Sociale medier – hvornår bliver det for meget?

De kan også være nyttige som redskab i det daglige – når man skal meddele sig eller bare ønsker at følge med i, hvad der sker. Men ind i mellem kan de også blive for meget. Berlingske beskriver i dagens udgave, hvordan politikere på Christiansborg sidder og kigger ned på deres lille skærm under debatterne i folketingssalen. Hvor meget kan de overhovedet følge med i debatten?

Det er de færreste politikere, som ikke har en profil på et af de sociale medier. Vi bruger det til at kommunikere med folk og fortælle om vores holdninger. Men vi er nødt til at fastholde, at de sociale medier er et middel, og ikke et mål i sig selv. De sociale medier kan aldrig erstatte den politiske debat, som foregår ansigt til ansigt – hvad enten det er ude i et forsamlingshus eller i fjernsynet. Det er så nemt at slynge ting ud på Facebook – noget sværere at skulle forsvare dem i en debat.

Smartphonen stjæler fokus fra det vigtige

Jyllands-Posten skrev sidste søndag om, hvordan smartphonen har overtaget en stor del af vores liv, og hvordan den hos mange ødelægger alt fra koncentration til nærvær. Hvilket signal sender det, hvis en samtalepartner hiver en smartphone op af lommen og begynder at skrive en besked midt under en samtale? Ja, det signalerer uundgåeligt, at samtalepartneren ikke er interessant, og det er et stort problem. På den måde bringer teknologien os ikke tættere på hinanden, men fjerner os fra hinanden.

Hvad er et liv? Hvad er et arbejde? Hvad er et livsindhold? Glemmer vi at leve livet, fordi vi er travlt optaget af at iscenesætte og beskrive det for andre på nettet? Er det ”perfekte” billede på Facebook af alt fra en nyfødt til en velsmagende madret vigtigere end selve oplevelsen i nuet? Er andres indtryk af vores oplevelser vigtigere end vores egen oplevelse? Det er nogle af de spørgsmål, vi er nødt til at stille os selv. Jeg tror dog, at de fleste godt kan se det groteske i at iscenesætte et privatliv til ære for de sociale medier.

Hvad med os politikere?

Det er straks sværere i politik. Som folkevalgte politikere er dialogen med borgerne en del af vores dagligdag, og her byder de sociale medier på en nem vej til synlighed. Men skal det være synlighed på bekostning af fordybelse, debat og nærvær? Skal det være synlighed på bekostning af indhold og saglig substans? Brugen af sociale medier i folketingssalen afslører, at debatten for mange bliver trængt i baggrunden. Nogle gange kunne det være sundt at høre efter – og vente med at skrive en opdatering til Facebook eller tweete bagefter. Det kunne måske også højne kvaliteten og mane til eftertanke.

Det er svært at vedtage regler for brugen af sociale medier. Det vilkår gælder i folketingssalen som i klasseværelset. Ingen kan jo rigtig se på afstand, hvad telefonen eller computeren bliver brugt til. Det kunne være, at brugeren er i færd med at søge efter oplysninger? Det er derfor nødvendigt, at vi spørger os selv, om ikke det er på tide, at være lidt mere nærværende, at vise vores omgivelser, at vi er interesseret i andet end os selv. Hvornår bliver det for meget? Det er op til os selv. Men passende kunne man jo undersøge, om man overhovedet kan huske, hvad der er blevet sagt de sidste ti minutter i debatten