Bred aftale om Danmarks ønsker til parallelaftaler med EU

Der er opnået en bred politisk aftale om, hvilke parallelaftaler Danmark skal forsøge at forhandle hjem med EU.

Aftalen er indgået med Venstre-regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Radikale og De Konservative. 

Når Danmark officielt indleder forhandlinger med EU, vil målet være parallelaftaler om Europol, Eurojust og EU Passenger Name Record, PNR.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) er "meget tilfreds" med aftalen, men vil nu afvente og se, om det er muligt at nå til enighed med EU.

- Det viser, at der er vilje til at finde pragmatiske løsninger i Folketinget og bred opbakning til at give dansk politi de bedste muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

- Tiden må vise, om det kan lade sig gøre at blive tilknyttet de forskellige områder. Det vil regeringen arbejde målrettet for at sikre, men som vi hele tiden har gjort klart, er det i sidste ende ikke op til os selv at bestemme. Jeg vil dog gøre alt, hvad jeg kan, for at tale vores sag i Bruxelles og med mine kolleger i de andre EU-lande, siger Kristian Jensen.

Nej ved folkeafstemning har skabt behov for parallelaftaler

Parallelaftalerne er blevet aktuelle, efter et flertal af danskerne stemte nej til en tilvalgsordning ved folkeafstemningen 3. december sidste år.

Det europæiske politisamarbejde, Europol, overgår til at blive overstatsligt samarbejde og kræver dermed en parallelaftale, hvis Danmark vil blive i samarbejdet.

Derudover søger regeringen en parallelaftale på Eurojust, der er et samarbejde mellem de nationale anklagemyndigheder i sager med grænseoverskridende kriminalitet.

En tredje aftale skal sikre dansk deltagelse i et nyt EU-samarbejde om registre over flypassagerer, PNR. Her er formålet at hjælpe myndighederne med at bekæmpe alvorlig kriminalitet og terrorisme.

Direktivet vil betyde en mere systematisk indsamling, brug og tilbageholdelse af PNR-data om passagerer, som rejser med fly ind og ud af EU.