Brexit

Danskerne ikke i tvivl: Det er godt for Danmark at være med i EU

Et flertal af danskerne mener, at EU-samarbejdet gavner Danmark. Og kun et mindretal ønsker en folkeafstemning, som den Storbritannien afholder i dag.

Der er lagt op til en gyser, når valgstederne torsdag aften lukker i Storbritannien og stemmerne skal tælles op. De seneste meningsmålinger viser stort set dødt mellem dem, der vil forlade EU, og dem der mener at landet skal forblive medlemmer af det europæiske samarbejde.

En lignende folkeafstemning herhjemme ville næppe blive ligeså tæt. Et stort flertal af danskerne mener nemlig, at EU-medlemsskabet er godt for Danmark.

Det viser en ny meningsmåling, foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken.

Her svarer 60 procent af de adspurgte, at det generelt er 'godt' eller 'meget godt' for Danmark at være medlem af EU. Blot 21 procent mener, at medlemskabet er 'dårligt' eller 'meget dårligt' for Danmark, mens resten svarer ”hverken/eller” og ”ved ikke”.

Danskerne ønsker ikke en afstemning

Ender vælgerne i Storbritannien med at beslutte, at landet skal forlade EU, bør danskerne få mulighed for at træffe samme beslutning via en folkeafstemning, mener Dansk Folkeparti.

Også Folkebevægelsen mod EU ønsker en dansk folkeafstemning.

Men et flertal af danskerne er uenige. 59 procent mener ikke, at der i Danmark bør afholdes en folkeafstemning om EU-medlemsskabet, mens blot 33 procent ønsker en sådan afstemning. 

Politisk ordfører for regeringspartiet Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, har da også tidligere afvist ideen om en afstemning efter britisk forbillede herhjemme.

 - Europa er udfordret, og jeg synes, vi skal kigge på de udfordringer, som Europa har, i stedet for at sidde og diskutere, om vi overhovedet vil være med, har han sagt.

Spørgsmål og svar om 'Brexit'

Den 23. juni stemmer briterne om deres medlemskab af EU

Hvorfor skal de stemme om det?

Hvorfor skal de stemme om det?

I januar 2013 holdt den konservative premierminister David Cameron en tale under overskriften 'Storbritannien og Europa'.

Den handlede i store træk om hans visioner for Storbritanniens fremtid i EU.

Siden lovede Cameron så, at der senest skulle være en afstemning inden udgangen af 2017.  

Men hvorfor så holde den nu, spørger du måske?  

Blandt analytikere har man især lagt vægt på, at han blev nødt til at udskrive den så hurtigt som muligt.

Det skyldes blandt andet en betydelig splittelse i Camerons eget parti. En fløj af EU-skeptiske konservative har sammen med det EU-skeptiske parti UKIP lagt pres på Cameron for at få en afstemning på plads.  

Bonusinfo: Enkelte britiske medier peger også på, at David Cameron har haft travlt på grund af frygt for, at flygtningestrømmen skulle forværres i de sene sommermåneder. Altså kort fortalt, at en eskalerende flygtningekrise over sommeren skulle skabe endnu mere EU-skepsis i den britiske befolkning.  

Kilder: BBC, The Telegraph

Foto: Scanpix Denmark

Hvor kan briterne sætte deres kryds?

Hvor kan briterne sætte deres kryds?

De har faktisk kun to muligheder. Det officielle spørgsmål på stemmesedlen bliver: 

"Bør Storbritannien forblive medlem af den Europæiske Union eller forlade den Europæiske Union?"

Her kan de så vælge at sætte et kryds ved 'forblive' eller 'forlade'.

Men der var faktisk debat om stemmesedlen.

Det skriver The Guardian, hvor det nævnes, at spørgsmålet i første omgang lød 'Skal Storbritannien forblive i EU eller ej?' med muligheden for at stemme enten 'ja' eller 'nej'. 

Men så påpegede EU-modstanderne, at ordlyden i det spørgsmål automatisk ville få mange vælgere til at stemme ja. Så derfor blev det ændret til den nuværende version. Det betyder altså, at man ikke får deciderede 'ja' eller 'nej' kampagner, men derimod 'forbliv' eller 'forlad' kampagner i stedet.

Bonusinfo: Det skal lige nævnes, at der også skal stemmes i Wales. På walisisk ser spørgsmålet på stemmesedlen sådan ud: "A ddylai'r Deyrnas Unedig aros yn aelod o'r Undeb Ewropeaidd neu adael yr Undeb Ewropeaidd?". Så ved I det. 

Kilde: The Electoral Commission

Foto: UK GOVERNMENT

Hvem vil ud? Og hvorfor?

Hvem vil ud? Og hvorfor?

Det er især det EU-skeptiske parti UKIP, der slår på tromme for at forlade unionen. Partiet med Nigel Farage i spidsen har haft vind i sejlene ved de seneste valg i Storbritannien og har generelt haft succes med at brede en vis EU skepsis blandt de britiske vælgere.

Men usædvanligt nok er det faktisk ikke Nigel Farage og UKIP det hele handler om. 

Der er nemlig en enorm splittelse internt i David Camerons eget konservative parti. Omtrent halvdelen af de konservative parlamentsmedlemmer vil forlade EU. Den mest markante er nok den tidligere London-borgmester Boris Johnson (billedet), som er et af de mest fremtrædende ansigter i kampagnen, der vil stemme briterne ud af EU. 

Kampen mellem de to fløje i det konservative parti er i den grad spidset til i løbet af valgkampen. Boris Johnson har blandt andet udtalt, at EU - lige som Hitler og Napoleon - blot forsøger at samle Europa til én fælles stat.

Et andet anonymt medlem af det konservative parti har ifølge Sunday Times udtalt, at han "ikke vil stikke en kniv i ryggen på Premierministeren - jeg vil stikke den ind forfra, så jeg kan se hans ansigtsudtryk". 

Mange politiske analytikere peger på, at der i virkeligheden er tale om et formandsopgør. Altså, at Boris Johnson i den grad kandiderer til at overtage David Camerons premierministerpost. Derfor bliver det spændende at se, hvad der sker med det konservative parti efter 23. juni.

Det skal også nævnes, at en del Labour-politikere også vil forlade unionen.

Men hvorfor vil de så det, spørger du måske?

Ifølge britiske medier kan det opsummeres således: De mener generelt, at Storbritannien holdes tilbage af EU.  Kort fortalt mener de, at der er for mange regler - og at man ikke får fuld valuta for pengene ved et medlemskab. 

Kampagnen har også fokuseret på, at der skal styr på de britiske grænser. Her lægger de især vægt på, at arbejdstagere fra for eksempel østeuropæiske EU-lande tager arbejdspladser fra britiske arbejdere.

Bonusinfo: På BBC's hjemmeside har en bruger spurgt, om Storbritannien udelukkes fra Melodi Grand Prix, hvis de stemmer sig ud af unionen. Det korte svar er nej, da sangkonkurrencen intet har med EU at gøre.

Kilder: BBC, UKIP, The Conservative Party

Foto: Scanpix Denmark

Hvem vil blive i unionen? Og hvorfor?

Hvem vil blive i unionen? Og hvorfor?

Hos EU-tilhængerne er det premierminister David Cameron, der står i spidsen for kampagnen, der vil forblive i EU.

Men premierministerens koservative parti har derimod sagt, at man forholder sig neutralt. Det skyldes, at ca. halvdelen af de konservative parlamentsmedlemmer faktisk vil ud af EU.

Og det er i den grad spidset til i de konservative gemakker. Efter en række skarpe angreb fra 'forlad'-kampagnen har Cameron også været i vælten med en række dommedagsscenarier, hvis Storbritannien skulle ende med at forlade EU. Han har blandt andet sagt, at briterne kan ende med at blive ludfattige, og at det især vil ramme de fattige briter hårdest. 

Andre partier ikke lige så neutrale som det konservative parti. Labour, SNP, Plaid Cymru og Liberaldemokraterne anbefaler alle officielt, at briterne skal stemme for at blive i EU.

Og hvorfor vil de så det?

Ja, det skyldes som sådan, at de mener, Storbritannien vil få - og får - store fordele ud af et EU-medlemskab. 

Det gælder blandt andet i forhold til diplomatiske aftaler, løsningen på flygtningekrisen og Storbritanniens generelle omdømme i verdenssamfundet.

Men måske vigtigst af alt mener de, at et medlemskab af EU er essentielt i forhold til at skabe økonomisk vækst.

Bonusinfo: De bakkes op af en lang række økonomer i forhold til det sidste. Reuters har spurgt 35 økonomer, om det ville skade Storbritanniens økonomi, hvis landet forlader unionen. Hele 31 økonomer svarede, at det ville få negative konsekvenser for økonomien. 

Kilder: Reuters, BBC

Foto: Scanpix

Hvem løber med sejren?

Hvem løber med sejren?

Ja, det er jo egentlig et fjollet spørgsmål, vi her stiller os selv.

For faktum er jo, at vi ikke kan vide det. Og når man kigger på meningsmålingerne, så kan det se ud til at blive lidt af en valggyser.

Financial Times har været så venlige at lave en hjemmeside, der ene og alene er dedikeret til at holde styr på de mange meningsmålinger.

Den kan du finde her.

Meningsmålingerne peger altså på et dødt løb, men hvornår får vi så svar?

Klokken 23 dansk tid lukker de 382 stemmesteder i Storbritannien. Så skal stemmerne først tælles ved valgstederne, hvorefter de bliver talt ved 12 regionale optællingscentraler. 

Til sidst vil en optællingschef præsentere det endelige resultat på rådhuset i byen Manchester, skriver BBC. 

Bonusinfo: Det er ikke kun folk fra Storbritannien, der kan stemme. Myndige irere, maltesere og cyprioter der bor i Storbritannien kan for eksempel også stemme. Det gælder også for myndige personer, der er født i de såkaldte 'Commonwealth-lande' og bor i Storbritannien, skriver The Telegraph. 

Kilder: The Telegraph, BBC, Financial Times

Foto: Scanpix

Hvad med Camerons aftale med EU?

Hvad med Camerons aftale med EU?

Inden en afstemning overhovedet kunne komme på tale, måtte David Cameron til forhandlingsbordet i EU for at få en 'ny aftale' for Storbritannien i EU.

Generelt kan aftalen deles ind i fire dele. Ritzau har lavet følgende oversigt:

Eurozonen

- Cameron får en tydelig anerkendelse af, at euroen ikke er EU's eneste valuta, og at lande uden for euroen ikke stilles dårligere end dem, der er med.

- Ikke-eurolande skal heller ikke være med til at finansiere for eksempel redningsplaner for at stabilisere euroen, hvis den er i krise.

- Der indføres en ny mekanisme, hvor et land uden for euroen får mulighed for at diskutere, men ikke forsinke og blokere, vigtige eurosager på et EU-topmøde for alle.

Konkurrenceevne

- EU vil optrappe arbejdet med at forbedre det indre marked og styrke EU's konkurrenceevne gennem en aktiv handelspolitik.

- Der opstilles specifikke mål på både EU-niveau og nationalt niveau for at lette byrderne for europæiske virksomheder - især de små og mellemstore.

Suverænitet

- Briterne skal undtages fra EU's traktatfæstede ambition om løbende at udvikle en stadig tættere union med mere politisk integration.

- En overvægt af de 28 EU-landes nationale parlamenter skal have mulighed for at uddele et "rødt kort" og dermed afvise ny EU-lovgivning.

Velfærdsydelser

- Hvis det britiske velfærdssystem i en periode er under ekstraordinært pres på grund af et stort rykind af arbejdere fra andre EU-lande, kan landet trække i en såkaldt nødbremse.

- EU-Kommissionen har sagt, at Storbritannien allerede i dag ville opfylde kravene for at få lov at trække nødbremsen, hvis forslaget var vedtaget.

- Nødbremsen giver Storbritannien lov til at stoppe udbetalingen af en række særlige britiske velfærdsydelser i syv år - dog højst i fire år per person.

- Børnepenge til udenlandske EU-borgeres børn, der bor i hjemlandet, skal tage hensyn til de generelle leveomkostningerne i hjemlandet og størrelsen på børnechecken i det land, hvor børnene bor.

- De nye regler for børnepenge gælder med det samme for nye EU-borgere, der ankommer til et andet medlemsland. Fra 2020 gælder det også for EU-borgere, der allerede er ankommet til et andet medlemsland.

- Der lægges også op til at korrigere for den EU-dom, der i 2008 åbnede for den såkaldte Malmø-model. Nemlig at omgå den danske udlændingelov ved først at tage til et andet EU-land og derefter få familiesammenføring i Danmark efter EU-reglerne.

- Både de nye garantier for lande uden for eurozonen og briternes undtagelse fra en stadig tættere union skal indskrives i EU-traktaterne, næste gang de skal ændres.

Bonusinfo: Kritikere pegede efterfølgende på, at Cameron ikke fik nok ud af aftalen. Blandt andet mente de, at han skulle have sikret mere selvbestemmelse til Storbritannien på en lang række politiske områder. 

Kilder: Ritzau/tv2.dk

Foto: Scanpix Denmark

Hvad betyder det for Danmark?

Hvad betyder det for Danmark?

Ja, hvad rager det egentlig os her i Danmark, at briterne stemmer om at forlade EU. Det kan der ligge mange politiske vurderinger i. 

Spørger man EU-skeptikerne i Dansk Folkeparti, så vil de faktisk helst have, at Storbritannien bliver i unionen.

Skulle briterne stemme sig ud af unionen, sætter Dansk Folkeparti en dør i klem. Så kan det også være, at Danmark skal samme vej, lyder det:

- Vi ønsker en reform af EU, og den får vi ikke, hvis briterne forlader EU. Så det vil skabe en helt ny situation, hvis briterne stemmer nej, hvor man ikke per automatik skal fastholde et dansk medlemskab, har partiets EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth sagt til det politiske medie Altinget.

Men hvad betyder det sådan rent EU-teknisk?

Ja, så bliver det straks lidt mere kompliceret, men vi har spurgt senioranalytiker Maja Kluger Rasmussen fra Tænketanken Europa: 

- Det vil betyde, at vi vil miste en meget vigtig allieret i EU's institutioner. Danmark og Storbritannien deler holdninger på mange områder, forklarer hun til 22Skammelsen.

Det er blandt andet på områder som liberaliseringen af det indre marked og nye handelsaftaler med lande uden for EU.

Derudover fremhæver hun, at det kan betyde noget i EU's Minsterråd, som også bare kaldes 'rådet' i daglig Bruxelles-tale.

I Ministerrådet er det de enkelte landes ministre, der mødes.  Handler det for eksempel om landbrug, så møder den danske landbrugsminister op.

Og i møder som disse har nordeuropæiske, handelsorienterede lande længe haft et såkaldt 'blokerende mindretal' som værktøj. Det har i mange år været et godt værktøj, når nordeuropæiske medlemslande har forsøgt at finde kompromiser med de andre EU-lande.

Træder Storbritannien ud, ryger det værktøj, forklarer Maja Kluger Rasmussen:

- Selv om man sjældent stemmer i rådet, så er truslen om, at man kan udgøre et blokerende mindretal i sig selv med til at gøre, at man kan få et kompromis på plads. Så magtbalancen vil ændre sig - og det vil ikke være til Danmarks fordel, uddyber hun.

Bonusinfo: Storbritannien har i mange år været en stor samhandelspartner for Danmark. De primære danske eksportvarer er kød, olie, industrimaskiner og farmaceutiske produkter. Omvendt importerer Danmark bl.a. elektronisk udstyr og farmaceutiske produkter fra Storbritannien.

Kilder: Altinget, 22Skammelsen, Den Store Danske og Danmarks Statistik

Foto: Scanpix Denmark

Har du flere gode spørgsmål til den britiske EU-afstemning? Så stil dem inde på 22Skammelsens Facebook-side. Så tilføjer vi svar til de bedste spørgsmål. Du kan også skrive til os på 22skammelsen@tv2.dk