Bertel banker Brian til skade for kulturarven
Det er egentligt sjældent, at jeg kan finde på noget rigtig godt at sige om Brian Mikkelsens tid i Kulturministeriet.
Men indførelsen af den gratis entré til Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet i 2005, er en af de beslutninger, som jeg meget gerne ynder at rose!
Siden har vi nemlig oplevet en markant stigning i antallet af gæster, der besøger museerne og ikke mindst unge i alderen 14-29 år.
Med afskaffelsen af den gratis entre på Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet, kan vi nu forvente en nedgang på måske over 200.000 besøgende. Og med en entré på 110 kr., for gæster over 18 år vil det uden tvivl ramme de dårligst stillede familier hårdest. Samtidig vil langt færre turister lægge vejen forbi, hvilket ikke alene er ærgerligt for museerne, men også for de øvrige brancher, som lever af turisme.
Hele øvelsen står i diametral modsætning til de mange ord fra Bertel Haarder om at ville styrke danskernes forhold til kulturarven. Hans politik fører nu til det stik modsatte, hvorfor langt færre danskere vil stifte bekendtskab med kulturarven på de statslige museer. Venstres kulturordfører Britt Bager havde ellers kækt lovet, som et slags plaster på såret, at der i det mindste ville komme en ugentlig gratisdag, som vi kender det fra mange andre museer, men det løfte holder Venstre nu heller ikke.
Kulturen som symbolpolitik
Nogle gange kan det være svært at gennemskue om vores kulturminister hedder Claus Hjort Frederiksen eller Bertel Haarder. Det er dog sikkert, at afskaffelsen af den gratis entré er endnu et eksempel på, at Kulturministeren siger ét, og gør noget andet. Et af Bertel Haarders største orale slagnumre ved sin tiltrædelse var, at han ville styrke kulturen uden for hovedstadsområdet. Men med besparelser på kulturen uden for hovedstadsområdet på 260 millioner kroner over de næste fire er, er Bertel Haarder nu gået hen og blevet den kulturminister, der skærer mest på kulturen i provinsen.
Også Dansk Folkeparti og De Konservative lægger stemmer til, at langt færre danskere nu får adgang til dansk kulturarv, og selv om Brian Mikkelsen ømmer sig, så svigter hans parti igen kulturen. Og Dansk Folkeparti får i tiden god omtale i medierne med rindalistiske forslag og solide angreb på armslængden i dansk kulturpolitik. Men ved at deltage i genindførelsen af brugerbetaling på de statslige museer og de store nedskæringer på kulturområdet, viser sandheden sig. DF bruger kulturen til at føre symbolpolitik, men de prioriterer den ikke økonomisk.
Men tilbage til Venstre og Kulturministeren. Det er naturligvis regeringens ret at prioritere skattelettelser og reducerede afgifter på luksusbiler over kulturen, men dermed har man også en forpligtelse til at fortælle danskerne, at dét er ens prioritet og ikke spise dem af med tomme formuleringer om et styrket kulturtilbud, når man i praksis gennemfører det stik modsatte.