Eksperter bekymrede for grundloven: Vi nærmer os militant demokrati
I dag er det grundlovsdag, men måske er der knap så meget at fejre, lyder det fra flere eksperter, der er bekymrede over den demokratiske udvikling.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde ikke fingre imellem, da han på Folketingets talerstol i marts bebudede, at regeringen ville se på, hvordan man kunne komme problemet med såkaldte hadprædikanter til livs.
- Jeg vil ikke lægge mig ned for det første og det bedste fuldmægtige notat, hvor der står, at her er der en grundlovsudfordring.
Der blev sat fokus på problemet efter, at TV 2 ved hjælp af skjulte optagelser havde vist, hvordan visse imamer prædikede antidemokratiske værdier. I løbet af denne uge faldt en politisk aftale så på plads, som skal dæmme op for religiøse miljøer, der prædiker had og modarbejder demokratiske værdier.
Et punkterne i aftalen er at ”kriminalisere billigelse af strafbare handlinger som led i religiøs oplæring”, som kirkeminister Bertel Haarder udlagde det for pressen, efter aftalen var indgået. Altså et indgreb i ytringsfriheden.
Det bekymrer flere juridiske eksperter, herunder Jacob Mchangama, der er direktør for den juridiske tænketank Justitia.
- Jeg opfatter det mest som symbolske tiltag, som ikke vil have den ønskede effekt. Men det er problematisk, at man har valgt at gå ned ad en vej, hvor man begynder at begrænse ytringsfriheden. Og er man først gået ned ad den vej, så vil det alt andet lige også være lettere næste gang at lave indgreb i ytringsfriheden. Det er en bekymrende udvikling, synes jeg.
Tænketank: Ni love på kant med grundloven
Aftalen om hadprædikanter er dog langt fra et enkeltstående tilfælde, hvor politikerne er på kant med de grundlovssikrede frihedsrettigheder, mener Justitia.
Tænketanken har samlet en liste med ni love fra de seneste 15 år, som de finder problematiske:
Bekymringen over udviklingen deles af lektor i offentlig ret ved Roskilde Universitet Pernille Boye Koch, som også hæfter sig ved hele retorikken i forbindelse med de såkaldte imam-møder.
- Jeg synes, det er bekymrende, at politikerne omtaler grundloven som en begrænsning, der skal udfordres, og at politikerne lader til at opfatte grundloven som et irriterende og snærende bånd. Det er især bekymrende fordi, vi i Danmark ikke har en forfatningsdomstol, som vi eksempelvis ser det i Tyskland. Vi har ikke nogen instans, der kan sige til politikerne, at de går over stregen.
På vej mod et mere militant demokrati
Jens Elo Rytter, der er professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, mener, at vi som samfund bevæger os væk fra det liberale demokrati, hvor alle holdninger kan debatteres, over til et mere militant demokrati, som det vi eksempelvis oplever i Tyskland, hvor man blandt andet har forbudt nazisme.
- Det handler om, hvad vi som samfund kan tåle. Kan vi tåle, at der er samfundsgrupper, som ikke går ind for demokratiet. Det har vi tidligere kunnet. Men nu ser vi, at pendulet peger hen imod et mere militant demokrati, hvor man vil straffe opfattelser, som vi som samfund ikke kan lide.
Dele af imam-aftalen rejser ifølge Jens Elo Rytter nogle helt principielle problemstillinger.
- I et retssamfund som det danske er et af de grundlæggende principper, at reglerne gælder for alle. Men med den her aftale, hvor man blandt andet vil kriminalisere ytringer fra religiøse forkyndere, går man ind og regulerer specifikt på det religiøse område, så man rammer særlige religiøse grupper – altså muslimer.
Skredet over mod et mere militant demokrati opleves også af Pernille Boye Koch, og ifølge hende er det ikke uden problemer:
- Skiftet fra et liberalt demokrati hen imod et mere militant demokrati kan være problematisk. Det lægger op til nogle vage formuleringer, som kan skabe tvivl for borgerne. Som borger ved man ikke, hvad man må og ikke må. Det er paradoksalt, at man forsøger at beskytte demokratiet ved at bruge antidemokratiske metoder, såsom at begrænse forsamlingsfriheden, religionsfriheden og ytringsfriheden, lyder det fra Pernille Boye Koch.
Grundloven beskytter ikke ytringsfriheden særlig godt
Ifølge et notat fra Justitsministeriet, så giver grundloven ganske vide rammer for, at man kan kriminalisere ytringer, som denne aftale lægger op til. Og faktisk beskytter grundloven ikke ytringsfriheden særlig godt.
- Det var lidt komisk under Muhammed-krisen, at man virkelig blæste beskyttelsen af ytringsheden gennem grundloven op. I virkeligheden er ytringsfriheden ikke særlig godt beskyttet i grundloven, lyder det fra Pernille Boye Koch.
Hun bakkes op af Jens Elo Rytter, der åbner op for, at det måske er på tide med diskussion af, om grundloven er tidssvarende, og for hvordan man straffer ytringer.
Ifølge Jacob Mchangama ligger en stor del af problemet i, at politikerne simpelthen ikke har den samme respekt for grundlovssikrede frihedsrettigheder længere.
- Man kan godt tale om, at man de seneste 10-15 år har set en tendens til, at de danske politikere har mindre respekt for grundlovens ideal om respekt for frihedsrettigheder. De fremhæver disse værdier som værende grundlæggende, men de gradbøjer dem selv. Der er nogle grundlæggende værdier, som er under pres.