Langballe: Johanne Schmidt var en revolution - men ikke uerstattelig

Johanne Schmidt-Nielsen har været en særdeles skarp profil, men det er hendes efterfølger også, vurderer TV 2s politiske redaktør.

Johanne Schmidt-Nielsen har stĂĄet i spidsen for en revolution af Enhedslisten. Men uerstattelig, det er hun ikke – slet ikke, nĂĄr man ser pĂĄ, hvem der er udset til at efterfølge hende. Det vurderer TV 2s politiske redaktør Anders Langballe.

- Alene det, at Johanne Schmidt-Nielsen tilbage i 2009 blev valgt til politisk ordfører er en revolution på den yderste venstrefløj, hvor man hidtil ikke på den måde ville dyrke en enkelt person, siger han.

Partiet har tidligere haft andre stærke profiler, som tegnede partiet – eksempelvis Frank Aaen og den senere socialdemokrat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men med Schmidt-Nielsen i front blev Enhedslisten et parti, der ligesom alle de andre har en klar leder. En rolle, som hun ifølge Anders Langballe i den grad har udfyldt.

- Johanne Schmidt-Nielsen har været en usandsynlig skarp og stærk frontfigur, som uden tvivl har været stærkt medvirkende til, at Enhedslisten i dag er langt over fordums styrke. Det er hende som person, der har løftet partiet, bemærker Anders Langballe, der kalder hende en af de mest profilerede politikere i landet.

Alle kender Johanne

- Danskerne kender i langt højere grad Johanne Schmidt-Nielsen, end de kender de fleste ministre. Det er også noget af en præstation.

NĂĄr det kommer til de politiske resultater er billedet dog lidt anderledes. Enhedslisten har under Johanne Schmidt-Nielsens ledelse været med i nogle finanslove – og har senere været kritisk over for en af dem. Og da regeringen i 2012 indgik en skatteaftale med de borgerlige partier, erklærede Johanne Schmidt-Nielsen, at Enhedslisten ikke længere var støtteparti for SR-regeringen, fordi den ”pissede pĂĄ sine vælgere”, som hun formulerede det.

- Nok har Enhedslisten været parlamentarisk grundlag for Helle Thorning-Schmidt. Og nok er partiet blevet stort, men det er jo ikke fordi, man sætter det store præg på den politik, der kommer ud af Slotsholmen, konstaterer Anders Langballe.

Store sko - og store fødder

Udskiftningen mellem Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skipper kommer til at glide glat, vurderer han.  

- Det har ligget i kortene, at Pernille Skipper skulle tage over. Hun har mange af de samme kvaliteter som Johanne. En politiker, der er god til at tale i one-liners, og som er meget respekteret. Hun er fagligt stærk på retspolitikken og bredt respekteret for sit politiske håndværk.

- Med hende går man fra én stærk frontfigur til en anden stærk frontfigur. Ingen tvivl om, at Johanne Schmidt-Nielsens sko er store at fylde ud, men Pernille Skipper har de store politiske fødder, der skal til.