Parnassets arrogance er skyld i højrepopulismen

16x9

BLOG: Højrepopulismen trives over hele EU, og det bunder i arrogancen hos parnasset.

Fredag middag hørte jeg Steffen Kretz udtale i DR2 Nyhedernes ekstraudsendelse, at arbejderklassen har gjort oprør og stemt Storbritannien ud af EU, hvorimod ”alle der er noget” advarede imod det. Jeg er sikker på, at han ikke bevidst forsøgte at sige, at alle de mange briter, lønmodtagere, både konservative og venstreorienterede, dermed ikke ”er noget”. Men det kom han til. Og det er symptomatisk for den måde, som medieverdenens kommentatorer og det samlede politiske parnas har reageret på Brexit. Så længe det fortsætter, vil højrepopulismen kun blive stærkere.

Eksemplerne på, hvordan kommentatorer, såkaldte eksperter, journalister og politikere får stemplet alle, der er kritiske over for EU som decideret dumme og uintelligente, er mange.

Da danskerne i vinters stemte om afskaffelse af retsforbeholdet og afviste at overføre endnu mere selvbestemmelse til EU, udråbte Malene Wind fra Københavns Universitet alle danskere, der ville stemme nej, og alle politikere der talte for det, til pinagtige fedtspillere. Da hun i fredags sad i DR2-studiet og kommenterede Brexit, sagde hun gentage gange, at dem der stemte for ”leave” stemte med hjertet, hvorimod dem, der ville have Storbritannien til at blive i EU, stemte med hjernen. Og hun er kun én af mange.

Også de danske politikere taler om, hvordan de ikke har været gode nok til at kommunikere eller ”fortælle historien om Europa”, som Sofie Carsten Nielsen udtrykte det. Men det er forkert. Ikke at tage substansen af kritikken alvorligt, at tro, at vælgerne bare ikke har fattet en bjælde, er tværtimod udtryk for arrogance, bedrevidenhed over for de mennesker, der ikke har en fancy uddannelse eller en tyk tegnedreng, men som i allerhøjeste grad oplever konsekvenserne af EU-systemet. Og det er min påstand, at netop denne arrogance, netop denne mangel på forståelse og den deraf følgende manglende kursændring, skaber grobunden for den højrepopulisme, der vinder frem i hele Europa.

EU-systemet skaber fremmedfrygt

EU-systemet skaber perfekte vækstmuligheder for fremmedfrygt og højrepopulisme. Kombinationen af arbejdskraftens frie bevægelighed, Østudvidelsen og aktivistiske domme om arbejdsmarkedet og sociale ydelser, der skaber løntryk og en økonomisk skrutvinge, der tvinger lande til at gennemføre enorme nedskæringer, er en giftig cocktail. En cocktail der rammer hårdt i samfundets nederste lag og spiller folk ud mod hinanden. Og det er lige præcis, hvad det yderste nationalistiske højre har brug for.

Selvfølgelig siger befolkningerne fra over for mere og mere centralisering og en udvikling, der rammer dem, der er nederst. Det er ikke uintelligent. Det er ikke fordi, de ikke har forstået, hvad de stemmer om, eller fordi de stemmer med hjertet. Det er fordi, de har set virkeligheden. Samtidig trives højrepopulismen over hele EU netop ved at udnytte splittelsen. Det er kendsgerninger, og derfor er der akut brug for et opgør med det EU, som undergraver arbejdsmarkedet og truer hele vores samfundsmodel med løntrykkeri og social dumping.

Vi står på samme side som lønmodtagere i oprør mod eliten

Enhedslisten arbejder sammen med partier og bevægelser over hele Europa, som ønsker et europæisk samarbejde, der bygger på demokrati og sociale og faglige rettigheder. Et skridt i den kamp kan være krav om udmeldelse. Det er ikke lig med at stå på samme side som de højrepopulistiske partier. Tværtimod. Det er lig med krav om demokratisk forankring og ikke mindst et opgør med det EU-system, der skaber frygten, splittelse og giver næring til de nationalistiske og højrepopulistiske partier.

Men udmeldelse kan ikke stå alene. Der er brug for et større opgør med den nyliberale politik, der fører til nedskæringer på velfærden og deregulering af arbejdsmarkedet. Vi skal sætte lønmodtagernes interesser over virksomhedsejernes ønske om billig arbejdskraft for at bevare vores samfundsmodel. Det er en kamp, vi har til fælles med lønmodtagere over hele Europa. Og først hvis man stiller sig på samme side som lønmodtagerne og den arbejderklasse, der lige nu gør oprør mod eliten, har man en chance for at bekæmpe højrefløjen. Om den politiske elite, den økonomiske elite og de såkaldte eksperter og journalister begynder at tage almindelige mennesker alvorligt, eller om de bare vil fortsætte på deres høje hest, er ikke til at sige. Enhedslisten kommer derimod ikke til at stille sig op ved siden af eliten og deltage i fordømmelsen af almindelige menneskers opgør med EU.