Politik

Nekrolog: Anker - statsministeren alle var på fornavn med

Den tidligere statsminister Anker Jørgensens økonomiske politik er omdiskuteret - men det er hans folkelighed ikke.

Det er en af de helt store personligheder i nyere dansk politisk historie, der søndag har fået fred efter længere tids svækkelse, 93 år gammel.

Anker Jørgensen var statsministeren, danskerne var på fornavn med - og som havde en popularitet, som efterfølgerne ikke har overgået, hvad enten de har været socialdemokrater eller borgerlige. Intet parti har siden overgået de 38,3 procent af stemmerne, som det lykkedes Anker Jørgensen at skaffe til liste A i 1979.

Med sin opvækst på Christianshavn og en baggrund som ufaglært arbejder og politiske barnesko, som blev trådt i Lager- og Pakhusarbejdernes Forbund som 28-årig, var Anker Jørgensen en vaskeægte socialdemokrat. Partipolitisk begyndte han sin karriere i Københavns Borgerrepræsentation fra 1961 og blev i 1964 valgt til Folketinget. Fire år senere blev han formand for Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund - det senere SiD og nuværende 3F. Den post kunne han godt lige passe ved siden af arbejdet i Folketinget, hvor han på de interne linjer hurtigt fik sig placeret på venstrefløjen i partiet.

Der er brug for kærlighed

"Det handler om mennesker" kunne meget vel være en overskrift på hans politiske virke. Eller sagt på socialdemokratisk: Om solidaritet. Om at gøre mere for dem, der har det svært - og om at lade de bredeste skuldre bære det tungeste læs. Men også tankegangen, om at man som borger både har rettigheder og pligter, var i den grad Anker Jørgensens tankegods.

I sit livs efterår måtte han se, at medmenneskeligheden var ved at blive noget umoderne. Men så må man forny sig.

- Meget enkelt kan man sige, at begrebet solidaritet ikke er så populært mere. Folk forbinder det næsten alene med sociale tabere og strid på arbejdsmarkedet. Vi må lægge noget andet og bredere i begrebet solidaritet. Vi må være eksponenter for menneskelighed på alle områder. Eller lad mig flippe helt ud og sige: Kærlighed, sagde han i et interview med Ninka i 1995.

Økonomien på kanten

Hans vej til magten var overraskende. Dagen efter folkeafstemningen om Danmark og EF i 1972 - som Anker Jørgensen i øvrigt også havde en stor aktie i - valgte Jens Otto Krag at indstille sin politiske karriere og sende stafetten videre til Jørgensen, der allerede måtte give op året efter og overdrage regeringsansvaret til Venstres Poul Hartling. Her dannede Venstre regering alene - og det holdt ikke længe.

Allerede i 1975 lykkedes det derfor Anker Jørgensen at få den eftertragtede nøgle til Statsministeriet tilbage. Han var statsminister frem til 1982, hvor han overdrog stafetten til Poul Schlüter (K) på samme måde, som han selv fik den af Krag - uden at udskrive valg.

I Anker Jørgensens politiske eftermæle indtager hans økonomiske politik en hovedrolle. Arbejdsløsheden steg i 1970'erne, og det lykkedes aldrig at opfylde målet om fuld beskæftigelse. Samtidig steg gælden til udlandet - og det opsving i udlandet, man håbede på, kom ikke. Daværende finansminister Knud Heinesen (S) sagde åbent, at Danmark havde kurs mod afgrunden. Til Jørgensens forsvar skal det med, at Folketinget var ganske ideologisk splittet i de år, og at det gjorde det vanskeligt at navigere. Oliekrisen gjorde det heller ikke lettere, og spørgsmålet må i dag være, hvor godt nogen statsminister egentlig ville kunne have løst den gordiske knude.

Ufaglært, men belæst

Selv om Anker Jørgensen fremstod som den ægte, jordnære og folkelige socialdemokrat, var han også både belæst og intellektuel. I en af de mange biografier af ham, Jonas Wisbech Langes "Anker Jørgensen og det forunderlige liv", der kom i 2010, kan man læse, at han allerede som 16-årige læste Karl Marx, og han også læste både Steinbeck og Hemingway.

Sådan havde han det også i sine sidste år. Men alderen satte sine begrænsninger, erkendte han i et interview med Euroman i 2012:

- I nat stod jeg op, og så sad jeg og bladrede i ’Udødelige tanker’, en serie bøger om nogle af de store tænkere. Voltaire, Rousseau, Machiavelli, Kierkegaard osv. Pludselig fik jeg den idé, at jeg skulle holde en foredragsrække om alle de her fantastiske filosoffer. Men så sætter realiteterne ind. Det er jeg ikke i stand til længere. Det kan jo ikke nytte noget, Jørgensen.

Anker Jørgensen sov stille ind på plejehjemmet Langgadehus i Valby søndag og efterlader sig fire børn.