Vi sælger ud af værdierne

Jeg har utallige gange og i meget hårde vendinger kritiseret EU-Tyrkiet-aftalen om håndtering af flygtninge. En aftale, som Amnesty har erklæret ulovlig, som blokerer flugtvejene til Europa og aktivt er med til at tilbagesende mennesker på flugt til Tyrkiet.

Det sker selvom Tyrkiet langt fra er et sikkert land og ikke yder flygtninge den nødvendige beskyttelse. Det sker også på trods af, at meget tyder på, at de flygtninge og migranter, der ankommer til Europa, ikke altid får behandlet deres ansøgning efter reglerne, før de sendes tilbage.

Jeg mener, at det er dybt uforsvarligt, at Danmark fastholder sin støtte til en aftale, der så åbenlyst går imod vores principper og internationale forpligtelser.

På et samråd i går, som Alternativet havde indkaldt til, fastholdt Inger Støjberg, at de menneskelige konsekvenser af EU-Tyrkiet-aftalen ikke er et problem. Jeg kunne ikke være mere uenig.

Med aftalen er vi med til at støtte tilbagesendingen af asylansøgere, flygtninge og migranter til meget usikre forhold.

Se også

Hjælpeorganisationer nægter at hjælpe med EUs-flygtningeaftale

De usikre forhold gælder dels i Tyrkiet, som dokumenteret overtræder menneskerettighederne og ikke har tilsluttet sig flygtningekonventionen i et sådan omfang, at den ikke gælder ikke-europæiske flygtninge. Inger Støjberg har selv ved flere lejligheder fastslået, at Tyrkiet ikke er et såkaldt sikkert tredjeland.

Men de usikre forhold gælder også, fordi vi med aftalen tilbagesender flygtninge, der efterfølgende er i fare for at blive tvangsudsendt fra Tyrkiet til lande som Irak, Afghanistan og Syrien – hvor de langt fra er sikre, og hvor de ifølge Amnesty er risiko for at blive udsat for tortur og anden umenneskelig behandling. En risiko Inger Støjbergs ministerium selv har bekræftet. Man er altså helt bevidst om, at Tyrkiet ikke overholder det såkaldte non-refoulement-princip, der betyder, at man ikke må videresende flygtninge til usikre lande, hvor der er risiko for tortur.

Det er næsten det mest chokerende: At man i regeringen er velvidende om de konsekvenser, aftalen kan have og alligevel opretholder den danske støtte.

Det er mig en gåde, hvordan en retsstat som Danmark kan være med til at støtte op om en sådan aftale. Hvordan vi med åbne øjne kan give afkald på vores principper og gå på kompromis med konventionerne for at sikre kortsigtede og kyniske lappeløsninger på den humanitære krise, flygtningesituationen har udviklet sig til. Jeg forstår ikke, hvordan man kan lukke øjnene og acceptere vores aktive medvirken til at gøre livet sværere og måske endda farligt for mennesker i nød. Det er totalt brandudsalg af vores værdier.

Jeg mener, at Danmark nu og her bør kræve en suspendering af aftalen. Hellere i dag end i morgen. Men når nu ministeren ikke vil revurdere den danske støtte til aftalen, håber jeg, at vi hurtigst muligt kan få en evaluering af aftalen gennemført. Det er der i den grad behov for. For hver dag aftalen opretholdes kan potentielt betyde, at flere mennesker lider en uretfærdig skæbne.