Eksperter: Danskere må ikke blive straffet for at bo og arbejde i et andet EU-land
Ulla Bernholdt er en af de mange danskere, der efter et år i et andet EU-land nu skal på integrationsydelse. Brud på EU-regler, siger flere eksperter.
Det strider mod EU-reglerne om fri bevægelighed, når danske statsborgere, der er på kontanthjælp eller uddannelsesstøtte, får integrationsydelse, fordi de i løbet af de seneste otte år har opholdt sig i mere end et år i et andet EU-land.
Sådan lyder det fra flere af de eksperter, som TV 2 har talt med, herunder en af de førende på området.
Af samme grund undersøger advokat Line Barfoed ved advokatfirmaet Foldschack og Forchhammer nu, om der er juridisk grundlag for at anlægge sag mod den danske sag, oplyser hun til TV 2
- Vi er blevet taget som gidsel i vores eget land
49-årige Ulla Bernholdt er blandt de 2.600 danske statsborgere, som ifølge udlændinge-, integration- og boligministeriet fra 1. juli vil modtage den lavere integrationsydelse i stedet for kontanthjælp eller uddannelsesstøtte. Det sker som følge af regeringens stramning af loven om integrationsydelse.
- Jeg synes, at jeg – og mange andre danskere - er blevet taget som gidsel i vores eget land, så regeringens lov om en lavere ydelse til flygtninge ikke virker diskriminerende, siger Ulla Bernholdt.
Ulla Bernholdt har boet og arbejdet i Storbritannien i knap 14 måneder i løbet af de sidste otte år og har derfor fået brev fra Bornholms Regionskommune om, at hun fra 1. juli vil modtage 6.010 kroner før skat i integrationsydelse, men at hun kan få dansktillæg mod dokumentation for bestået danskprøve.
- Reglerne straffer danskere, der har arbejdet i et andet EU-land
En af de førende eksperter indenfor sociallovgivning, det indre marked, personers frie bevægelighed og EU’s interaktion med de nationale velfærdssystemer, siger til TV 2, at loven om integrationsydelsen kan hindre danske statsborgeres frie bevægelighed i EU - og derfor strider det mod EU-retten.
- Den frie bevægelighed gælder for alle danske statsborgere, der har arbejdet i et andet EU-land og ønsker at flytte hjem, men reglerne straffer eller forskelsbehandler de danske statsborgere, der har arbejdet i et andet EU-land, oplyser Jaan Paju, der er Jur. Dr og forsker ved Oxford Universitet i Storbritannien i en mail til TV 2.
Vi rejste første gang til Storbritannien i marts 2009, fordi det var umuligt at få et arbejde herhjemme
Ulla Bernholdt
Han nævner desuden en dom fra EF-domstolen fra den 14. juni 2016, hvor Storbritannien har fået lov til at begrænse de sociale ydelser til EU-borgere, der ikke er økonomisk aktive.
- Det betyder, at reglerne kan være i orden i forhold til ikke-økonomisk aktive unionsborgere, men de gælder ikke i forhold til arbejdstagere, og de gælder heller ikke for danske statsborgere, der har arbejdet i et andet EU-land, oplyser han.
Flere eksperter dumper reglerne om integrationsydelsen
Jaan Paju bliver bakket op af blandt andet Catherine Jacqueson, der er lektor ved Det Juridiske Fakultet på København Universitet, Welma – Center for Retlige Studier i Velfærd og Marked på Københavns Universitet:
- I EU er der et princip om, at vi skal kunne bevæge os frit - og integrationsydelsen kan i udgangspunktet betragtes som en hindring i forhold til danske statsborgeres ret til fri bevægelighed. EU-domstolen har i flere sager dømt EU-lande, som straffer deres egne borgere, blot fordi de har arbejdet eller opholdt sig i et andet EU-land, før de kommer hjem, oplyser hun til TV 2.
Også professor ved det juridiske fakultet ved Aarhus Universitet, Jens Vedsted Hansen, og lektor ved juridisk institut på Syddansk Universitet, Peter Starup, oplyser i mails, at der er grund til at tvivle på, at reglerne om integrationsydelsen for danske statsborgere er i overensstemmelse med EU-retten.
Overskred frist med en måned og 25 dage
Ulla Bernholdt og hendes daværende partner boede i to omgange i Storbritannien.
- Vi rejste første gang til Storbritannien i marts 2009, fordi det var umuligt at få et arbejde herhjemme. Men det lykkedes i England, og vi lavede begge plejearbejde.
Ulla Bernholdt rejste igen i april 2010 til England, og sammenlagt har hun været i Storbritannien i 13 måneder og 24 dage.
Dermed overholder hun med en måned og 25 dage ikke regeringens regler om, at man i løbet af de sidste otte år skal have opholdt sig i Danmark i syv år for at kunne modtage kontanthjælp og uddannelsesstøtte i stedet for integrationsydelse. Og derfor skal hun nu ifølge reglerne og Bornholms Regionskommune fra 1. juli have integrationsydelse i stedet for kontanthjælp.
Ophold i EU-land skal ikke tælles med i regnestykket
Ifølge en rådgivningstjeneste for borgere om EU, ”Dit Europa – Råd og vink,” skal de år, som Ulla Bernholdt har været i England, imidlertid sammenlægges med årene i Danmark, fremgår af det et svar, som hun har modtaget fra rådgivningstjenesten:
- Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt syv år inden for de seneste otte år, gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Som dansk borger, der har været i England (EU-land) og har udnyttet sin ret for fri bevægelighed som arbejder eller studerende og derefter er vendt hjem, er du dækket af EU-reglerne, står der i mailen fra Dit "Europa – Råd og Vink."
Kort sagt mener rådgivningstjenesten altså ikke, at de knap 14 måneder i England skal regnes som et ophold i udlandet, og derfor mener tjenestens jurister ikke, at hun skal have integrationsydelse fra 1. juli.
Ulla Bernholdt har videregivet oplysningerne til sin kommune, men har endnu ikke fået svar.
Catherine Jacqueson oplyser til TV 2, at de danske sager om ophold i et EU-land og integrationsydelse kan tages op i EU-regi på to måder:
- Enten skal EU-Kommissionen, som regel efter klager fra borgere selv, henvende sig til den danske regering for at få flere oplysninger og eventuelt tage Danmark foran EU-Domstolen. Eller også skal en borger tage sagen op ved en dansk domstol eller et ankenævn, som er modig nok til at stille et præjudicielt spørgsmål til EU-Domstolen om fortolkning af EU-retten i sagen.