Efter et år i Folketinget: - Jeg var fyldt med politikerlede - det er jeg stadig
44 personer har den 18. juni været folketingspolitikere i præcis ét år - en hverdag på Christiansborg sætter selvsagt tanker i gang om magt og ansvar.
Virkeligheden er noget man skal ud i, kynismen råder, magt korrumperer og politikerleden stortrives.
Det er nogenlunde status et år efter folketingsvalget, som endte med at sende 44 helt nye ansigter ind i Folketinget.
Ansigter, som pludselig skulle forholde sig til §20-spørgsmål, udvalgsmøder, folketingsafstemninger og til tider en glubsk presse.
TV 2 har mødt tre af de 44 nye folketingsmedlemmer for at blive klogere på jobbet som folkevalgt. En af dem er Socialdemokraternes Mattias Tesfaye som lørdag kan fejre sin 1-årsdag på Christiansborg
- Kynismen råder herinde. Man bliver ikke hele tiden mindet om konsekvenserne. Kynismen kan hurtigt udvikle sig til, at det hele bare bliver taktik og handler om at placere sig gunstigt. Og der er altså mennesker i den anden ende af en lov, selvom de nogle gange er rigtig, rigtig langt væk, siger Mattias Tesfaye.
Den mureruddannede Mattias Tesfaye var inden sit folkelige mandat allerede et offentligt kendt ansigt og en ivrig debattør. Han har arbejdet med politik i mere end 20 år på ’alle leder og kanter’, som han udtrykker det – fra fagforeningsbestyrelse til næstformand i SF. Sidstnævnte varede lidt over et halvt år, inden han fandt sit politiske kald hos Socialdemokratiet.
I dag har han så sit eget to-rums-kontor på Christiansborg, hvorfra hverdagen udfolder sig.
- Arbejdsbyrden er mindre hård, på den måde, at man er mere på afstand. I fagforeningen holdt man møder om andre folks penge – når du er færdig, skal du ud og kigge dem i øjnene – også hvis du skal være et svin. Det er fandme barskt og hårdt arbejde i en fagforening. Det her – det er ’piece of cake’ i forhold til de menneskelige omkostninger, siger Mattias Tesfaye, om arbejdet på Christiansborg.
- Du får aldrig rigtig røven i klaskehøjde. Du kan altid forsvinde ind på dit kontor, åbne din indbakke, kigge på Twitter eller noget andet åndssvagt, siger S-politikeren.
En ud af fire folketingsmedlemmer er nye
Én ud af fire folketingsmedlemmer er nye – og en stor del af dem får sat et (ALT) efter sit navn. Alternativet, stiftet af Uffe Elbæk, fik ni personer valgt ind – otte af dem var, så at sige, grønne i Folketinget. En af dem var René Gade, der blandt andet er partiets freds- og forsvarsordfører.
- Jeg har altid tænkt, at jeg ikke ville ind i politik – jeg ville ikke puttes ind i en rød eller blå kasse. Jeg kan til nøds kaldes grøn – i hvert fald indtil vi har fået gjort op med blokpolitikken, siger han.
René Gade er, i modsætning til mange andre af de nye medlemmer, helt ny i politik. De fleste har beskæftiget sig med lokalpolitik, inden de træder op ad trapperne til Christiansborg – men ikke den 34-årige, nu tidligere, kommunikationsmand og iværksætter.
- Jeg vidste i foråret inden valget, at jeg ville noget med Alternativet. Jeg havde måske tænkt, at det var byrådet om nogle år – vi skulle jo have 8-9 mandater, så det var slet ikke i min begrebsverden, at jeg kunne blive valgt ind. En uge før valget sprang spidskandidaten i min kreds så fra, og vi fik jo ni mandater, siger René Gade.
Med kanonvalget til det nye parti måtte silkeborgenseren se sig selv som en del af det system, han ellers havde en modstand mod. Han kalder det privilegeret, at ’være en del af det ypperste inden for politik og demokrati', men:
- Det politiske system er usundt, lukket og mørkelagt. Derfor var det en mærkelig følelse at blive valgt ind, for jeg var fyldt med politikerlede. Det er jeg sådan set stadigvæk. Det er lidt tosset at sige, når jeg nu selv sidder her, men det er sådan set drivkraften for mit arbejde – jeg vil have, at folk får tilliden tilbage til politikerne, siger han.
Hans daglige arbejde på Borgen består derfor også af at forsøge på at forandre det system, han selv er en del af.
- De enkelte folketingsmedlemmer knokler benhårdt og arbejder rigtig mange timer på tværs af alle partier. Jeg kan finde noget, jeg synes om i alle partier, men i stedet for at sætte os i hinandens sted, har vi skabt et system, hvor vi skyder på hinanden hele tiden. Så snart der er kamera på, så handler det om at udstille de bittsmå forskelle der er, så man tækkes vælgerne og meningsmålerne. Det skal vi helt væk fra. Det er jo ærgerligt, når der rent faktisk er et kæmpe engagement for at gøre Danmark bedre, mener René Gade.
Selvom der bliver knoklet med det politiske arbejde, så er Mattias Tesfaye, modsat René Gade, lidt mindre imponeret over samarbejdskulturen på Christiansborg.
- Det er jo lidt mærkeligt, for man håber jo lidt, at de andre snubler i deres egne snørebånd. Det gør man jo ikke på en eksempelvis en byggeplads. Her er ikke nogen arbejdspladskultur. Man mødes ikke til frokost og snakker om Game of Thrones, siger Mattias Tesfaye og uddyber:
- Når jeg møder en Venstre-mand om morgen og siger goddag, så kan vi være i gang med at modarbejde hinanden. På den måde er vi ikke kollegaer. Det er jo ikke mine kollegaer. Og det er jo nederen, hvis man tidligere har været på en fed arbejdsplads. Det er det her ikke, siger Mattias Tesfaye.
Politikerne: Vi er ekstremt priviligerede
Men både Mattias Tesfaye og René Gade er enige om, at man 'skal ud i virkeligheden', som det flossede Christiansborg-udtryk lyder.
Det forklarer den tidligere reklamemand, René Gade, også - han vil gerne huskes på den virkelighed, der udspiller sig udenfor de tykke Christiansborg-mure.
Derfor vil han maksimalt stille op til Folketinget i to valgperioder i træk. På den måde kan han med egne ord atter blive ’iltet ude i virkeligheden’.
- Hvis man er meget bevidst om, at det har betydning, hver gang man stemmer i folketingssalen, så er man langt. Men det kan være svært at sætte sig i en anden persons sted. Er det nemt at leve for det her beløb om måneden? Kan man forlange det her af en syg? Det skabes en uønsket distance, når vi som folkevalgte har frikort til det hele, lever med kamera på og får en god løn. Jeg siger ikke, at vi får for meget, for folk knokler – men Christiansborg er en boble og den skal man kun have et ben i, siger René Gade.
Når det kommer til frikortene og den gode løn, så Mattias Tesfaye enig: Politikerne er yderst privilegerede.
- Det er en ekstremt privilegeret arbejdsplads. Det glemmer man nogle gange. Jeg har lige været nede og tage en gratis kaffe. Den er bare gratis. Det er Claus Meyer, der laver mad hver dag til spotpris (Meyers Kantiner driver Folketingets restaurant, Snapstinget, hvor medlemmer og ansatte spiser frokost og aftensmad for 40 kroner, red.) Hvis jeg skal til folkemøde, så får jeg bare udstukket en flybillet. Det er ekstremt privilegeret på alle leder og kanter, men samtidig meget velsmurt i forhold til hvordan resten af den offentlige sektor kører, siger Mattias Tesfaye.
René Gade stemmer i.
- Vi har den mest fantastiske stab på Christiansborg. Hvis man skal se på offentligt ansattes vilkår og ejerskab, så kunne man kigge på Christiansborg. Det er et særligt sted at arbejde og der er gode vilkår, ja - men er du da gal, hvor får man meget behjertet hjælp og støtte som politiker herinde. De er i verdensklasse, siger René Gade.
Nyvalgt DF'er: Man bliver nemt til 'ingen'
En anden folkevalgt politiker, der i foråret 2015 måtte se sig nødsaget til at sige sit job op, er den 43-årige DF’er Pernille Bendixen.
- Det var svært at forstå, at det virkelig var rigtigt. Det var en underlig følelse. Men så kommer man i gang, og så er det kæmpestort og overvældende. Man føler sig jo enormt ydmyg over at have fået mandatet. Det er helt vildt og mærkeligt. Man føler både glæde og stolthed og pludselig er der en masse journalister der ringer – så er man pludselig vanvittig interessant. Men er jo en offentlig person, så det skal man vænne sig til, siger Pernille Bendixen.
Følelserne fulgte altså med for et år siden, da det gik op for hende, at hun ikke længere skulle arbejde som dagplejer, samtidig med hun passede sit politiske arbejde i Odense Byråd.
- Der gik nogle måneder før jeg fandt ud af hvordan det hele fungerede og det stressede mig, indtil jeg fandt ud af, at man ikke kan gå til alle møder, siger hun om sin første tid på Christiansborg.
I dag er hun børneordfører for partiet, og forsøger at markere sig på det område.
- Den største udfordring er ikke at forsvinde. Man kan nemt blive til ingen, hvis man vil. Så man skal engagere sig selv og sætte sig på sagerne. Der er 179 om buddet, siger Pernille Bendixen.
- Man skal turde prioritere for andre mennesker
For hende er det vigtigste i arbejdet som politiker, at stå på mål og have ansvaret for de beslutninger, der er truffet i hendes regi. Hun bruger for eksempel meget tid på at besvare henvendelser fra borgere.
- Det nytter ikke noget, at man sidder herinde og ikke vil tage ansvar. Når man trykker på afstemningsknappen, så kan det få konsekvenser for x antal mennesker ude i det ganske land. Man bliver nødt at prioritere, siger hun.
René Gade fra Alternavitet bakker hende op.
- Jeg tænker enormt meget over, at vi har et kæmpe ansvar. Men hvis man først tænker, at man har et alt for stort ansvar, så kan man ikke omfavne det – så bliver det svært og diffust. Men hvis man bare tænker som en enkeltperson, som grundloven jo også tilskriver, og er oprigtig over for mig selv, så bliver det lidt nemmere. Jeg vil aldrig forbryde mig mod mine egne værdier, siger René Gade.
Mens René Gade taler om både magt og ansvar, så vil Pernille Bendixen helst ikke kalde hendes position for magtfuld, i den forstand at hun er en del af den lovgivende magt.
- Magt er nok et nedladende ord, men det er jo magt, når landets love bliver lavet her. Det er jo magt, selvom det er et nedladende ord. Det skal vi stå på mål for. Nu kan man ikke længere sige, at ’det er dem på Christiansborg’. Nu er man selv én af dem, siger Pernille Bendixen.