Årets forhandlinger om kommunernes økonomi er skudt i gang. Det bliver nok engang omprioriteringsbidraget, der skiller parterne.

De kommende ugers armlægning mellem regeringen og kommunerne om næste års økonomi er mere betændte end i mange år.

Kommunerne med KL-formand og Kalundborg-borgmester Martin Damm (V) i spidsen taler om at skære ned på ældre og børn. Hans partifælle, finansminister Claus Hjort Frederiksen er modsat på jagt efter alle de løse kroner, han overhovedet kan samle op. Et oplæg til kommune-krig.

Det kan godt være, at de fleste danskere har svært ved at engagere sig. Forhandlinger mellem to offentlige systemer som staten og kommunerne lyder mere af teknik og bureaukrati end af noget, man skal interessere sig for. Men tag ikke fejl. De kommende uger er afgørende for niveauet på nogle af de ting, danskerne går mest op i. Den nære velfærd, vejenes tilstand og skattens højde.

Omprioriteringsbidraget bliver et ord, der går igen – og igen. De 98 kommuner skal spare én procent på budgettet svarende til 2,4 milliarder kroner for dem alle tilsammen. Oprindelig ville regeringen have råderet over bidraget. Nogle af de 2,4 milliarder skulle bruges på sundhed og sygehuse – altså hos regionerne. Resten kunne reserveres til skattelettelser og efterårets forhandlinger.

I 2019 når omprioriteringen over 7 milliarder i forhold til i dag, så der er da noget at gøre godt med.

Saboteret af Thulesen Dahl

Den plan er bare saboteret af Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti.

Med en slet skjult trussel om at gå sammen med de røde partier i et flertal mod regeringen, har DF tvunget Claus Hjort Frederiksen til et løfte om at returnere bidraget til kommunerne igen. Under ét og øremærket til særlige formål. Nogle kommuner får mindre. Andre mere. Men det sker først i efterårets forhandlinger om finansloven med Thulesen Dahl som overdommer. Noget vil blive brugt på nok især de ældre – andet på de hastigt voksende flygtningeudgifter.

Facit er, at den enkelte kommune i dag kun ved, hvad den skal aflevere i besparelser. Den ved ikke, hvad den får igen og til hvilke udgifter. Så fyresedler til ansatte som ofre for sparekniven bliver sendt hen over sommeren.

Finansministerens svar er derimod, at kommunerne jamrer. Der er masser af muligheder for at effektivisere. Især, hvis ”dårlige” kommuner lærer af de bedste.

Mangler penge

Claus Hjort Frederiksen har også kik på det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner.

Penge, der skal bruges af kommuner, der mangler hårde kontanter for at dække regningen. Finansministerens opfattelse er, at kommunerne har masser af penge på kistebunden. Kommunerne peger derimod på, at de kommunale formuer er ulige fordelt. 

Politisk er kommunerne ikke uden argumenter. En række af de kommuner, der har brug for en håndsrækning, er der i Udkantsdanmark, hvor vælgerne gav Venstre bøllebank ved det seneste folketingsvalg ved at sætte kryds ud for Dansk Folkeparti.

Noget, Venstre som regeringsparti har prøvet at rette op på ved bl.a. at flytte 4.000 statsansatte ud fra hovedstaden. Så er det måske ikke lige sagen i vælgernes bevidsthed nu at undlade en støtteforanstaltning, når det drejer sig om kroner og øre.

På anlægssiden vil Claus Hjort Frederiksen hente 1,5 milliarder kroner ud af det nuværende budget for alle kommuner på 16,6 milliarder. Et tal, der for nogle år siden var helt oppe i over 20 milliarder, da det var klogt at støtte byggeriet under den økonomiske krise.

Men nu må kommunerne vente med kulturhuse og den slags, lyder det fra Venstre. Kommunerne derimod frygter de må udskyde nødvendige plejehjem til flere ældre, renoveringer og lignende. Svært at gennemskue. Bortset fra, at vi skal vænne os til endnu flere huller i vejene.

Det altoverskyggende problem vækker stadig frygt

Og så er der det altoverskyggende problem, som kommunerne stadig frygter. Flygtningepresset er nok stilnet af de seneste måneder ved grænsen, men der venter stadig 12.000 flygtninge i asylcentrene rundt omkring. De kommende måneder skal de ud i kommunerne og tilbydes boliger og integration. Oven i kommer familiesammenføringer.

Ganske vist fik kommunerne for en god måned siden millioner til indsatsen i forhandlinger med regeringen – de såkaldte tokantsforhandlinger. Men de rækker ikke. Siger kommunerne.

Nu venter budgetoverskridelser i mindst en tredjedel af kommunerne. De kommer til at bruge flere penge end aftalt i kommuneforhandlingerne sidste år. Og så svinger Hjort sin hammer. Overskridelser udløser sanktioner og bødestraf.

Hvis da, finansministeren tør svinge den. 2017 er et valgår, hvor vælgerne skal i stemmeboksen til november. Mange borgmestre har svært ved at se, hvordan Venstre vil bevare sine 49 borgmesterposter, hvis regeringens optakt til valgkamp er en benhård straffeaktion mod kommunerne.

Både de kommunale forhandlere og Claus Hjort Frederiksen har brug for et slagsmål, så det ligner kamp til sidste patron.

Peter Lautrup-Larsen, politisk analytiker

Spin i forhandlingerne

I det hele taget bliver politisk spin en del af forhandlingerne. Vi kommer til at høre meget om risikoen for sammenbrud. Kommunerne tror dog ikke på, at finansministeren tør overlade kommuneøkonomien til et flertal i Folketinget. Hvordan vil Claus Hjort få overtalt Dansk Folkeparti og socialdemokraterne til hårde spareøvelser?, lyder det retoriske kommunale spørgsmål.

Hjorts svar er omvendt. Hvis kommunerne siger nej i forhandlingerne med ham, er det slut med aftalesystemet, som vi kender det. Får Kristian Thulesen Dahl, Mette Frederiksen og de øvrige partiledere magt over den kommunale økonomi, giver de den ikke fra sig igen.

Hvem truer egentlig hvem? Godt spørgsmål.

Det er nok mest teatertorden. Både de kommunale forhandlere og Claus Hjort Frederiksen har brug for et slagsmål, så det ligner kamp til sidste patron. Den aftalte deadline i weekenden 4.-5. juni holder derfor heller ikke. Men i weekenden efter den 11.-12. juni vil vi se parterne give hinanden hånd på Stengangen i Finansministeriet. Direkte på TV 2 NEWS, naturligvis.

Der bliver meget skrig og skrål. Også efter. Men enige bliver de.