Eksperter: Danskere må ikke blive straffet for at bo og arbejde i et andet EU-land

Ulla Bernholdt er en af de mange danskere, der efter et år i et andet EU-land nu skal på integrationsydelse. Brud på EU-regler, siger flere eksperter.

Det strider mod EU-reglerne om fri bev√¶gelighed, n√•r danske statsborgere, der er p√• kontanthj√¶lp eller uddannelsesst√łtte, f√•r integrationsydelse, fordi de i l√łbet af de seneste otte √•r har opholdt sig i mere end et √•r i et andet EU-land.

Så meget er integrationsydelsen:

Enlige fors√łrgere: 12.019 kr.

Gifte fors√łrgere: 8.411 kr.

Udeboende og hjemmeboende b√łrn over 30 √•r: 6.010 kr.

Hjemmeboende under 30 år: 2.590 kr.

Dansktillæg: 1.517 kr.

S√•dan lyder det fra flere af de eksperter, som TV 2 har talt med, herunder en af de f√łrende p√• omr√•det.

Af samme grund unders√łger advokat Line Barfoed ved advokatfirmaet Foldschack og Forchhammer nu, om der er juridisk grundlag for at anl√¶gge sag mod den danske sag, oplyser hun til TV 2

- Vi er blevet taget som gidsel i vores eget land

49-√•rige Ulla Bernholdt er blandt de 2.600 danske statsborgere, som if√łlge udl√¶ndinge-, integration- og boligministeriet fra 1. juli vil modtage den lavere integrationsydelse i stedet for kontanthj√¶lp eller uddannelsesst√łtte. Det sker som f√łlge af regeringens stramning af loven om integrationsydelse.

- Jeg synes, at jeg ‚Äď og mange andre danskere - er blevet taget som gidsel i vores eget land, s√• regeringens lov om en lavere ydelse til flygtninge ikke virker diskriminerende, siger Ulla Bernholdt.

Ulla Bernholdt har boet og arbejdet i Storbritannien i knap 14 m√•neder i l√łbet af de sidste otte √•r og har derfor f√•et brev fra Bornholms Regionskommune om, at hun fra 1. juli vil modtage 6.010 kroner f√łr skat i integrationsydelse, men at hun kan f√• dansktill√¶g mod dokumentation for best√•et danskpr√łve.

- Reglerne straffer danskere, der har arbejdet i et andet EU-land

En af de f√łrende eksperter indenfor sociallovgivning, det indre marked, personers frie bev√¶gelighed og EU‚Äôs interaktion med de nationale velf√¶rdssystemer, siger til TV 2, at loven om integrationsydelsen kan hindre danske statsborgeres frie bev√¶gelighed i EU - og derfor strider det mod EU-retten.

- Den frie bev√¶gelighed g√¶lder for alle danske statsborgere, der har arbejdet i et andet EU-land og √łnsker at flytte hjem, men reglerne straffer eller forskelsbehandler de danske statsborgere, der har arbejdet i et andet EU-land, oplyser Jaan Paju, der er Jur. Dr og forsker ved Oxford Universitet i Storbritannien i en mail til TV 2.

Vi rejste f√łrste gang til Storbritannien i marts 2009, fordi det var umuligt at f√• et arbejde herhjemme

Ulla Bernholdt

Han n√¶vner desuden en dom fra EF-domstolen fra den 14. juni 2016, hvor Storbritannien har f√•et lov til at begr√¶nse de sociale ydelser til EU-borgere, der ikke er √łkonomisk aktive.

- Det betyder, at reglerne kan v√¶re i orden i forhold til ikke-√łkonomisk aktive unionsborgere, men de g√¶lder ikke i forhold til arbejdstagere, og de g√¶lder heller ikke for danske statsborgere, der har arbejdet i et andet EU-land, oplyser han.

Flere eksperter dumper reglerne om integrationsydelsen

Jaan Paju bliver bakket op af blandt andet Catherine Jacqueson, der er lektor ved Det Juridiske Fakultet p√• K√łbenhavn Universitet, Welma ‚Äď Center for Retlige Studier i Velf√¶rd og Marked p√• K√łbenhavns Universitet:

- I EU er der et princip om, at vi skal kunne bev√¶ge os frit - og integrationsydelsen kan i udgangspunktet betragtes som en hindring i forhold til danske statsborgeres ret til fri bev√¶gelighed. EU-domstolen har i flere sager d√łmt EU-lande, som straffer deres egne borgere, blot fordi de har arbejdet eller opholdt sig i et andet EU-land, f√łr de kommer hjem, oplyser hun til TV 2.

Også professor ved det juridiske fakultet ved Aarhus Universitet, Jens Vedsted Hansen, og lektor ved juridisk institut på Syddansk Universitet, Peter Starup, oplyser i mails, at der er grund til at tvivle på, at reglerne om integrationsydelsen for danske statsborgere er i overensstemmelse med EU-retten.

Overskred frist med en måned og 25 dage

Ulla Bernholdt og hendes daværende partner boede i to omgange i Storbritannien.

- Vi rejste f√łrste gang til Storbritannien i marts 2009, fordi det var umuligt at f√• et arbejde herhjemme. Men det lykkedes i England, og vi lavede begge plejearbejde.

Ulla Bernholdt rejste igen i april 2010 til England, og sammenlagt har hun været i Storbritannien i 13 måneder og 24 dage.

Dermed overholder hun med en m√•ned og 25 dage ikke regeringens regler om, at man i l√łbet af de sidste otte √•r skal have opholdt sig i Danmark i syv √•r for at kunne modtage kontanthj√¶lp og uddannelsesst√łtte i stedet for integrationsydelse. Og derfor skal hun nu if√łlge reglerne og Bornholms Regionskommune fra 1. juli have integrationsydelse i stedet for kontanthj√¶lp.

R√•dgiver om EU-sp√łrgsm√•l

"Dit Europa ‚Äď R√•d og Vink" er en r√•dgivningstjeneste for borgere om EU. Sp√łrgsm√•lene besvares af jurister fra European Citizen Action Service (ECAS), som har indg√•et en kontrakt med Europa-Kommissionen.

Tjenesten består af et team af jurister, der dækker alle officielle EU-sprog, og som kender til både EU-lovgivning og national lovgivning i alle EU-landene.

Ophold i EU-land skal ikke tælles med i regnestykket

If√łlge en r√•dgivningstjeneste for borgere om EU, ‚ÄĚDit Europa ‚Äď R√•d og vink,‚ÄĚ skal de √•r, som Ulla Bernholdt har v√¶ret i England, imidlertid sammenl√¶gges med √•rene i Danmark, fremg√•r af det et svar, som hun har modtaget fra r√•dgivningstjenesten:

- Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt syv √•r inden for de seneste otte √•r, g√¶lder ikke for EU-/E√ėS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hj√¶lpen. Som dansk borger, der har v√¶ret i England (EU-land) og har udnyttet sin ret for fri bev√¶gelighed som arbejder eller studerende og derefter er vendt hjem, er du d√¶kket af EU-reglerne, st√•r der i mailen fra Dit "Europa ‚Äď R√•d og Vink."

Kort sagt mener rådgivningstjenesten altså ikke, at de knap 14 måneder i England skal regnes som et ophold i udlandet, og derfor mener tjenestens jurister ikke, at hun skal have integrationsydelse fra 1. juli.

Ulla Bernholdt har videregivet oplysningerne til sin kommune, men har endnu ikke fået svar.

Catherine Jacqueson oplyser til TV 2, at de danske sager om ophold i et EU-land og integrationsydelse kan tages op i EU-regi på to måder:

- Enten skal EU-Kommissionen, som regel efter klager fra borgere selv, henvende sig til den danske regering for at f√• flere oplysninger og eventuelt tage Danmark foran EU-Domstolen. Eller ogs√• skal en borger tage sagen op ved en dansk domstol eller et anken√¶vn, som er modig nok til at stille et pr√¶judicielt sp√łrgsm√•l til EU-Domstolen om fortolkning af EU-retten i sagen.