Politik

Holger K. siger farvel og tak: Jeg ville gerne have været minister længere

Holger K. Nielsen stopper i Folketinget i forbindelse med næste valg. Især tiden som minister savner han.

Efter et halvt liv i dansk politik er det ved at være slut for Holger Kirkholm Nielsen. Han har besluttet at stoppe efter næste folketingsvalg.

I 1974 blev han landsformand i Socialistisk Folkepartis Ungdom, og i 2012 nåede han sin politiske højdepunkt, da han blev først skatteminister og året efter udenrigsminister.

- Det ærgrer mig, at jeg ikke fik længere tid som udenrigsminister. Jeg var glad hver dag, jeg kom på arbejde. Det var et fantastisk ministerium. Fantastiske medarbejdere. Det var også tilfældet i Skatteministeriet, men det (udenrigsarbejdet, red.) har altid interesseret mig meget. Jeg så virkelig frem til, at nu skulle jeg udfylde den rolle. Og så kom hele det der kaos, hvor vi gik ud af regeringen. Det var jeg selvfølgelig meget ked af, siger Holger K. Nielsen til TV 2.

Selvom han ikke længere er minister, har Holger K. Nielsen ikke sluppet udenrigsstoffet helt. Han sidder i Det Udenrigspolitiske Nævn, i Udenrigsudvalget og han er udenrigsordfører for SF.

En kaotisk tid

Han mener ikke, det var nødvendigt at træde ud af regeringen, som flertallet i partiet valgte.

- Det er klart, at det kan ikke være mine ønsker, der er bestemmende for, hvad partiet skal, men der er jo ikke nogen grund til at tage den diskussion op igen. Men selvfølgelig var det muligt at blive. Det afhænger af, om man mener, man var i stand til at håndtere de vanskelige sager, og så profilere sig på andre sager. Det skal man også arbejde med, når man er i regering, for der er mange kompromiser, der skal sluges. Det var meget kaotisk, og selvfølgelig var jeg da død-ked af det.

Holger K. Nielsen blev stemt ind ved Folketingsvalget i 1981, men måtte allerede ved det efterfølgende valg i 1984 forlade pladsen igen. Han var dog tilbage i 1987.

- Når man har siddet i 31 år, så må man sige til sig selv, at der måske er brug for nye kræfter i vores parti. Den erkendelse er jeg kommet frem til, og det har jeg det ganske udmærket med. Jeg har haft et rigt liv her i Folketinget og været meget glad for at være her, men der er en ende på det, og jeg har valgt, det skal være nu, siger han.

Du kan se mere af interviewet her:

Han forsikrer, at han ikke træder ud af Folketinget, fordi han er utilfreds med partiets linje.

- Jeg er meget enig med linjen. SF er i en meget svær situation i øjeblikket. Men jeg synes, at Pia Olsen Dyhr kæmper og slås hver dag for at skabe fremgang for partiet. Vi gik tilbage ved sidste folketingsvalg og fik nogle konkurrenter, der appelerer til mange af de vælgere, der har stemt på os tidligere. Sådan er politik jo også. Det er en konkurrence om vælgerne. Og så må vi jo gøre det bedre.

Nogle har sagt, at vi ikke skulle være gået med i regeringen. Det er jeg meget uenig i. Nu fik vi muligheden, og vi havde arbejdet for at komme med.

Holger K. Nielsen

Især Alternativet og Enhedslisten har taget en stor del af SF's vælgere, men Holger K. Nielsen ser det som en selvfølge, at partiet nok skal komme tilbage på sporet.

- Jeg har været med i politik i mange år. I 70'erne havde vi en helt tilsvarende situation. Der var også partier, der var meget tætte på SF, og mange dømte os ude på et tidspunkt. Vi kom meget stærkt tilbage, og det er jeg fuldstændig sikker på, at vi vil gøre igen.

Holger og konen

Men sloganet "Holger og konen siger nej til Unionen" var Holger K. Nielsen medvirkende til, at Danmark stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992. Men det var ikke meningen, at Danmark skulle meldes ud af EF, og han arbejde derfor hen mod de fire forbehold, som han kaldte det nationale kompromis.

Han nævner selv tiden omkring 1992 som noget af det mest betydningsfulde personligt.

- Jeg har jo beskæftiget mig med mange ting. Men alt det, der skete efter folketingsafstemningen i 1992 fik stor betydning - også for mig selv. Selve '92-afstemningen, det nationale kompromis efterfølgende, indflydelsen på dansk Europapolitik, og at SF som venstreorienteret parti bliver mere pro-europæisk. Det synes jeg, var vigtigt. Især i en tid, hvor Europa ændrede sig meget kraftigt.

Regeringsduelige

SF gik for første gang med i regering, da man i 2011 dannede S-SF-R-regeringen under Helle Thorning Schmidt. Det blev en turbulent tid, og ikke alle var enige i partiets valg.

- Nogle har sagt, at vi ikke skulle være gået med i regeringen. Det er jeg meget uenig i. Nu fik vi muligheden, og vi havde arbejdet for at komme med. Men der skete det, at balancen i regeringen hurtigt tippede til vores ugunst, og De Radikale kom til at sidde meget tungt på beslutningerne. Det betød, at vi kom i klemme internt.

- Vi kæmpede hver dag, og jeg synes da også, at SF og vores ministre fik mange gode resultater ud af det. Derfor har jeg det ikke dårligt med, at vi var i regering, og vi gjorde en forskel efter min mening. Men der er jo ikke nogen tvivl om, at vælgerne ikke brød sig om det, og vi fik en meget stor tilbagegang ved det næste valg.