Boede et år i Sverige: Nu skal Charlotte på integrationsydelse - sammen med 2.600 andre
2.600 danske statsborgere får fra 1. juli integrationsydelse pga. ny lov. 48-årige Charlotte Emilie Deleuran er en af dem - læs hendes historie her.
Et år, syv måneder og 20 dage.
Så længe nåede 48-årige Charlotte Emilie Deleuran at bo i den lille svenske by Ludvigsborg, der ligger mellem Hör og Hörbye i det sydlige Sverige, inden hun sammen med sin daværende kæreste i oktober 2010 igen flyttede tilbage til Danmark.
- Min kæreste havde – som så mange andre danskere på det tidspunkt – en drøm om at bo i Sverige. Vi pendlede hver dag til vores arbejde i Danmark, men det blev simpelthen for surt til sidst, så vi flyttede tilbage til Danmark efter cirka halvandet år, fortæller hun.
Charlotte Emilie Deleuran vidste det ikke dengang, men hendes kortvarige eventyr hinsidan hos vores svenske naboer får nu den konsekvens, at hun fra den 1. juli sammen med cirka 2.600 andre danske statsborgere ifølge udlændinge-, integration- og boligministeriet vil modtage den noget lavere integrationsydelse i stedet for kontanthjælp eller uddannelsesstøtte.
Det skyldes, at de – på trods af, at de er danske statsborgere – i løbet af de sidste otte år har opholdt sig i udlandet, herunder også et andet EU-land, i mere end et år.
995 etniske danskere har allerede fået integrationsydelse
Venstre-regeringen har nemlig i kølvandet på den massive flygtningestrøm fra blandt andet Syrien skærpet lovgivningen for integration.
Det skete første gang i september 2015, hvor Venstre sammen med Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance indførte integrationsydelsen i stedet for uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer, der ikke har boet i Danmark i sammenlagt mindst syv ud af de sidste otte år.
Jeg ringede til kommunen med sådan et lidt undertrykt grin og sagde ”hahaha – det er da vist en fejl.”
Charlotte Deleuran
Men da loven først trådte i kraft den 1. september 2015 og kun gjaldt personer, der indrejste efter 1. september 2015, fik loven ingen betydning for Charlotte Deleuran. Det gjorde regeringens stramning af loven i marts 2016 derimod, for med den lov kom integrationsydelsen nemlig til at omfatte alle personer, der ikke har boet i Danmark mindst syv ud af de sidste otte år – også før 1. september 2015.
De seneste tal fra jobindsats.dk viser samtidig, at 995 personer med dansk oprindelse i perioden 1. september 2015 til og med april 2016 været på integrationsydelse på grund af regeringens første lov.
Alt dette blev Charlotte Deleuran dog først klar over i april i år, da hun modtog et brev fra Tårnby Kommune. Det brev vender vi tilbage til senere.
Kan få danskertillæg mod bestået danskprøve
Charlotte Deleuran har siden 1987 arbejdet i hjemmeplejen, senest på et socialt tilbud for psykisk syge unge på Amager i København. Men i 2012 blev hun fyret fra sit arbejde, fordi hun var sygemeldt over en lang periode:
- Jeg har en sygdom, der hedder endometriose, som gjorde, at jeg i en periode, lige efter vi var flyttet tilbage til Danmark, blev sygemeldt i cirka tre år, fordi jeg i de tre år blev opereret 13 gange – to af gangene var, mens vi boede i Sverige. Efter to af operationerne sprang min bughinde, hvilket gør at jeg ikke længere kan arbejde i hjemmeplejen, fordi jeg ikke må lave løft.
Det betød, at Charlotte Deleuran fik sygedagpenge og efterfølgende kom på kontanthjælp. Hun er nu delvis sygemeldt på grund af en depression.
Den 11. april modtog Charlotte så det brev fra Tårnby Kommune, der varslede, at hun den 29. juli på grund af en lovændring vil modtage integrationsydelse i stedet for kontanthjælp - og at hun vil kunne søge danskertillæg mod dokumentation for bestået danskprøve.
- Hahahaha, det er da vist en fejl?
Charlotte Deleuran var overbevist om, at der måtte være tale om en fejl, da hun jo er dansk statsborger, som hun siger:
- Jeg ringede til kommunen med sådan et lidt undertrykt grin og sagde ”hahaha – det er da vist en fejl.” Men grinet forsvandt hurtigt, da det gik op for mig, at det var det ikke. Jeg sagde, at jeg jo for pokker er pæredansk, men fordi jeg har boet i Sverige gælder loven også for mig, fortæller hun.
Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er så ked af det, og jeg har tudet og tudet. Jeg føler mig krænket i mit eget land
Charlotte Deleuran
En måned senere fik hun endnu et brev, hvori det stod angivet, at hun den 29. juli vil få 4.958 udbetalt i stedet for de 10.474, som hun normalt har fået i kontanthjælp.
- Jeg hedder godt nok Deleuran, men jeg er født Frederiksen
Charlotte Deleuran har efterfølgende klaget til kommunen, der har afvist hendes klage, der derfor nu er sendt til Ankestyrelsen. Samtidig har hun kontaktet retshjælpen i København, der på hendes vegne har sendt en klage til kommunen, fordi de mener, at kommunens afgørelse strider med EU-retten om blandt andet fri bevægelighed.
- Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er så ked af det, og jeg har tudet og tudet. Jeg føler mig krænket i mit eget land. Jeg har altid betalt skat i Danmark – også da jeg boede i Sverige. Jeg har danske børn og danske forældre – jeg hedder godt nok Deleuran, men jeg er født Frederiksen, siger hun og fortsætter:
- For himlens skyld – jeg har aldrig været sydpå med en flyver, og nu skal jeg på integrationsydelse og bevise, at jeg har bestået danskeksamen for at få et tillæg.
Samtidig ved hun ikke, hvordan hun skal få det til at hænge sammen økonomisk. Ifølge Charlotte vil hun med integrationsydelsen, tilskud og boligsikring have cirka 8.000 kroner i hånden om måneden, mens hendes husleje er 7.100 kroner om måneden.
- Da jeg rejste til Sverige, vidste jeg ikke, at jeg kunne ende med at komme på integrationsydelse, da jeg kom hjem. Den her lov er jo kommet med tilbagevirkende kraft. Hvis jeg havde vidst det, havde jeg tænkt mig om en ekstra gang.
29.669 indvandrere på integrationsydelse
Mens 995 etniske danskere i perioden 1. september 2015 til 30. april 2016 har modtaget integrationsydelse, har 299 indvandrere fra vestlige lande, ifølge tal fra udlændinge-, integration- og boligministeriet, til sammenligning modtaget ydelsen. Tallet for indvandrere for ikke-vestlige lande er i samme periode 29.669 personer. Tælles efterkommere med er tallet henholdsvis 323 og 29.980.
Udlændinge-, integration- og boligministeriets ønsker ikke at oplyse ministeriets skøn for, hvor mange danske statsborgere, der indtil 2023 - når stramningen af loven fra marts i år automatisk ophører - vil blive berørt af reglerne om integrationsydelsen.
Formålet med loven er at give ”nytilkomne udlændinge et større incitament og blive integreret i det” – danskere er omfattet af loven for at undgå diskrimination har flere politikere udtalt.