Politik

DF’er: Ekstremt selvhad er skyld i den vestlige verdens krise

"Udfordringen, når først indvandrerne er kommet hertil, er efter min bedste overbevisning uløselig," mener Kenneth Kristensen Berth, der sidder i Folketinget for DF. niels ahlmann olesen / niels ahlmann olesen

Indvandrerkritiske partier vokser over hele Europa. Kenneth Kristensen Berth mener, at Vesten er ved at få sin selvtillid tilbage.

Meget kan være ændret i Vesten om kort tid.

Donald Trump har en reel chance for at blive USA's næste præsident og dermed verdens mest magtfulde mand.

Den kontroversielle Marine Le Pen fra partiet Front National kan vinde det franske præsidentvalg næste år.

Overalt i Europa går indvandringskritiske - af nogle betegnet som højrepopulistiske - partier frem. Og herhjemme lufter Dansk Folkepartis topfolk nu også tanker om, at de på sigt kan komme til at gå efter statsministerposten, og at det ikke er sikkert, at partiet vil pege på Lars Løkke Rasmussen (V) ved næste valg.

Trump i USA, Front National i Frankrig, Alternative für Deutschland i Tyskland og Dansk Folkeparti herhjemme er en del af den samme bevægelse. En bevægelse der - hvis den får magt, som den har agt - vil ændre Vestens selvforståelse.

Sådan lyder det fra Kenneth Kristensen Berth, der er Dansk Folkepartis EU-ordfører og næstformand for Folketingets Europaudvalg.

- Så får vi et mere selvbevidst Vesten, siger han i et interview med TV 2.

- En af årsagerne til, at det er gået så galt, som det er gået i Vesten, er den ekstreme grad af selvhad, som opstod på ryggen af Anden Verdenskrig og kolonialismen. Den talende klasse iscenesatte Europa som nogle fæle slyngler, der nærmest var skyld i alverdens ondskab. Vi blev opdraget med, at vi ikke skulle kunne lide os selv. Vi skulle se på dem, der udgjorde modpolen til os, som dem, der kom med de rigtige synspunkter. Dem, som vi havde undertrykt, skulle vi nu gå bodsgang overfor og hjælpe med ulandsbistand og give dem mulighed for at komme til vores lande.

Ifølge Kenneth Kristensen Berth har den tendens været særdeles skadelig for lande som Danmark.

- Det har gjort, at vi i Vesteuropa - og delvist i USA - har mistet vores selvtillid og vores tro på, at det vi har præsteret historisk set, har været unikt og fantastisk. Vi tror, at det ligesom er sket på ryggen af nogle negerslaver, og at det i virkeligheden er dem, der har gjort det hårde arbejde, og at vi bare har skummet fløden. Det er jo fuldstændigt historisk forfejlet. Der er ikke noget kontinent, der i samme grad som Europa har produceret viden og fremskridt, siger han.

Afrika havde været fattigere uden Europa

Kenneth Kristensen Berth har været en del af Dansk Folkeparti i næsten to årtier. Først som landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom, herefter som medlem af partiets hovedbestyrelse, gennem mange år ansat i partiorganisationen på Christiansborg og siden valget sidste sommer medlem af Folketinget, hvor han altså i dag er partiets EU-ordfører.

Nogle gange er der god grund til at være bange

Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkepartis EU-ordfører

I sit første år som folketingspolitiker har han gjort sig bemærket med flere markante udmeldinger: Blandt andet er han den eneste blandt de 179 politikere på Christiansborg, der åbent har erklæret sin støtte til Donald Trump i den igangværende amerikanske præsidentvalgkamp. Og han har åbnet op for, at Dansk Folkeparti ikke nødvendigvis vil støtte dansk medlemskab af EU, hvis vælgerne i Storbritannien senere på måneden beslutter at melde sig ud.

Han ser med forhåbning og fortrøstning på den politiske udvikling, der er i gang i den vestlige verden i disse år, hvor højrenationale partier og bevægelser oplever stigende opbakning i langt de fleste lande. For den udvikling vil i stigende grad føre til en forståelse af, at Vesten med Kenneth Kristensen Berths ord ”ikke har en skid” at skamme sig over.

- Vi har haft et Vesteuropa, hvor den talende klasse har fået lært en stor del af befolkningen, at man nærmest bør have det lidt skidt med at sige, at man for eksempel er dansker. Er der noget at være stolt af? Nah, vi har vist været nogle onde mennesker siden kolonialiseringen, er tankegangen, siger Kenneth Kristensen Berth og fortsætter:

- Men der skete noget interessant, da Jerntæppet faldt. Så var der pludselig en masse europæere østpå, der blev frie, og som ikke havde været igennem hele den her proces i årtier, hvor man blev fortalt, at man skulle have medlidenhed med dem udenfor Europa, og at alle skulle have lov til at komme hertil. Og de østeuropæiske lande har siden murens fald holdt fast, og det er årsagen til, at man i dag ser for eksempel Polen, Tjekkiet og Ungarn klart og tydeligt sige; nej, vi skal da ikke gøres til indvandrerlande. Og de tænker: Hvorfor er I ikke stolte af jeres kultur i Frankrig, Holland og Danmark? Vi er da stolte af at være polakker og tjekker. Det er de, fordi de ikke har lært, at de ikke må være stolte, lyder det fra Kenneth Kristensen Berth.

Hvordan kan du mene, at der ikke er noget at skamme sig over i forhold til eksempelvis kolonialismen?

- Hvis man forestiller sig den situation, at europæerne ikke havde været i Afrika, havde Afrika så været rigere eller fattigere i dag? Formentlig fattigere. Formentlig havde Afrika været et stammesamfund, hvor man stadigvæk - groft sagt - rendte rundt og slog hinanden oveni hovedet med stenøkser. Vi har sørget for, at der er en vis form for industri, en vis form for uddannelse. Vi har hjulpet dem med at bygge veje, og vi har handlet med dem, siger DF-ordføreren og fortsætter:

- Så var der slavehandlen. Og nej, det var ikke godt, det indrømmer jeg blankt. Men det er jo ikke sådan, at vi i Europa er alene om at have handlet med slaver. Typisk var det jo afrikanere, der fangede afrikanere, som så blev solgt til hvide. Og der blev også solgt millioner af slaver til arabiske lande. Der er ikke nogle af de arabiske lande, der skammer sig over det i dag.

God grund til at være bange

Når politiske eksperter skal kloge sig på, hvorfor partier som Dansk Folkeparti herhjemme, Sverigedemokraterna i Sverige, Front National i Frankrig - eller for den sags skyld Trump i USA - oplever øget tilslutning, lyder analysen ofte, at det skyldes, at mange vælgere er bange. Bange for globaliseringen. Bange for forandring. Bange for, hvad konsekvenserne af et mere multikulturelt samfund bliver.

Er du enig i den analyse? At folk, der stemmer på jer, gør det, fordi de er bange?

- Nogle gange er der god grund til at være bange, siger Kenneth Kristensen Berth.

- Og jeg synes bestemt, at der er en god grund til at være bange, når der på ét år kommer 40.000 nye mennesker til Danmark, hvis man medregner familiesammenføringer. Og når man ser ind i en fremtid, hvor regeringen forventer, at der kommer 200.000 til Danmark frem mod 2021. Vi har altså at gøre med en forandring af befolkningsmassen i et land. Og hvis muslimer pludselig udgør en betydeligt større del af et samfund, end de har gjort hidtil, så får det konsekvenser for hvordan det samfund fungerer. Det, synes jeg, bør gøre én nervøs.

Udfordringen, når først indvandrerne er kommet hertil, er efter min bedste overbevisning uløselig

Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkepartis EU-ordfører

Løsningen ligger ifølge Kenneth Kristensen Berth lige for: Danmark bør lave en aftale med eksempelvis det afrikanske land Tanzania. En aftale, som indebærer, at alle personer, der kommer til Danmark for at søge asyl, skal sendes dertil. I Tanzania vil de få deres asylsag behandlet - og få tildelt asyl i det afrikanske land, hvis de er berettiget til det. En sådan aftale - hvor Tanzania som tak vil modtage en pose penge fra Danmark - vil ifølge Kenneth Kristensen Berth hurtigt få den konsekvens, at antallet af personer, der rejser til Danmark for at søge asyl, vil falde til noget nær nul.

Den form for aftale vil være i strid med internationale konventioner, som Danmark har underskrevet. Men det mener Kenneth Kristensen Berth ikke skal være en hindring.

- Udfordringen, når først indvandrerne er kommet hertil, er efter min bedste overbevisning uløselig. Jeg tror simpelthen ikke på integration. Så den måde, det skal stoppes på, er jo allerede før de kommer hertil. Og det er jo nok det, der i høj grad adskiller partier som Dansk Folkeparti, fra gamle partier som Venstre og Konservative herhjemme. De gamle partier har stadig en eller anden forestilling om, at man kan integrere sig ud af problemet. Men det har jo vist sig de seneste 30 år, at det ikke har kunnet lade sig gøre.

I 2009 stillede Kenneth Kristensen Berth op til Europa-Parlamentsvalget for Dansk Folkeparti. Her ses han i debat med andre partiers kandidater.
Kenneth Kristensen Berth har flere gange forsøgt at blive valgt til Folketinget. I 2015 lykkedes det. Han er valgt i Københavns Omegns Storkreds.

De skal prøve islamismen, før de kommer videre

Mens Kenneth Kristensen Berth er optimist på Vestens vegne som følge af fremgangen for indvandringskritiske partier, er hans yderst pessimistisk, når det kommer til udviklingen i den arabiske verden.

- Hvis man spurgte danskerne, om de ville vælge den arabiske verden for femten år siden, eller den arabiske verden i dag, så ville de fleste vælge nok den gamle version. Det kan godt være, at vi havde Saddam Hussein (Iraks tidligere diktator, red.) Gaddafi (Libyens tidligere diktator, red.), Mubarak (Egyptens tidligere diktator, red.) og alle mulige andre slyngler. Men der var mere styr på det, siger Kenneth Kristensen Berth:

- Det problem, vi har nu, er at i stedet for at vælge demokratiet, har mange muslimer valgt, at de har tiltro til islamisterne. Og jeg er alvorligt bange for, at før man overhovedet i den arabiske verden kan nå frem til at tænke på demokrati i en vestlig forståelse, kommer man til at gå igennem en proces med islamisme. Man skal simpelthen prøve det og finde ud af, at det ikke dur. Og først, når man har fundet ud af det, vil man måske være i stand til at vælge noget andet, lyder det fra DF-ordføreren, der åbent erkender, at Irak-krigen - som Dansk Folkeparti stemte for at Danmark skulle deltage i - ”i bagklogskabens lys” var en fejl.

Ikke plads til højre for DF

Ved næste folketingsvalg kommer Dansk Folkeparti muligvis ikke til at være det eneste stærkt indvandrerkritiske parti på stemmesedlen. Flere nye partier arbejder i øjeblikket på at indsamle de cirka 20.000 vælgererklæringer, der er nødvendige for at komme på stemmesedlen.

I januar sidste år viste en meningsmåling, at mere end hver tiende dansker savner et parti, der har en strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti. Alligevel mener Kenneth Kristensen Berth ikke, at der er plads til et parti til højre for Dansk Folkeparti i Folketinget.

- Jeg ved ikke, hvad den politik skulle bestå af, siger han.

Ét af de partier, der i øjeblikket indsamler vælgererklæringer, er Nye Borgerlige, som blandt andet har den tidligere DF’er og prominente islam-kritiker Lars Hedegaard blandt medlemmerne. Partiet ønsker, at Danmark skal opsige internationale konventioner og i højere grad udvise kriminelle udlændinge.

- Jeg har ikke set, at Nye Borgerlige har præsenteret noget på udlændingepolitikken, som vi ikke også mener, siger Kenneth Kristensen Berth.

- Men hvis de bliver valgt ind, hvilket jeg ikke tror, de gør, så vil de blive ramt af den samme virkelighed, som vi er ramt af: At der skal 90 mandater til et flertal. Vi er et relativt stort parti og kan presse relativt meget igennem. Blandt andet har vi siden valget fået genindført grænsekontrollen. Men et lille parti som dem vil næppe få den store indflydelse. Og nu hørte jeg sågar deres formand sige, at hun vil pege på sig selv som statsminister. Det kan hun da godt, men det er jo en dybt grinagtig udtalelse. For så bliver Mette Frederiksen jo statsminister og Alternativet, Enhedslisten og Radikale får for alvor indflydelse.

Også partiet Danskernes Parti - med den tidligere erklærede nazist Daniel Carlsen i spidsen - arbejder på at blive opstillingsberettiget. Men det foretagende spår Kenneth Kristensen Berth ingen chancer i dansk politik.

- De der kugleskøre folk som Daniel Carlsen og hans tosser, kan jeg ikke forestille mig, at danskerne er interesseret i at stemme ind. Man kan jo ikke gå hen og prikke folk på skuldrene og sige; du er kun 50 procent dansker, så skal du ud. Det er åndssvagt. Det her handler om at få tingene til at fungere i virkelighedens verden. Og det kræver en stram udlændingepolitik, som vi står for.

Du kan finde flere lange interviews fra TV 2's politiske redaktion her: