- Danmark kunne 'selvfølgelig' tage 10.000 asylansøgere ekstra
Det ville dog være for meget, hvis Danmark tog imod 50.000 flere asylansøgere, erkender Alternativets formand.
Danmark tog 21.000 asylansøgere sidste år, og Sverige tog 163.000. Men spørgsmålet er om Danmark i virkeligheden burde have taget imod flere. Svaret fra Alternativets formand og stifter, Uffe Elbæk, er ”ja”.
- Det er useriøst at sætte et bestemt tal på, for det tal afhænger af mange faktorer, ikke mindst hvor mange flygtninge der ankommer til Europa. Men vi kunne godt tage flere end dem, vi har taget, siger han i et interview med det politiske netmedie Altinget.dk.
Overfor Altinget.dk afviser han at sætte nærmere tal på hvor mange.
- Det gør jeg altså ikke, siger han, men giver alligevel en pejling:
- Selvfølgelig kunne vi tage 10.000 flere, end vi gjorde. Tog vi 50.000 ekstra, ville det være et problem, for antal betyder også noget. Men Danmark er et rigt land, så selvfølgelig kunne vi have taget 10.000 flere. Det er mangel på selvtillid, hvis vi tror, vi ikke kan klare det, siger han og understreger dog, at grænserne ikke skal åbnes helt.
Pandoras boks
- Jeg er ikke den, der vil åbne alle grænser og lade alle komme til Europa. Det kan godt være, du gerne vil have mig derhen. Men det er altså ikke det, jeg mener.
Uffe Elbæk er åben over for at se på de konventioner, som regulerer Danmarks internationale forpligtelser på flygtningeområdet. De er skrevet i en tid, hvor virkeligheden så helt anderledes ud. Dengang var der ikke 60 millioner krigsflygtninge, der i princippet kunne få asyl i Europa, forklarer formanden.
- Man kan godt argumentere for at se på konventionerne, og det er muligt, man kan finde nogle bedre fælles spilleregler. Men dilemmaet er, at det kan være ligesom at åbne Pandoras boks, lyder det fra Elbæk.
Tidligere har også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erklæret sig klar til at se på konventionerne, mens Socialdemokraterne har sagt, at man ikke vil skrotte dem, men er villig til at ændre dem.
Alternativet arbejder med en asylplan på fem punkter, som indeholder en akutstøtte til nærområderne, etablering af ankomstcentre på begge sider af Middelhavet, fælles EU-kvoter, en Marshall-plan til Mellemøsten og Nordafrika og hurtigere integration.