente er uhørt

16x9
Politibetjente på Christiania. Foto: Scanpix

Samfundet skal ikke ligge under for autonome tosser, der tror, at de kan gøre som de vil gennem trusler og chikane af politiet.

En hjemmeside, der systematisk går efter at indsamle information om politibetjente, der har eller har haft relation til Christiania og den kriminalitet, der sker i pågældende område, har i de seneste dage fået meget omtale.

Hvor er det i grunden helt grotesk, at nogen på denne måde forsøger at gå personligt efter de politibetjente, der blot passer deres arbejde. Det er helt uhørt. De personer, der forsøger at genere vores dygtige politifolk, bør skamme sig.

Politiet udfører ikke politiarbejdet for sjov. Det gør politiet, fordi vi som lovgivere på Christiansborg har pålagt dem at udføre deres arbejde, fordi vi demokratisk vedtager love og regler, der naturligvis skal overholdes – og det i hele landet. Politiet skal derfor bestræbe sig på at opretholde ro og orden i den forbindelse, så Danmark kan være et trygt land.

Afgørende for at landet hænger sammen

Det arbejde, politiets medarbejdere dygtigt udfører, er derfor helt, helt afgørende for, at vores land hænger sammen og kan fungere.

Til politiet skal lyde opbakning til at løse de opgaver. Vi skal som samfund aldrig ikke acceptere, at nogen vil forsøge at gå efter enkelte betjente, forfølge dem i arbejdstiden eller fritiden. For betjentene arbejder på at udføre de opgaver, som er i fællesskabets interesse. For at alle regler og love overholdes.

Det er der åbenbart nogen, der ikke kan forstå. Til det er blot at sige, at jeg håber, de ansvarlige for siden findes, dømmes og straffes hårdt.

Man skal aldrig kunne slippe afsted med at chikanere sig til at få ret.

Peter Kofod Poulsen (DF), retsordfører

Det danske samfund skal ikke ligge under for autonome tosser, der tror, at de kan gøre hvad de måtte lyste og igennem trusler og chikanere kan få politiet til at kigge den anden vej. For det går slet ikke.

Jeg er i de sidste par dage blevet spurgt om, hvorfor man ikke bare kan gå i dialog med folk, der måtte være utilfredse med bestemte love og regler, og måtte bruge det som undskyldning for at lægge billeder af betjente med personlige oplysninger til offentligt skue.

Til det er svaret meget klart: man skal og kan ikke gå i dialog med folk om hvorvidt de skal overholde loven eller ej. Alle skal overholde reglerne. Sådan må det være. Men man skal aldrig kunne slippe afsted med at chikanere sig til at få ret.