Politik

- Regeringen virker bedst, når den blander sig mindst

Venstres pitbull Jakob Engel-Schmidt er tilbage i Folketinget efter otte måneder ude i virkeligheden. Det har været meget sundt at prøve, siger han.

Mandag den 29. februar begyndte som en helt almindelig dag for Jakob Engel-Schmidt.

Han sad i et møde med kollegerne på handelsskolen Niels Brock, hvor han var direktør for erhvervsuddanneslerne.

Det tidligere Venstre-folketingsmedlem var dog godt klar over, at der var noget mere end almindeligt travlt på Slotsholmen, hvor statsministeren havde annonceret ændringer i regeringen som kulminationen på balladen om landbrugspakken. Her havde De Konservative trukket tæppet væk under miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), som derfor valgte at gå af inden et mistillidsvotum i folketingssalen ville tvinge hende til det.

En halv time før rokaden blev præsenteret ringede Jakob Engel-Schmidts mobiltelefon.

Med hemmeligt nummer, så der var ikke andet for end at tage den. 

- Jeg var en anelse irriteret. Hvem kunne det være? Der er ingen telefonsælgere, der har mit nummer, nåede Jakob Engel-Schmidt at tænke inden han trykkede på den grønne knap. 

Spørgsmålet der kun var ét svar på

- Hej, det er Lars, siger stemmen i røret. 

- Jeg udnævner Ulla Tørnæs til ny uddannelses- og forskningsminister, og Morten Løkkegaard vil rigtig gerne tilbage til Europa-Parlamentet. Det betyder, at du skal i Folketinget, hvis du har lyst til det. Jeg har brug for et svar nu, fortsatte statsministeren.

Med sin rokade havde han ikke bare fundet to nye og driftsikre ministre, men samtidig åbnet for et comeback til en af partiets yngre profiler, som røg ud i kulden ved sidste valg. 

Tankerne fløj gennem hovedet på Jakob Engel-Schmidt.

For det politiske menneske er der kun er ét svar på det tilbud.

Det virker at stille krav

Men Jakob Engel-Schmidt var samtidig ganske begejstret for det job, han fik efter valgnederlaget sidste sommer. I september begyndte han som direktør for erhversuddannelserne på Danmarks største handelsskole, Niels Brock.

- Jeg havde fortalt min arbejdsgiver, at jeg var førstesuppleant, men jeg sagde så også i samme sætning, at sandsynligheden for at jeg pludselig skulle tilbage i Folketinget ikke var særlig stor. Det var lidt pinligt, da jeg måtte ringe til min chef og fortælle, at jeg skulle tilbage, husker Jakob Engel-Schmidt.

Efter at have haft både direktørjobbet og folketingstaburetten at passe i en måned er han i dag på orlov fra Niels Brock. "Et helt særligt sted", fortæller han.

- Jeg har set i praksis, hvordan karakterkrav virker. Det virker, at man stiller positive krav til folk. Gør man det, er man med til at fremme man den ambition, der gror i de fleste mennesker - nemlig om at levere noget, der er bedre end det, de leverer i dag. Det er nogle værdier, som jeg er stolt af at tage med mig fra Niels Brock.

Et bid i benskinnen

Ikke at Jakob Engel-Schmidt ikke tidligere været tilhænger af, at man skal have et bestemt karaktergennemsnit for at kunne komme i gymnasiet. Det har han skam. Men det er bare noget andet, når man oplever det i praksis. Og mødet med den virkelige verden uden for Christiansborgs tykke mure ville han nødig have været foruden.

Selv om han ved valget i juni fik sit flotteste valg med 2.296 personlige stemmer, rakte det ikke til en plads i Folketinget. Venstre tabte et mandat i Københavns Omegns Storkreds. Det var en mavepuster, erkender han i dag.

- Jeg måtte lige hjem og bide i den mentale benskinne og ærgre mig over min egen situation, men så fandt jeg også ret hurtigt ud af, at jeg ikke egner mig til at ligge på sofaen. Jeg tror, det ville skabe for mange problemer. For meget Netflix og for meget junk food. Der var heldigvis flere, der kunne bruge mig til noget. Det er den største frygt, man har - kan man bruges til noget bagefter, siger han.

Omegnen, der minder om Nordpolen

Nåede du at tænke, om du kunne lave andet end at være politiker?

- Ja! Det gjorde jeg. Da jeg stillede op første gang var det for at hjælpe partiet. Jeg regnede ikke med at blive valgt. Københavns Omegn er jo lidt for Venstre hvad Nordpolen er for en solsikke. Det er et ret ugunstigt territorium.

Og valgt blev Jakob Engel-Schmidt heller ikke dengang i 2011. Men to år senere udtrådte tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, og så blev der plads til ham på Venstre-holdet.

Københavns Omegn er jo lidt for Venstre hvad Nordpolen er for en solsikke. Det er et ret ugunstigt territorium.

Jakob Engel-Schmidt (V), folketingsmedlem

- Når man så ikke bliver genvalgt, så giver det da en mental nedtur. Man tager sit liv op til revision - kigger på hvad man har gjort og hvad man har gjort godt, og hvad man fortryder. Og spørger sig selv om man overhovedet har lyst til at fortsætte med politik? Det spørgsmål kunne jeg ikke svare på de første par måneder, erkender Jakob Engel-Schmidt, der dog hele tiden har haft ét politisk embede at passe.

Overvejede at trække stikket for politik

Han sidder nemlig i kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk. 

- Lokalpolitik foregår i et helt andet mentalt toneleje. Der er knap så mange højrystede debatter. Vi er bedre til at sætte os rundt om bordet, og det er også meget borgernært. Det er en rar måde at lave politik på, siger han, der måtte gå i tænkeboks efter valgnederlaget.

- Jeg nåede aldrig at sige "jeg er færdig med politik". Da jeg fik jobbet på Niels Brock overvejede jeg at tage en håndfuld år - måske ti - hvor jeg laver noget helt andet end politik. Det er en sund overvejelse, men jeg havde ikke overvejet om jeg skulle genopstille eller ej.

Hvordan har det påvirket dig, at du ikke blev genvalgt?

- Jeg har ikke længere frygten for ikke at blive valgt. Den er der ikke mange politikere, der vil tale om. Men når man er blevet valgt første gang og skal genvælges, så går man med en knugende angst i maven for ikke at blive valgt. Hvad sker der, hvis man ikke bliver valgt. Kan man håndtere det? Den frygt har jeg ikke længere. For jeg ved, at der var nogen, der kunne bruge mig til noget andet. Det lykkedes at finde mig et godt job. Og jeg ved, hvem der er mine venner, og hvem der bare er her.

Det at jeg har prøvet at være både inde og ude, det giver mig en fred. Og det giver mig frihed til at arbejde uden at være bekymret.

Jakob Engel-Schmidt (V), folketingsmedlem

Ville du nemmere kunne leve med ikke at blive valgt en anden gang?

- Det betyder alt for mig professionelt, men det at jeg har prøvet at være både inde og ude, det giver mig en fred. Og det giver mig frihed til at arbejde uden at være bekymret. Det er underligt at sige det, men hvis du finder en nyalgt MF'er, vil vedkommende sige det samme.

Imod partilinjen

Nogle pip er det dog blevet til i pausen fra Folketinget. Blandt andet har Jakob Engel-Schmidt markeret sig som modstander af den stærkt omdiskuterede sessionslogning, som, hvis den bliver gennemført, vil kortlægge danskernes færden på internettet helt ned til mindste museklik.

Den modstand står han fast på, selv om han i mellemtiden er blevet medlem af Folketinget igen.

- Der er ikke nogen, der har præsenteret et eneste argument, der betyder, at jeg har ændret holdning. Jeg afviser ikke, at jeg kan blive klogere  men indtil videre er det et klart nej tak herfra.

Forslaget er foreløbig sparket til hjørne, fordi udgifterne til det ville beløbe sig til svimlende en milliard kroner. Penge, "man ikke bare lige finder", som justitsminister Søren Pind (V) har formuleret det. Men hvad hvis man finder en løsning, der er billigere og dermed kan lade sig gøre - er Jakob Engel-Schmidt så stadig imod?

- Som sagt vil jeg ikke afvise, at jeg kan blive klogere. Men ingen har kunne overbevise mig om, at det er en god idé.

Du vil altså stemme modsat resten af partiet?

- Jeg er godt klar over, at det er journalistisk interessant at tale det op, men som den parlamentariske situation er lige nu er det jo ikke spændende. Jeg ved, at der også er andre i Venstres folketingsgruppe, der er imod sessionslogning, og det er okay. 99,9 procent af Venstres politik kæmper jeg glødende for. Af og til har man så et særstandpunkt, siger han.

Bureaukratiets bermudatrekant

Fra sin tid i uddannelsesverdenen har han mærket på tæt hold, hvordan politikken, som Christiansborg vedtager, får helt konkret betydning ude i landet.

- Vi har et kæmpe potentiale i uddannelsessektoren, som ikke er forløst. Det er fanget i en bermudatrekant. Øverst i trekanten har vi politikernes og samfundets krav om et højere niveau og hurtigere gennemførsel. I venstre hjørne et krav om konstant bureaukrati. Vi tæller eleverne fem gange årligt for at indberette hvor mange der er, vi laver handleplaner, trivselsundersøgelser, arbejdsmiljørapporter - det fylder en halv sydamerikansk regnskov. På den anden side af trekanten har vi så kravet om at det hele skal gøres til en lavere pris, siger Jakob Engel-Schmidt - og erklærer sig enig i dét krav.

Foruden ligestilling er han efter sit comeback blevet ordfører for netop uddannelse og forskning.

- Jeg mener sagtens, man kan få mere ud af de penge, man har i den offentlige sektor, herunder også på uddannelserne, men ikke hvis man bliver ved med at rotere inde i den bermudatrekant. Vi er nødt til at give mere slip fra Folketingets side. Hvis ikke vi respekterer de rektorer og uddannelseschefer, der har ansvaret, så kommer vi aldrig til at få mere uddannelse og højere kvalitet for pengene.

Det skyldes vel politikernes evindelige trang til at...

- Styre og bestemme, ja. Jeg synes, regeringen virker bedst, når den blander sig mindst. Det er min fundamentale politiske opfattelse som liberal.

- Jeg var for grov mod Annette Vilhelmsen

Selvransagelse har han også fundet tid til i sit fravær fra Slotsholmen. I stormen mod daværende socialminister Annette Vilhelmsen (SF) var den venstreløven lidt for agressiv, erkender han selv i dag.

- Sommetider må man gøre regnebrættet op. Hvad har jeg været stolt af, hvad er jeg ked af, og hvad ville jeg gerne have gjort bedre. Det skylder man sig selv at gøre ofte. En af de ting, som jeg er ked af, er, at jeg brugte for meget tid på at gøre livet surt for Annette Vilhlemsen, og brugte for lidt tid på at fremsætte nogle forslag selv, siger han om sagen, hvor hun fik en næse for at have lovet Lisbeth Zornig en million kroner for åben skærm.

- Hun fortjente at få næsen, fordi hun opførte sig politisk klodset. Burde jeg være stoppet efter de første par uger og det første samråd? Ja, det burde jeg nok. Det ved jeg til næste gang - og det har jeg ikke noget problem med at erkende, siger Jakob Engel-Schmidt.

Han ser gerne, at politikerne på Christiansborg bliver bedre til at tale hinanden op.

- Jeg ved godt, jeg er castet som sådan en pitbull, der altid går efter struben på folk. Det giver så også friheden til nogle gange at være lidt blødere - og det er jo meget rart. Jeg kan godt lide at debattere. Også så det kan mærkes. Særligt med folk, der har samme temperament som mig selv, men vi skal også huske, at så uenige er vi altså heller ikke om alting. Der er masser, der samler os, og vi skal lade være med at tale hinanden ned.

- Jeg synes, det er en styrke, at vi er uenige. Men jeg synes også, det er en styrke, hvis vi kan debattere på en måde, der fremmer forståelsen af vores uenighed og viser hvor vi kan møde hinanden. Det er vi ikke altid dygtige nok til, siger han inden mobilen bipper om næste møde i kalenderen.

Ingen er uundværlige

- Jeg kan virkelig mærke, at vi har fået mere travlt i gruppen end sidst, jeg var her, siger han med henvisning til valgresultatet, der var det ringeste for partiet i 25 år. Det vil den tidligere VU-formand gøre sit til at forbedre ved næste valg. Men bliver han ikke genvalgt, så ved han nu, at det ikke er verdens undergang.

Er der noget, han har lært siden valget i fjor, så er det nemlig, at ingen er uerstattelige. Heller ikke politikere.

- Jeg tror, det var Søren Gade (Venstres gruppeformand og tidligere forsvarsminister, red.), som engang sagde, at hvis man mener, at man er uundværlig, så skal man bare stikke sin finger ned i et glas vand. Hvis der er et hul i vandet, når man har taget fingeren op, så er det fordi man virkelig betyder noget.