Politik

Servicen forringes i Post Danmark: Det betyder det for dig

Et politisk flertal er enige om at forringe servicen hos Post Danmark. Millionerne fosser ud af selskabet, og nu skal der prop i den udvikling.

En aftale om Post Danmark er netop blevet landet. En aftale som kommer til at betyde dårligere postservice for danskerne.

- Det har været en svær sag at forhandle, for det er nogle ulemper, som vi gennemfører nu, siger transportminister Hans Christian Schmidt (V).

Alle partier undtagen Alternativet og Enhedslisten står bag aftalen, som lemper og ændrer kravene til Post Danmark. 

Det vil betyde, at Post Danmark kan gennemføre besparelser, som kommer til at betyde, at du fremover skal vente op til fem dage på at modtage et brev - for A-posten forsvinder.

Prisen på A-post, som skal leveres på førstkommende hverdag, blev sat op fra årsskiftet. Men nu forsvinder muligheden for at sende den hurtige type af post helt.

Faldet i brevmængden har nemlig givet Post Danmark den udfordring, at når de omdeler, så omdeler de for det meste et enkelt brev eller en enkelt pakke på grund af A-posten.

Post Danmark i problemer

Danskerne sender stadigt færre breve. Alene sidste år faldt brevmængden 16 procent, ifølge 2015-regnskabet fra PostNord, som ejer Post Danmark. Det betød, at Post Danmark fik et underskud på næsten 300 millioner sidste år.

En almindelig familie i Danmark sender i gennemsnit færre end fire A-breve om året.

På grund af de faldende brevmængder besluttede Post Danmark sidste år at hæve prisen på et A-brev fra 10 kroner til 19 kroner. Prisstigningen trådte i kraft 1. januar 2016.

Derfor har det været i postvæsenets interesse, at få flere kunder til at vælge B-post, som tager op til fire dage at levere. På den måde kan Post Danmark samle flere breve og pakker før de kommer ud til borgeren.

Partierne er også enige om, at Post Danmark kan nøjes med at bringe post ud fem dage om ugen i stedet for seks. Post Danmark må selv vurdere hvilken dag, der skal sløjfes.

Derudover kommer det til at koste penge, at få videresendt sin post. I dag er det gratis at få omadresseret sin post, hvis man for eksempel er i sommerhus. Fremover bliver det en tilvalgsordning, som vil koste modtageren penge.

Partierne bag postaftalen mener, at ændringerne vil medføre en besparelse på 328 millioner kroner.

Post Danmark viser blodrøde tal

Alle tiltagene skal være med til at nedbringe Post Danmarks udgifter og gøre forretningen sundere, end den er i dag. Men tiltagene vil efter alt at dømme også komme til at betyde, at der bliver brug for færre medarbejdere i Post Danmark, og at selskabet derfor den kommende tid vil komme til at fyre et antal ansatte.

Og der er tale om et trængt postvæsen. Siden årtusindeskiftet er antallet af brevforsendelser faldet med 70 procent. Sidste år tog mængden et dyk nedad med 16 procent. Danmark er dermed det land i verden, hvor antallet af fysiske brevforsendelser er faldet mest.

Det pressede postvæsen taber millioner af kroner hvert eneste år. Siden 2012 har årets resultat vist røde tal på bundlinjen, og samlet set har Post Danmark tabt 596 millioner kroner de seneste fire regnskabsår.

Disse hverdagsting er på vej væk

  1. Frimærket og postkassen

    Det første frimærke i Danmark blev, ifølge Post & Tele Museet, taget i brug den 1. april 1851. Men danskerne sender i dag halvt så meget post som i 2009, hvilket som nævnt har ført til en stigende portopris.

    Tilsvarende er antallet af postkasser faldet markant de senere år. Forklaringen er den indlysende, at vi i stedet for breve sender e-mails, sms'er, bruger sociale medier og får vores rudekuverter leveret digitalt.

  2. Mønttelefonen

    Udbredelsen af mobiltelefonen har med tiden gjort telefonboksen til lidt af et særsyn i Danmark. Men de er her faktisk stadigvæk, i hvert fald nogle af dem.

    TDC overdragede 1. januar 2010 opgaven til Danske Mønttelefoner. Her oplyser direktør Michael Hardrup til TV 2, at der i dag er 45 mønttelefoner tilbage i Danmark, og at de hovedsageligt er opsat på trafikknudepunkter som eksempelvis Hovedbanegården i København.

    Udviklingen er dog kun gået én vej. I 2013 skrev Berlingske, at der var omkring 200 mønttelefoner tilbage rundt om i landet, og at TDC i 2007 havde 3.000 telefonbokse.

  3. Telefonbogen

    Før internettets udbredelse var telefonbøger et vigtigt redskab, når man skulle finde telefonnummeret eller adressen på en person eller et firma. I dag slår mange det bare op på eksempelvis krak.dk.

    I Danmark solgte TDC i 2005 sit forlag, der stod for udgivelsen af de danske telefonbøger, til European Directories. Og i november 2011 meddelte selskabet, at de havde valgt at erklære De Gule Sider konkurs.

    Undervejs er der også blevet udgivet flere lokaltelefonbøger, men også her er det i dag en dårlig forretning. Så sent som i oktober kunne Horsens Folkebladfortælle, Horsens Telefonbog var udkommet for sidste gang i et oplag på 30.000 eksemplarer.

  4. Bankbogen og checkhæftet

    Brugen af check har de seneste år været markant faldende i takt med, at der er kommet nye effektive elektroniske alternativer til checken. Siden midt-80’erne er tallet faldet fra over 200 millioner styks til 2,3 millioner i 2014 og cirka en millioner i første halvår af 2015.

    Først Dankortet og siden mobile betalingsløsninger som Swipp og MobilePay har gjort checken næsten overflødig, og Finansrådet oplyste i september i år, at bankerne har valgt at ophæve checksamarbejdet med udgangen af 2016.

    Tilsvarende har netbank for mange danskere gjort bankbogen overflødig. Nordea lukkede helt for brug af bankbøger den 1. november 2011, og fra Danske Banks presseafdeling lyder det i dag, at man har stoppet udstedelsen af bankbøger, men at de stadig kan benyttes - det sker dog i meget begrænset omfang.

  5. Engangs- og filmkameraet

    Det klassiske kamera med filmruller er - ligesom de små engangskameraer - på vej ud af bybilledet.

    I dag har alle nye mobiltelefoner et kamera, der kan konkurrere med de almindelige kameraer. Og størstedelen af dem, der alligevel køber et kamera, købet et digitalt, hvor billederne kan tjekkes med det samme, redigeres på computeren og sendes til fremkaldelse.

  6. Vejkortet

    I takt med at flere har fået GPS i bilen og på deres mobiltelefoner, er de trykte vejkort, der fylder mere og hurtigere risikerer at blive uddaterede, i stigende grad blevet overflødige for mange danskere.

    Flere producenter laver dog stadig de traditionelle vejkort, og nogle bilister føler sig stadig mest trygge ved papirkortet i bilen i tilfælde af, at elektronikken svigter.

  7. Videoudlejningsbutikken

    VHS'en, dvd'en, vinylpladen, kasettebåndet, cd'en. De fysiske medier oplever en svær kamp mod den digitale udvikling. De seneere år har streamingtjenester som Netflix og Spotify gjort kampen endnu sværere, og især de yngre generationer lytter nu til musik og ser film digitalt.

    Udviklingen har også betydet, at videoudlejningen er ved at være en saga blot. Den 27. juni 2014 meddelte den amerikanske kæde Blockbuster, at de drejede nøglen om på sin butikker i Danmark. Blockbuster genopstod i december 2014i digital form.

  8. Avisen

    Aviserne er her stadig, og det bliver de nok ved med at være lidt endnu. Men i takt med, at danskerne i stigende grad får deres nyheder på internettet og mobilen, lider flere af de traditionelle medier. Flere af de store dagblade herhjemme har således på få år fået halveret deres oplagstal.

    Fra 2007 til 2014 faldt oplaget hos eksempelvis Ekstra Bladet med 53.000, hos Jyllands-Posten med 56.000, hos Politiken med 26.000, hos Berlingske med 48.000 og hos BT med 40.000 eksemplarer.