Politik

Kræver svar fra Løkke: Vil regeringen hæve danskernes pensionsalder igen?

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen mener ikke, at statsministeren svarer klart på, om regeringen ønsker at hæve folkepensionsalderen.

Pønser regeringen på at hæve folkepensionsalderen igen?

Det er i hvert fald det indtryk man får, hvis man har set forsiden på tirsdagens udgave af Ekstra Bladet.

Avisen skriver, at danskernes gennemsnitslevealder stiger så hurtigt, at regeringen muligvis allerede i forbindelse med fremlæggelsen af den økonomiske 2025-plan senere på året vil lægge op til, at danskerne skal blive endnu længere på arbejdsmarkedet, før de kan få folkepension.

Dén historie fik tirsdag eftermiddag Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen til at kræve klart svar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

- Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der blev bekymret, da jeg læste Ekstra Bladet her til morgen, lød det fra Enhedsliste-ordføreren under Folketigets spørgetime. Hun fortsatte:

- I forvejen har danskerne jo en af Europas højeste pensionsaldre og ifølge de økonomiske vismænd i øvrigt også en af de mest holdbare økonomier. Det er åbenbart ikke nok for regeringen. Vi ved godt, hvem det her kommer til at gå hårdest ud over: De mennesker, som har en kort uddannelse eller ingen uddannelse og de mennesker som har hårdt fysisk arbejde. Kassedamen, mureren, sosu’en, stilladsarbejderen. Det er dem, der risikerer at komme til at gå direkte fra arbejdsmarkedet til sygesengen. Det er bekymrende, at de mennesker kan risikere at komme til at arbejde til de er oppe i 70’erne. Mit spørgsmål er ret enkelt: Kan statsministeren bekræfte det, som Ekstra Bladet lægger op til i dag, nemlig at man overvejer fra regeringens side igen at sætte pensionsalderen op? Eller kan vi få lagt den her historie i graven?

Lars Løkke Rasmussen indledte sit svar med at understrege, at han ikke har læst dagens udgave af Ekstra Bladet.

- Det undgår jeg så vidt muligt, slog han fast og fortsatte:

- Regeringen har ikke andre aktuelle planer end at efterleve det, vi allerede har aftalt i de aftaler, vi selv historisk har indgået, og som betyder at vi med mellemrum hæver folkepensionsalderen. Det er en chance, der byder sig hvert femte år. Andre aktuelle planer end det har vi ikke for nærværende, lød det fra statsminisiteren.

Blev hævet sidste år

Det er ikke mere end et halvt år siden, at pensionsalderen sidst blev hævet – til 68 år gældende fra 2030.

Det skete som følge af den såkaldte Velfærdsaftale fra 2006, som fastslår at folkepensionsalderen hæves gradvist i takt med at danskernes levealder stiger, således at en dansker i gennemsnit får 14,5 år på pension, inden man dør.

Johanne Schmidt-Nielsen var langt fra tilfreds med statsministerens indledende besvarelse af hendes spørgsmål.

- Jeg synes det vil være fair, hvis statsministeren kom med et klart svar, lød det fra Johanne Schmidt-Nielsen.

- Man kan i hvert fald sige én ting med sikkerhed: Venstre kommer ikke til at gøre noget som helst alene, for det rækker vores mandater ikke til. Det, vi har sagt, er at vi efter sommerferien vil lægge en plan frem for Danmark. Det er ikke en plan, der findes endnu, svarede Lars Løkke Rasmussen og fortsatte:

- Når vi kigger længere frem står vi også med en stribe udfordringer. Og derfor er det ansvarlige at kaste et langt lys ud på dansk økonomi og se hvilket perspektiv, der tegner sig. Det er det, vi agter at gøre. Og i den sammenhæng vil det være decideret uklogt på forhånd at stå og sige en hel masse om hvad man vil og ikke vil. Det, jeg kan sige, er at når vi alle sammen har været på sommerferie, så vil regeringen fremlægge en plan for dansk økonomi i 2025-perspektiv, og vi vil fremlægge nogle bud på, hvad der eventuelt skal justeres for at sikre, at der kommer det råderum, der gør at vi kan opretholde et velfærdssamfund.