Dansk høring om Panama-lækage: Nu skal danske banker forklare sig

Det var det sidste fra dagens høring.

Hvis man kigger på gennemstrømming af kapital, så er det kendte lande, der ligger øvest; Holland, USA og Schweiz. Og der har vi en kæmpe udfordring.

Jeg har ingen viden om, at der skulle sidde danske advokater og vejlede i at placere penge i skattely.

En del mennesker, der er kommet galt af sted, er fordi de har overtaget penge, hvor der er begået skatteunddragelse - for eksempel i forbilndelse med arv.

En aftale om strafnedsættelse kan betyde, at flere frivilligt vil henvende sig. Hvis man i dag risikerer fængsel, så tror jeg, at mange vælger at fortsætte med at gemme pengene.

Der er stor forskel på, om banker er filialer eller om de er datterbanker. Filialer hører til hovedsædet - datterbanker hører til det enkelte land.

Derfor kan vi ikke indhente de samme ting fra alle banker.

Det er en ubeskriveligt kompliceret situation, og derfor kan jeg ikke svare på, præcis hvilken lovgivning, der er behov for.

Jeg tror, at det - især med dagens renteniveau - nok handler om, hvor pengene kommer fra, og ikke hvor meget man får i afkast.

Er der den fornødne efterforskning af skattekriminalitet i Danmark?

Hvad er selskabernes motivation for at bruge en strafnedsættelsesordning?

Hvilke regler har man for at kunne straffe virksomheder i EU?

Hvorfor placerer man penge i de her lande? Er det fordi, man ikke vil svare Skat af dem, eller er det sorte penge, man ikke er komme til lovligt?

Er der grund til, at det er lande, hvor der ikke er indberetningspligt, der optræder i hele den optrevling, der har været i denne forbindelse?

Har Torben Bagge viden op, at der i den danske advokatbranche rådgives i at bruge stråmænd til skatteunddragelse?

Jeg tror, at man både kan og skal forvente, at bankerne tager et samfundsansvar.

Spørgsmålet er, hvor det her skal håndteres. I skattelovgivningen eller i den financialle rådgivning. Jeg anbefaler skattelovgivningen.

Jeg synes, vi har hørt nogle relativt klare svar fra bankerne, og som udgangspunkt stoler jeg på folk.

Jeg tror, at den fokus, der har været på skattely, har gjort, at flere gerne vil komme op af hullerne.

Jeg mener, vi godt kan forvente, at bankerne tager et ansvar. Og jeg tror også, at de banker, der er her i dag, har en bedre moral end nogle af deres internationale kollegaer.

Jeg tror, det er nødvendigt med politiske tiltag, der kræver gennemsigtighed. Også i EU.

Til Lars Koch: Hvordan kan vi og ministeren skubbe på for at få en mere effektiv regulering fra EU?

Hvis informationerne er undervejs, er der så nogen mening i en amnesti-ordning?

Kan man forvente, at bankerne tager et samfundsansvar og tager føringen i stedet for at vente på lovgivningen?

Vi skal have lige konkurrence vilkår på tværs af grænser og på tværs af store og små selskaber. Det kræver mere gennemsigtighed på området.

Jeg synes, man skal fortsætte arbejdet på den internationale scene. En dansk medarbejder har ingen chance for at undersøge, om jeg har et selskab i Panama.

Jeg mener, at man skal indføre regler, så folk kan gøre rent bord overfor Skat. Selvfølgelig skal man svare skat af pengene, men i dag risikerer man meget nemt at rykke direkte i fængsel.

- Torben Bagge.

Jeg har hjulpet personer med at overføre deres penge fra skattely til danske konti - og derved afregne den skyldige skat.

Jeg har selv kritiseret Skat gennem de seneste år, men der er grund til positiv kritik i forbindelse med indsatsen mod selskaber i skattely.

Jeg er rimelig optimistisk, og jeg mener, der er et problem, der bliver mindre over tid.

Mit råd er at slå koldt vand i blodet. Vi er på vej, men hold godt øje med, hvad der sker undervejs.

- Niels Johannesen.

Jeg skønner, at der er mellem 100 og 150 milliarder kroner i skattely i dag.

Vi har diskuteret sagen med norske og svenske kollegaer samt kontaktet den europæiske banktilsynsmyndighed og bedt om at sagen behandles på et kommende møde.

Det her er et område, der skal løses skattemæssigt, så derfor har vi også aftalt møde med skat.

Derudover er et udvalg af banker blevet bedt om at redegøre for, om de har kendt til kundernes selskabskonstruktioner, om bankerne har opfordret til at oprette selskaberne, og hvordan bankerne har sikret, at de ikke deltager i skattesnyd.