Politik

Fire måneder siden smykkeloven blev vedtaget: - Det er en dum lov, ja undskyld

Smykkeloven, som blev diskuteret vidt og bredt, da den kom frem, er ikke blevet benyttet en eneste gang.

I dag er det præcis fire måneder siden den omdiskuterede lov L87 blev vedtaget – bedre kendt som smykkeloven. Men loven, der gav mulighed for at konfiskere værdier fra asylansøgere til at medfinansiere deres ophold i Danmark, er stadig ikke benyttet én eneste gang.

I samme fire måneders periode har ca. 2120 personer søgt om asyl i Danmark. Ikke en af dem har haft genstande eller kontanter med til en værdi af mere end 10.000 kr. I hvert fald ikke i form af smykker eller andet, som politiet har vurderet eller kunne bevise hørte under lovens bestemmelser.  

En lov, som Politiforbundet anser for at være nærmest ubrugelig.

 - Egentlig er jeg slet ikke overrasket over, at loven ikke har været brugt, siger Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet.

- Vi er jo ikke ansat i et smykkefirma. Vi er ikke i stand til at vurdere om et smykke har en værdi af 5.000, 8.000 eller 20.000 kroner.

Og så lader I smykket være eller hvordan?

- Ja. Hvis ikke vi umiddelbart kan se, at det har en værdi af mere end 10.000 kroner, så er der jo ingen grund til at forulempe en flygtning i en længere periode.

’Det er altså en dum lov, ja undskyld’

På asylcenteret i Auderød åbner afghanske Mahdiya Noori en pose og viser sine mest værdifulde ejendele.

- Jeg har lidt smykker, en halskæde, nogle armbånd.

Flere af smykkerne er af plastik. Sammen med omkring 350 kroner i kontanter var det alt, hun havde med sig til asylcenteret i Auderød

- Det dyreste jeg ejer, er mit ur – 5 euro købte jeg det for, siger Mahdiya Noori. 

På naboværelset i Auderød bor en iransk familie. De medbragte 1000 kroner i kontanter. En anden familie længere nede af gangen havde kontanter med for 1500 kr.

Smykkeloven medførte omfattende international kritik, da den blev indført. Store medier som CNN, BBC og Washington Post valfartede til Danmark og fortalte om landet, der ville tage smykker fra flygtninge.

Selv Hollywood blandede sig. Filmstjernen George Clooney gav i et interview udtryk for bekymring.

- De er ofre. Det er ikke sådan, at de tager til Danmark for at forsøde deres tilværelse. De prøver at undslippe døden, sagde George Clooney dengang, mens den britiske avis Financial Times på ledersiderne mente, at den danske smykkelov var en ’ondsindet gestus’.

- Hvad der er helt sikkert, er, at smålige, populistiske initiativer som det danske ikke vil bidrage til at løse (flygtninge-) problematikken. Det underminerer blot de humanitære værdier, som har været Europas styrke i 70 år, skrev avisen 

Tilbage på asylcenteret i Auderød smiler Mahdiya Noori, den afghanske pige med uret til 5 euro, da hun bliver bedt om at forholde sig smykkeloven.

- Det er en dum lov, ja undskyld. Men den er ikke for flygtninge. De har ikke den slags penge. flygtninge har ikke 10.000 kroner.

Radikale vil skrotte loven

På Christiansborg er der delte meninger om smykkeloven. Radikale Venstre vil have Regeringen til at skrotte den.

- Den her lov har mildest talt ikke tjent Danmark. Den har ødelagt vores omdømme, den er svær at håndhæve og så har den slet ikke været i brug, siger tidligere udenrigsminister, Martin Lidegaard (RV).

Dansk Folkeparti mener, at loven har haft en positiv effekt.

- Loven havde jo den effekt, at der kom opmærksomhed på Danmark. Folk blev opmærksomme på, at vi generelt har strammet udlændingereglerne herhjemme, og det, synes jeg, sådan set har været positivt, siger integrationsordfører, Martin Henriksen (DF), som samtidig gentager muligheden for at stramme smykkeloven yderligere ved bl.a. at gøre det nemmere at konfiskere både værdigenstande og kontanter – også mindre beløb. Ligesom det også skal være muligt at konfiskere værdier, som er placeret på bankkonti i andre lande.

- Men jeg ved jo godt, at når du overleverer det budskab til Regeringen og de andre, så vil de løbe skrigende bort. De er bange for, at CNN eller al Jazeera ringer, siger Martin Henriksen (DF).

Politiforbundets formand Claus Oxfeldt understreger, at andre må vurdere, om smykkeloven skal fortsætte eller ej, men set fra hans stol er det svært at forestille sig loven blive brugt.

- Der er ganske, ganske få, hvor det overhovedet kan komme på tale, at de har smykker for mere end 10.000 kroner.

Men kunne I som politifolk ikke gøre mere for at benytte loven?

- Nej, det mener jeg faktisk ikke. Jeg mener, det har vist sig, at det har været mere signalværdi end en reel mulighed, som politiet kan bruge … hvis der er en flygtning, der siger: ”det her smykke har en affektionsværdi for mig”, så er det jo vores forbandede lod at bevise, at den ikke har en affektionsværdi for pågældende. Og det kan du selv høre, hvor svært det vil være, siger Claus Oxfeldt.